Få det gjort
Jeg indrømmer det blankt, jeg har et lidenskabeligt forhold til kalendersystemer og alt, hvad der kommer fra en kontorforsyning. Som ung mand var det en stor dag, da jeg fik en A5-Mayland planner. Og da jeg fik min første Outlook kalender, var det, som om træerne var vokset ind i himlene. Jeg tror ikke, at jeg kan køre hele nationens styresystemer med mit Outlook kalendersystem, men som minimum en mellemstor dansk provins kommune.
At flytte rundt på opgaver, give møder forskellige farver, indkalde m.m. er saliggørende. Ikke om jeg fatter, hvorfor der er mennesker, der holder fast i den gamle kalender – i papir! Som nu for eksempel den her leder, jeg skulle mødes med forleden for at give noget ledersparring. Jeg sender ham en sms på vej ud ad døren med en venlig påmindelse om vores aftale og tjekker lige en ekstra gang i min kalender. Ja, det er kl. 14.00. Jeg hører intet og kører afsted. Jeg parkerer bilen og tjekker telefonen. Intet svar. Jeg ringer ham op.
”Hejsa, du har vel husket, at vi mødes her kl. 14.00 på cafeen?” Jeg er en anelse irriteret, da jeg allerede fornemmer på tonefaldet i den anden ende, at det ikke er tilfældet.
”Men vi aftalte først kl. 15.00,” lyder det i den anden ende.
”Nej, nej…vi skrev lidt frem og tilbage, men blev enige om kl. 14.00.”
”Hmm…men den første aftale var, at vi skulle mødes kl. 15.00,” svares der tålmodigt i den anden ende.
Jeg mærker selv, at min egen tålmodighed begynder at ebbe ud og kan mærke, jeg må sætte trumf på. Jeg har jo vores møde noteret i selveste Outlook.
”Men tjek lige din kalender, du kan jo se, at vi har en aftale. Jeg har sendt indkaldelse m.m. Adressen er også sat ind.” Jeg smager veltilfreds på mine ord.
”Jeg har ikke fået nogen indkaldelse,” lyder det stadig irriterende tålmodigt.
Og det er så her, at jeg alligevel rammes af en lille tvivl. Jeg åbner min telefon, finder rigtigt nok indkaldelsen til mødet med den rigtige adresse.
Men indkaldelsen er ikke blevet sendt.
”Øh, du har nok ret,” hvisker jeg skamfuld, ”jeg kan godt se, at jeg liiiiiiige manglede at sende den.”
”Det er helt ok, jeg tager afsted nu, så kan vi mødes 14.30 – håber, det er ok?”
”Meget flot. Tak og undskyld,” mumler jeg, inden jeg lægger på.
Han tog det pænt. Lod mig endda betale for kaffen på caféen.
”Få det gjort,” stod der på bagsiden af hans papir kalender.
