60 års ihærdig åndskamp
”… med dette centrum forholder det sig som med centrum i geometrien, hver et centrum uden en periferi ikke er et centrum, men det rene ingenting.” (side 100)
Hartvig Wagner har samlet 60 års indlæg i diverse kirkelige debatter, som han selv har deltaget i. Og lad os starte med det, hvorfor betragter Hartvig disse debatter som en åndskamp? Ja, det gør han nok, fordi han oplever, at der er noget at kæmpe for og dermed også noget at kæmpe imod. Der er med andre ord noget på spil.
Med det indledende citat in mente er det letteste i verden at tale ud fra et centrum i troen – at vi tror på Jesus, Guds søn og verdens frelser – men stopper samtalen der, efterlades vi med flere spørgsmål end svar: Hvad skal vi frelses fra? Hvorfor er frelsen nødvendig? Hvad er synd, dom og retfærdighed? Og vi kunne blive ved… centrum er ikke centrum, hvis ikke der er noget udenom.
Holdningskløft og relativisme
Hvor centrum således kan forene i tilsyneladende enighed på tværs af forskellige kirkeretninger, troende/ikke troende osv., så skal man ikke lede længe for at finde spørgsmål, der deler vandene. Abortspørgsmålet, pornografien, kvindelige præster, vielse af fraskilte eller homoseksuelle osv. – alle områder, hvor der kan findes kristne på hver sin side af en afgrundsdyb holdningskløft. Hartvigs bog tager et standpunkt i forhold til disse emner og samtidig et opgør med relativismen, som oftest udtrykkes med sætninger som:
”Det er nu min mening”, underforstået at enhver holdning er lige god. Hans referencepunkt er ”den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige” (Judas 3)og Kaj Munks ord: ”Aldrig, aldrig, aldrig spørg, om det nytter, bare, om det er sandt”. Det kan jeg personligt rigtig godt lide! Bibelen er åbenbaringstekst, den udtrykker Guds tanker om mennesket, om godt og ondt, sandhed og løgn, og giver os retledning og vejledning i livet, hvis vi vil lytte med et villigt hjerte til ordet.
Hvad er på spil?
Hvad er der på spil? Ja, det der altid har været på spil. På apostlenes tid stod de anklaget for at sprede evangeliet om Jesus Kristus og fik af rådet – som var datidens jødiske pendant til vores biskopper og kirkeministerium – at de skulle tie eller risikere sanktioner. Hartvig fortæller om protesten imod abortlovgivningen, hvor Orla Villekjær af biskoppen fik en irettesættelse for at bære præstekjolen i en demonstration for livet. Hvem skal vi adlyde? Gud eller mennesker? Sådan spurgte apostlene foran rådet, og sådan måtte præsterne spørger biskopperne.
Når det, der altid har været kirkens lære – overleveret gennem generationer – pludselig ikke længere er politisk korrekt, skal vi så blot opgive det, fordi det ikke er et spørgsmål om at tro på Jesus eller fornægte ham? Det er vejen til at udvande troen, sådan at centrum til sidst intet betyder. Tankevækkende er det, at Sarah Dedieu, præst ved Sct. Johannes Kirke i Vejle, i begyndelsen af april 2024 kunne begrave Vejle Fjord i fuld ornat uden at påkalde sig andet end positiv opmærksomhed, mens altså præster, der åbent taler imod et mistet menneskeliv, trues med sanktioner fra deres kirkeligt overordnede.
Åndskampen som aldrig ophører
På en række områder er bogen et vidnesbyrd om et menneske, som har turdet kæmpe for sine overbevisninger i tillid til, at det ikke blot er menneskelærdom, men netop åndsåbenbaret og bevidnet af forfædrene. Det gælder også områder, hvor jeg personligt ikke kan være enig, fx når det gælder kvindelige præster eller vielser af fraskilte. Men jeg vil til enhver tid kæmpe for principperne bag holdningerne:
Hele Bibelen er en autoritet, også når det kommer til moralske spørgsmål, og vi skal passe uendeligt meget på ikke at ”fortolke” alle de steder ud af skriften, som ikke huer os. Denne pointe forklarer Hartvig med en historie om en svensk undervisningsminister, som engang udsendte et spørgeskema til alle folkeskolelærere. De skulle indberette, hvordan børnene stavede. På baggrund af lærernes besvarelser nåede ministeren frem til en række almindelige stavefejl.
Herefter udsendte han en ny skrivelse, hvori han bekendtgjorde, at disse stavefejl for fremtiden skulle være gældende retskrivning. Han havde løst problemet med elever, som ikke kunne leve op til retskrivningsreglerne! Lige indtil en forældreforening skrev til undervisningsministeren, om han ikke kunne indføre noget lignende i matematikken. Hvilket han ikke kunne.
Jesus siger om sig selv: Jeg er vejen, sandheden og livet… det er absolutter i en relativistisk verden og derfor ikke overraskende snublesten i åndskampen, som aldrig ophører.
Hartvig Wagner:
60 års åndskamp
244 sider. 249,95 kr.
Forlaget Mellemgaard
