Den kristne borgerkrig?

International forfatter,
Peter Kujala
Moviksvägen 30
83596 Trångsviken
Sverige

Ja, titlen er provokerende, men stadig relevant. Sociale medier er oversvømmet med ophedede debatter, der smitter af på kirker og kristne fællesskaber. Jesus siger “elsk hinanden”, et bud, der ofte går igen på Bibelens sider. Derudover ”skal I alle være enige indbyrdes, og at der ikke må findes splittelse iblandt jer, men at I skal være fuldt ud forenede i samme sind og samme overbevisning” (1. Kor.1:10).

Ser vi i dag blandt trossøskende denne enhed og kærlighed? Mange menigheder forsøger virkelig, men kommer til at feje grundlæggende trosbekendelser og vigtige teologiske overbevisninger under gulvtæppet. Hvilket giver plads til falske lærere og profeter, noget Bibelen advarer om vil infiltrere de troendes lejr. Dette kompromis fejer al slags affald ind under gulvtæppet. Men så bliver de ved med at snuble over disse grimme bunker og slår sig selv på det hver gang.

Andre graver sig ned i skyttegrave, komfortable i deres isolation og klar til at skyde på deres modstandere når som helst. For enhver mening, som ikke er helt som deres, er af fjenden og skal bekæmpes. Forestillinger, der ikke er frelsende, teologiske forskelle, der ikke ødelægger grundlaget for den kristne tro, men som stadig ville være legitime mål at angribe. Måske finder de lejlighedsvis en proselyt til at melde sig til deres krig mod deres kære trosfæller.

Lad os fornuftigt og klogt inden for Bibelens rammer se, hvad der er uvæsentligt, og som splitter unødigt. Den slags, der ikke er værd at ødelægge enhed og vækkelse for. Lad os kalde det “perifer omsorgssvigt”, som vi kan blive enige om at være uenige om. Men af hensyn til enhed, kærlighed og vækkelse holder vi disse forskelle på afstand i vores samfund. De bliver så i sammenhængen til ikke-spørgsmål såsom: Bortrykkelsens tid. Hvis vi fejrer gudstjeneste søndag eller lørdag. Karismatiske ytringer, der ikke direkte modsiger Guds ord eller er bestridt i Bibelen. Hvilken mad må absolut ikke spises. Nultolerance for alkohol eller moderat indtag uden forgiftning (dog muligt) mm.

Og “essentielle”, centrale stridsspørgsmål, der med rette skal have lov til at splitte for at bevare evangeliet og det kristne grundlag intakt. Vi har utvivlsomt her: Kætterier som falsk nådeforkyndelse, såkaldt “hypernåde”. Katolsk kætteri. “Spiritualitet” i kristne sammenhænge, hvor man fx blander new age eller afrikansk spiritualisme ind. Menneskelig religiøsitet med forrang/betragtning af menneskelig lære i teologien som udgivelse.

I disse eksempler bliver det som 2 Kor.11:4 siger “en anden Jesus, en fremmed ånd eller et fremmed evangelium”. Både kompromitterende og skyttegravskristne er nødt til at lade Helligånden finde en bane for vækkelse. Vores sammenkomster bør ikke være som et kødelig cirkus af ubibelsk, uåndelig affald eller af uhyggelig opdeling via skyttegravskrig. Vi kan både i Bibelen og vækkelseshistorien se, hvordan Åndens ild tog fat i både troende og hedninger til frelse, da den nævnte bane var kristne forenet i “samme sind og samme mening”, fyldt med Guds kærlighed til hinanden , en enhed i Ånd og Sandhed, amen.