Hvad betyder Grundloven for kirken?

I anledning af Grundlovens 175-års jubilæum har Udfordringen stillet en række kirkeledere følgende spørgsmål: Hvor vigtig er trosfrihed, samvittighedsfrihed og ytringsfrihed? Oplever du ting i tiden, som enten styrker eller presser disse frihedsrettigheder?

Dele af kirken pålægger sig unødvendig selvcensur

Generalsekretær Samuel Nymann Eriksen, Dansk Europamission:

– Min oplevelse er, at der er udbredt tros- og ytringsfrihed i Danmark. Situationen er i min optik, at dele af kirken pålægger sig selvcensur og ikke altid gør brug af den udstrakte tros- og ytringsfrihed, den har i Danmark. Hensigten er måske ædel, at man har et ønske om at formidle det kristne budskab positivt. Men anlægger man en bibeltro tolkning af Bibelen, er dens budskab ikke altid politisk korrekt.

Bibelen siger ikke kun ”ja”, men også ”nej”. Eksempelvis ser Bibelen ægteskabet som en forening mellem én mand og én kvinde. Det er et paradoks, at det i nogen tilfælde er ikke-kirkelige stemmer, der står op for traditionelle synspunkter i den offentlige debat. Eksempelvis har Dansk Regnbueråd, der består af trans-, bi- og homoseksuelle, tydeligt talt imod kønskorrigerende kirurgiske indgreb og hormonbehandling til børn med kønsubehag (kønsdysfori).

Det er et paradoks, at det i nogen tilfælde
er ikke-kirkelige stemmer, der står op
for traditionelle synspunkter i den offentlige debat.

Globale kontraster

Som ansat i Dansk Europamission mærker jeg nogle gange en kontrast mellem kirken i Vesten og kirken i lande, hvor den ikke nyder udstrakt frihed, men ligefrem risikerer forfølgelse, diskrimination og chikane. På en rejse mødte jeg eksempelvis en præst i et land i Centralasien, der havde været tæt på at blive dræbt, fordi han frimodigt forkyndte om frelsen i Jesus i et område med radikale muslimer. Men det stoppede ham ikke i fortsat at forkynde.

Nogle dage efter var jeg hjemme i Danmark, hvor jeg mødte nogle kristne, endda med konservativ baggrund, der var bange for offentligt at sige, at der er to biologiske køn – i vort land med udstrakt ytringsfrihed. Det var noget af en kontrastfyldt oplevelse. Men det vil være forkert at tegne et entydigt billede af kirken i lande med kristenforfølgelse, da der også her er forskel på kirker. Nogle kirker løber store risici ved at være bibeltro og frimodigt dele evangeliet med befolkningsflertallet, mens andre kirker holder igen med evangelisation og til gengæld reducerer risikoen for forfølgelse, chikane og diskrimination.

Tiltag som ”imamloven” skærer hjørner af vor frihed

Formand Tonny Jacobsen, FrikirkeNet:

– Grundloven er helt afgørende, fordi den sikrer religions- og forsamlingsfrihed i Danmark. Før vi fik Grundloven, var der religionstvang. Nogle kalder religionsfriheden for alle frihedsrettigheders udspring. Det er noget fundamentalt for mennesker at tro og kunne forsamles og udtrykke sin tro uden at skulle frygte repressalier fra staten. Det er afgørende, for at et samfund kan være sundt, og mennesker kan trives. Disse frihedsrettigheder hører uløseligt sammen.

Tendenser i tiden presser disse rettigheder. I den store verden er der et voldsomt pres på religionsfriheden i flere lande, som man fx kan se det på Verdensranglisten fra Open Doors.

Bureaukratiske benspænd

I Danmark giver Grundloven os ret til at forsamles og udøve vores tro. Men der kommer hele tiden tiltag, der skærer hjørner af vores frihed, fx ”imamloven”. Her gjorde man religiøse forkyndere til en særlig gruppe i samfundet, som har en mindre ytringsfrihed end alle andre borgere. Et andet problem er de administrative byrder, der rammer de religiøse fællesskaber i en lind strøm. Der er kommet stadig flere bureaukratiske benspænd gennem de seneste ti år: vi skal fx opgive større donationer til et trossamfundsregister.

Det er blevet meget svært at overføre penge
til missionsprojekter i mange lande,
hvor behovene er størst.
Forkyndere uden for EU må ikke
prædike i vores kirker uden
arbejds og opholdstilladelse.

Det er blevet meget svært at overføre penge til missionsprojekter i mange lande, hvor behovene er størst. Forkyndere uden for EU må ikke prædike i vores kirker uden arbejds- og opholdstilladelse. Man har ikke lavet disse og andre tiltag for at ramme kirkerne. De er hovedsageligt lavet for at ramme radikaliserede imamer og stoppe store pengedonationer fra mellemøstlige stater. Men da der er lighed for loven, rammes alle mulige andre end de tilsigtede. Omvendt har stramningerne en minimal effekt på de ekstremistiske miljøer, da de slet ikke er godkendte som trossamfund.

Tonny Jacobsen har tidligere været forstander for Mariager Højskole, præst i Pinsekirken i Thisted og ungdomspræst i Pinsekirken i Herning.

Tros- og religionsfrihed er som kanariefuglen i kulminen

Formand Peter Fischer-Møller, Tænketanken For Forfulgte Kristne:

Grundloven er det juridiske fundament for folkekirken. Indtil vi fik Grundloven, var den evangelisk lutherske kirke statskirke, og staten kunne fx beslutte, at baptisters børn skulle tvangsdøbes – det var skidt både for baptisterne og deres børn og for statskirken. Med Grundloven fik vi religionsfrihed og blev dermed fri for statslig tvang i forhold til menneskers tro. Samtidig fik vi en evangelisk luthersk folkekirke, som understøttes af staten, bl.a. ved at staten definerer fridage svarende til helligdagene i folkekirkens kalender.

