”Dit valg af dødshjælp fik min verden til at kollapse”

To hollandske etikprofessorer, dr. Stef Groenewoud og dr. Theo Boer, har udgivet en bog med 43 eutanasi-beretninger, hvor nære pårørende fortæller om deres oplevelse af den hollandske praksis.

Ideen til bogen kom fra en bedemand, som selv har erfaringer med efterladtes reaktioner på eutanasi-dødsfald, fremgår det af et interview med professorerne i CNE.News.

Min verden kollapsede

”Dit valg om dødshjælp fik min verden til at kollapse,” siger en af ​​de efterladte personer i bogen, og dr. Theo Boer nikker: ”Det er fra Cornelias historie.” Theo Boer er professor i sundhedsetik ved det protestantiske teologiske seminarium (PThU) i Groningen. Dr. Stef Groenewoud, der er sundhedsforsker og etiker ved et universitet i Nijmegen, erklærer sig enig: ”Hun ser tilbage på tabet af en kær ven, hun havde mødt i den mentale sundhedssektor. Når man lader hendes historie synke ind, indser man, hvordan dødshjælp også er en social begivenhed. I Holland er vi ikke altid klar over, hvad det gør ved de efterladte.”

Fælles moral-kodeks?

De to etikere er med i et forskningsprojekt, hvor de skal indsamle så mange forskningsdata og historier om eutanasi og assisteret selvmord som muligt. Samtidig skal de undersøge, hvordan de involverede (kristne, buddhister, ikke-troende m.fl.) bedømmer den gældende praksis. Theo Boer understreger, at Bibelen giver os retningslinjer. Samtidig antager forskerne, at Gud også gennem skabelsen har givet både troende og ikke-troende en bevidsthed om godt og ondt.

De to forskere afsluttede det første delstudie om eutanasi i januar. Undersøgelsen viste, at i nogle dele af Holland forekommer denne type dødsfald næsten ikke, mens det i andre områder er næsten hvert fjerde dødsfald, der skyldes et aktivt valg om dødshjælp. Denne forskel fra egn til egn vil forskerne gerne finde en forklaring på, fx ved at diskutere sagen med praktiserende læger.

Vurdering af dødshjælp

Theo Boer fortæller om de juridiske aspekter:

”I Holland har vi et ret stift vurderingssystem for dødshjælp, som ser på, om lægen handlede forsigtigt eller skødesløst. Hvis det sidste er tilfældet, er han juridisk mistænkt for drab. Vores mål er dog ikke at diskutere alle de følsomme spørgsmål i bakspejlet, eller om dødshjælp er ​​blevet udført helt efter reglerne. Vi rejser derimod spørgsmålet om, hvorvidt alt, hvad der er lovligt tilladt, også er etisk ønskværdigt eller ansvarligt. Det vil vi gerne diskutere.”

At leve med eutanasi

I bogen ”Leven met euthanasie”, som udkom i maj, ser seks andre pårørende ud over Cornelia desperat tilbage på, hvordan de oplevede, at en af deres kære fik hjælp til at begå selvmord. 16 personer er (moderat) positive, mens 17 udtrykker taknemlighed. Yderligere tre pårørende er splittede mellem positive og negative minder, så de fx spørger: ”Var det det rigtige at gøre? Skulle jeg alligevel ikke have taget mor ind i mit hjem?” Groenewoud fortæller om en datter, der efter sin fars død giver udtryk for, at overlægen havde overset hende gennem hele forløbet.

”Jeg ville ønske, at de praktiserende læger aktivt ville forsøge at gøre folk opmærksomme på alle aspekter af dødshjælp fra det øjeblik, de begynder at tale om det,” siger professoren. Ifølge Theo Boer viser historierne, at dødshjælp indebærer meget mere komplekse problemstillinger, end folk tror: ”Det er ikke enkelt, smukt og værdigt. Billedet er virkelig nuanceret. Lad os bringe disse nuancer, inklusive de grå og sorte kanter, ind i billedet. Og udforske, hvad der ligger bag det.”

