Sådan behandler mænd deres KRISER

Mænd isolerer sig, kvinder snakker.
Mænd søger løsninger, kvinder dvæler ved problemerne.
Det var nogle af konklusionerne ved et foredrag, som chefpsykolog Svend Aage Madsen holdt ved indvielsen af det nystartede Mandecentret i København.Torsdag d. 24. maj blev Københavns første mandecenter indviet. Få timer efter, at socialborgmester Mikkel Varming havde klippet snoren over, inviterede Mandecentret på Christianshavn til sin første aktivtet: et foredrag om mænds kriser ved Svend Aage Madsen, chefpsykolog, klinikchef og forskningschef for Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet i København.
Foredraget havde Svend Aage Madsen kaldt ”Mænds kriser, er der noget særligt ved dem?”, og de ca. 20 fremmødte lyttede spændt.
– Princippet i det med mænd er ikke, at de har det skidt, det er, at de er problemet. Faktisk er det sådan i vores tid, at mænd faktisk er ”et helvedes problem” i forbindelse med fx voldtægt, slagsmål og spritkørsel, indleder Svend Aage Madsen og fortsætter med en karakteristik af kønsrollerne.

– Manden beskytter og forsvarer, det var i gamle dage manden, som tog på jagt og sørgede for familien. Det er mandens opgave at forsvare og derfor også manden, som ofres. Mænd ofres og ofrer sig. Tag fx det klassiske udsagn ”Kvinder og børn først!” Af de overlevende fra Titanic var kun 20 pct. mænd, og det var mændene, som drog i krig, mens kvinderne blev hjemme, belyser Svend Aage Madsen.
Det, som her er interessant, er, at mændene ikke ser det som et problem. Svend Aage Madsen forklarer:
– Det er interessant, og spørger man mænd på 90 år og derover, hvordan de har det, svarer ca. 60 pct., at de har det meget godt, og spørger man dem så, hvor meget bedre de tror, de har det i forhold til andre mænd på deres egen alder, så svarer ca. 90 pct., at de har det meget bedre.
Herefter viste Svend Aage Madsen billeder på storskærm af mænd i arbejde. Det slående ved disse billeder er de åbenlyse risici, mænd generelt tager på arbejdet. De er ofte i farlige og udstillede positioner, hvor de kan komme galt af sted, forklarer Svend Aage Madsen:
– Hos mænd forekommer den største dødelighed i alderen 20-30 år set i forhold til kvinder, hvilket kan forstås som resultat af mænds generelt farligere arbejde.
Kan man så egentlig sige, at det er synd for dem? spørger Svend Aage Madsen retorisk og fortsætter med at forklare, hvilke reaktioner mænd viser på problemer.

– Hvis der er noget, som irriterer kvinden, så er det, når manden er syg og bare ligger på sofaen. Men sker der det, at kvinden har det skidt, agerer manden anderledes. Jeg ser ofte i mit arbejde som terapeut, at når et ægtepar kommer ind, og kvinden inden længe begynder at græde, så lægger manden straks hånden på hendes skulder eller lår som trøst.
– Det er typisk for mænd at fokusere på håbet. Kommentaren: ”Det skal vi ikke bekymre os om nu,” er klassisk. Det bliver til gengæld svært for manden, når så smerten kommer. Manden vil af med smerten hurtigst muligt, og dér bliver det farligt for mænd, fortæller Svend Aage. – Kvinder er måske bedre til at få snakket om tingene.

– En undersøgelse viser, at dobbelt så mange mænd som kvinder begår selvmord, og størstedelen gør det omkring 70-årsalderen. Men snakker vi selvmordsforsøg, er det langt hyppigere hos kvinder, ved fx cutting (skære i sig selv red.). Mens mænd forsøger selvmord for at komme af med smerten, gør kvinder det ofte som et udtryk for råb om hjælp. Og kvinder er ganske enkelt bedre til at søge hjælp end mænd.
– Dobbelt så mange kvinder som mænd er registreret for henvendelse til sundhedsvæsenet ved sygdom og kriser, fortæller Svend Aage Madsen.

Det må der gøres noget ved, mener Svend Aage Madsen og fortsætter sin skildring af mænd og kvinder i krise.
– Det handler om at forstå mandens behov for autonomi. Kvinden har siden barndommen stået for det nære, det ømme, samværet, kontakten, at tale om problemerne og bearbejde dem sammen. Manden derimod dyrker ikke problemerne, men ser frem og vil handle, gøre noget, se på mulighederne og tage ansvar. Ofte spørger jeg den mandlige patient i mine konsultationer: ”Hvordan har du det?” Så får jeg typisk svaret: ”Det kan jeg ikke gøre noget ved.” Kvinderne er bedre til at få følelserne ud.
Svend Aage Madsen fortsætter med en opstilling af mænds typiske depressionssymptomer.
– Manden bliver irritabel, destruktiv, ubeslutsom, søvnløs og udbrændt. Finder ofte trøst i misbrug af forskellig art, bl.a. af computeren og internettet, hvor timer kan gå uden nogen egentlig aktivitet.
Et særdeles typisk symptom er, at manden trækker sig tilbage fra relationer. Udtrykker ligesom et ønske om at være alene, for så vil det gå bedre. ”Jeg har bare brug for lige at være alene,” siger han samtidig med, at han faktisk næsten ikke har andet end tid alene.
– Kvinder modtager fem gange så mange psykolog-ydelser som mænd, hvilket vidner om, at mænd kan have en barriere overfor hjælp. Faktisk ved mænd mere om kvindens sygdomme og helbredelsesmuligheder, end de ved om deres egne. Han ved meget om brystkræft, men ved knap nok, hvad han skal stille op, hvis han selv skulle blive ramt af testikelkræft, fortæller Svend Aage Madsen og slutter foredraget af med at forklare, at hele denne mandens autonomi dannes i de første år af livet. Man erfarer, at mor er den nære og kærlige, og far er mindre fysisk og nær. Så snart drengen erfarer, at han ikke er kvinde, vil han ikke være som mor. Han har et stort behov for at udtrykke, at han er dreng. Skabet bliver fyldt med AK-47 plastikgeværer og rocketlaunchers, sværd og pistoler, fordi det er drenget, slutter Svend Aage Madsen.