Det sidste blev så lige udfordret med forrige års statslige indgreb i forhold til Store Bededag. Grundloven er også vigtig for de øvrige kristne trossamfund og andre religionssamfund, da den garanterer dem trosfrihed. Tros- og religionsfrihed og retten til ikke at tilhøre en religion er afgørende dele både af den danske grundlov og af de universelle menneskerettigheder. Jeg tænker om tros- og religionsfriheden som “kanariefuglen i kulminen”.

Hvor tros- og religionsfriheden er under pres eller tilsidesættes, er selve grundlaget både for den danske samfundsorden og andre samfund truet. Det danske samfund er – sammenlignet med samfund i resten af verden – et af de samfund, hvor grundloven står stærkest, og for mange af os “gamle kristne” er religionsfriheden ikke noget, vi oplever truet, bl.a. fordi tro for de fleste danskere tænkes som noget meget personligt, næsten privat, som vi for det meste holder for os selv.

For mennesker, der kommer fra andre samfund og med andre trostraditioner, kan situationen se lidt anderledes ud. Særligt trossamfundsloven og lovgivningen som begrænser forkynderes ytringsfrihed og muligheden for at invitere trosfæller fra samfund udenfor EU på besøg, har sat religionsfriheden under pres.

Cand. theol Peter Fischer-Møller var i 2008-2022 biskop over Roskilde Stift. Han er formand for Dansk Missionsråd og tidligere formand for Danmission.

Mørke kræfter vil fjerne kirkens evangeliske tænder i vor tid

Valgmenighedspræst Massoud Fouroozandeh:

”Ethvert demokratisk land skal have en grundlov, og det er vigtigt. Men Grundloven i Danmark har en særlig betydning for vores kultur, dansk mentalitet og ikke mindst kirken og vores kristne menneskesyn. Grundloven i Danmark understreger på en særlig måde, at Danmark er et lutheransk kristent land med kongen/dronningen i spidsen. Netop af den grund er vores nationale kirke, Folkekirken, beskyttet og støttet af staten, og de kristne værdiers fingeraftryk findes næsten overalt i vores sprog, kultur, diakonale institutioner og foreningslivet.

Grundloven giver også plads til religionsfrihed og ytringsfrihed, dog ikke religionslighed. Derfor er det yderst vigtigt, at kirkens kerneopgaver med forkyndelsen af evangeliet, forvaltning af sakramenterne og ikke mindst diakoni prioriteres højt og tydeligt uden berøringsangst og forsømmelse blot for at imødekomme tidsånden. Der er desværre ingen tvivl om, at mørke kræfter både indenfor og udenfor kirken arbejder ihærdigt på at fjerne kirkens evangeliske tænder i disse såkaldte moderne tider.

Men vi må ikke give op. Vi må tro og håbe og tænke ligesom Grundtvig: ”Så fremad da i Jesu navn, trods stene og trods stokke”!”

Cand. theol. Massoud Fouroozandeh flygtede i 1986 fra Iran og konverterede senere til kristendommen. Han har skrevet bøgerne: ”Den forbudte frelse”,”Islam og Kristendom, ligheder og forskelle”,”Global Jihad”, ”Moskeernes mange ansigter”, ”Den forbudte dåb” og ”Koranens dilemma – sociologisk”.

Fordi han prædiker evangeliet blandt muslimer og har døbt mange af dem, har Massoud Fouroozandeh fået mange fjender, og han lever til stadighed med faren for at blive overfaldet.

Grundloven viser, at trosfrihed ikke medfører sammenbrud af samfundet

Generalsekretær Jens Kristian Lund Jensen, Open Doors:

Friheden til at tro, hvad man vil, til at praktisere sin tro og til at kunne samles frit er essentielt for kristne i Danmark, når det kommer til den praktiske udøvelse af troen. Mennesket er skabt i Guds billede og med en længsel efter ham. Det at tro er måske på en meget dybere måde indlejret i os mennesker end så mange andre menneskelige grundbehov, og derfor er det afgørende, at vores grundlov fortæller os, at det må vi altså godt her til lands.

Det paradoksale er, at det ofte er i de lande og regioner, hvor kristne forfølges, at kirken vokser. Ikke desto mindre er friheden til at tro og samles i kristne forsamlinger noget, jeg længes efter at se flere steder på jorden. Her tror jeg, at det kan betyde noget for beslutningstagere verden over, at der findes et land højt mod nord, hvor man har praktiseret denne frihed i 175 år. Det viser verden, at det kan lade sig gøre at praktisere frihed til at tro, hvad man vil, uden at et sådant samfund bryder fuldstændig sammen – måske nærmest tvært imod.

Danmark er ikke verdens lys – det er kun Jesus Kristus – men det er et lille, globalt lys for menneskelig værdighed, frihed og kærlighed, der blev tændt med Grundlovens sikring af tros- og religionsfrihed i Danmark for 175 år siden. Det lille lys vil vi gerne sætte på en stage for resten af verden. Det er kontraproduktivt for forfulgte kristne i mange lande – fx Pakistan – når der indføres begrænsninger i tros- og religionsfriheden i Danmark, som det skete med den såkaldte koranlov.

Så opmuntres myndighederne også til at skærpe og håndhæve antiblasfemi-love i disse lande, og det går jævnligt ud over kristne, der beskyldes for at vanære koranen på den ene eller den anden måde.