Roskilde Festival bød på andet end regn

Roskilde Festival 2007 var mere end vand og skuffede festivaldeltagere – det var også et kristent åndehul, hvor de unge kunne hvile ud og tænke på Gud. Selv om dette års festival bød på mere mudder end nogensinde, og på trods af at over én million liter slam blev suget op og kørt væk, kunne man i Stilhedens Katedral få et hvil og fornyet overskud.
Allerede torsdag d. 5. juli, altså kun lidt over halvvejs inde i det otte dage lange program, blev Roskilde Festival 2007 kåret til det vådeste Roskilde nogensinde. Og hermed blev munden lukket på de mange garvede festivaldeltagere som ustandseligt stolt fortalte, hvor vådt de gik og havde det tilbage på festivalen i 2004.
Nogle steder stod flere lejre bogstaveligt talt under vand. Et sted havde de uheldige ofre for oversvømmelserne sågar spraymalet deres telte med teksten – Lille Venedig. Festivalen har aldrig været kendt for at være særlig smuk, men på denne torsdag aften lignede det nu mest et katastrofeområde. Tusinder af mennesker forlod festivalen, mens andre stædigt holdt modet oppe og blev i deres gennemblødte soveposer festivalen ud.

Midt i alt dette i en krog på festivalpladsen havde folkekirken opsat deres indviede mobile kirke Stilhedens Katedral. Stilhedens Katedral har været på festivalen siden år 2000 og har været en trofast og for mange en nødvendig del af festivalens miljø. Mange unge benyttede sig af dette stilhedens rum, hvor fodvask var nødvendig inden entré i det store telt. Efter denne vask trådte man ind i den lyse katedral, hvor høje planter markerede en sti dybere ind i katedralen og stilheden. Rundt omkring var placeret forskellige bønnestationer, sækkestole og endda rindende vand, alt sammen bidrog til at man i bare tæer kunne hvile både tanker og ømme fødder.
– Vi gik målrettet herhen, fordi det er et dejligt sted at slappe af. Der er varmt og man kan sidde ned. Man kommer i nærkontakt med andre mennesker og gør andre ting end man ellers ville have gjort, fortæller Louise på 26 fra Gudhjem efter et besøg i katedralen med kæresten Jonas på 27, som istemmer:
– Det er en lille oase her og det er dejligt. Det har en betydning for festivaldeltagerne, at der er sådan et sted som Stilhedens Katedral. Man får ligesom et pusterum.
Og et pusterum var virkelig, hvad årets festivaldeltagere trængte til. For det tunge og klistrede mudder gjorde, at det ikke var lige så let og behageligt at færdes på festivalen, som det plejer. Derfor var det ikke mærkeligt inde i katedralens sækkestole at finde sovende, udmattede og usoignerede unge – med undtagelse af deres rene fødder.

Stemningen i teltet indbyder også til afslapning og meditation. Symbolerne og ritualerne bliver brugt rigt i katedralens rum, for som det fremgår af katedralens lille infofolder, ”sætter ritualer som lystænding og bøn vores liv ind i en universel ramme – de er synlige tegn på vores følelser. Gennem ritualer fornys vores liv og får dybere mening.”
– Her kan man komme ind og være stille uden at nogen kommer og missionerer for én, fortæller én af de 65 frivillige som arbejder i katedralen, idet hun vasker mine fødder. Det er en vision hos de fleste frivillige at få kirken ud blandt mennesker.
Folkekirken er ofte blevet stemplet som ”tør”. På Roskilde Festivalen var det sandt – for her kunne man få hvile og friske kræfter i tørre omgivelser, mens regnen silede ned i mudderbadet udenfor.

Besøg selv Stilhedens Katedral på www.stilhedenskatedral.dk