Lægen holdt søn udenfor

I en anden af historierne kom sønnen af ​​en kvinde, der ønskede lægeassisteret dødshjælp, i konflikt med lægen, fordi han fandt beslutningsprocessen uforsvarlig. Derfor holder lægen sønnen udenfor – og informerer ham først bagefter om morens død. ”Det er en reel afsporing, hvis man så ensidigt understreger, at hver patient er ansvarlig for sin egen død,” fastslår forskerne.

Evaluering af praksis

En ny evalueringsundersøgelse af Hollands dødshjælpspraksis forventes klar til næste år. Og sundhedsminister Hugo de Jonge bør sikre, at det ikke bliver til en ”refleksion uden indhold”, opfordrer den reformerte senator Diederik van Dijk. Der har for nylig været spørgerunde i Senatet om den netop offentliggjorte rapport om dødshjælp fra 2020. Lægerne har anmeldt i alt 6.938 tilfælde af dødshjælp dette år. Tallet har været støt stigende, siden dødshjælpsloven trådte i kraft i 2002. De bagvedliggende årsager til denne fortsatte stigning bør undersøges, mener Van Dijk.

Folk frygter at blive ”ofre” for dødshjælp

Senator van Dijk håber også, at forskerne vil vise, hvilken effekt det stigende antal dødshjælpssager har på folk, der ikke ønsker dødshjælp. Tidligere viste en meningsmåling bestilt af den hollandske patientforening (Nederlandse Patienten Vereniging, NPV, som Van Dijk er direktør for), at én ud af ni hollændere frygter at dø imod deres vilje ved eutanasi, for eksempel fordi læger anvender det hemmeligt.

Står det til senator van Dijk, bør forskerne også se på, hvorfor antallet af dødshjælps-underretninger bliver ved med at stige, selv om flere og flere får adgang til god palliativ (lindrende) behandling.

Let adgang til dødshjælp

Mindst syv af de 43 pårørende udtrykte overraskelse over den lethed, hvormed en anmodning om dødshjælp blev imødekommet. Nogle gange skete det allerede efter det andet forsøg hos en læge.

Berettiger disse sager en opfølgende undersøgelse af lægens udviste omhu?

Theo Boer: ”Oplevelsen af, at tingene skete for hurtigt, kan meget vel hænge sammen med valget af dødshjælp som sådan. Når folk fortæller mig, at de blev overrasket over den naturlige døds hastighed, sukker de ofte bagefter: Men ok, det er sådan det er! Eller: Guds vilje ske! Når det kommer til dødshjælp, tror jeg, at utilfredshed med dødens hastighed hænger uløseligt sammen med, at det var en planlagt død, manipuleret af folk selv. Mange historier er således i virkeligheden en bøn om accept af en naturlig død.”

Hvad hvis kritikere siger: ”Der er ikke noget galt her. Størstedelen af ​​de overlevende ser positivt tilbage”?

Theo Boer: ”Man bør ikke undgå de kritiske kommentarer. Hvis folk efter en af deres kæres dødshjælp også nævner ulemperne ved dette valg, synes jeg, det er en rigtig grund til at tage de punkter alvorligt. Det kræver trods alt mod at gøre det.”

Stef Groenewoud: ”Med en bog som denne kan folk gå i forskellige retninger, og det må vi se i øjnene. Vi agter at udvikle bogen til en videnskabelig undersøgelse ved at interviewe omkring 25 overlevende slægtninge i detaljer og få dem til at analysere deres historier. Derefter vil vi gerne fortsætte diskussionen.”

Hvor specielt er det, at de nærmeste pårørende afslører deres følelser for to etikere?

Theo Boer: “Det er utrolig specielt. Disse mennesker lod os virkelig se ind i deres sjæle. Det er vi dem meget taknemmelige for.”