100 unge ’går på vandet’

100 unge kristne ’går på vandet’ i Roskilde. ’Waterwalk’ hedder event’en, der opmuntrer sjællandske unge i troen.

Hver måned mødes omkring 100 unge kristne til Waterwalk, som er en tværkirkelig event, som opmuntrer unge i troen.

I Roskilde Baptistkirke mødtes 100 teenagere fra Nord- og Midtsjælland for at prise Gud.
Andreas Drews på 17 er begejstret for Waterwalk, som finder sted en gang om måneden. Han kommer selv fra Apostolsk Kirke i Hillerød og synes især, det er fedt at bede:
– Bandet er helt fantastik. Bønnestationerne er fede, fordi man kan gå rundt og gøre, det man har lyst til, bede eller bare sidde stille og lytte, siger han.
Der er plads til både stilhed og larm, intens lovsang og friske prædikener. Og her er Andreas især begejstret for baptistkirkens ungdomspræst Rino Pagels, som er en af initiativtagerne bag Waterwalk:
– Rino er især god, fordi han snakker til os som de unge teenagere vi er, siger han.
Rino Pagels (32) glæder sig over, at så mange unge finder vej til Waterwalk hver måned: – Vi ønsker ikke, at Waterwalk kun skal være en månedlig event, men et unite – et fællesskab. Derfor hedder det månedlige arrangement ”WaterWalk#unite.”
Er man en lille gruppe unge et sted, kan man føle, at man er en del af et stort fællesskab, hvor vi fx. tager på lejr sammen, forklarer Rino Pagels, som er leder af projektet.

Inspiration fra England

”Tanken med Waterwalk er at være et fællessted, men
at man også kommer i sin lokale kirke. Små fællesskaber i et stort fællesskab,” siger ungdomspræst
Rino Pagels.

Det startede som en vision hos nogle unge fra Roskilde tilbage i 2004 og er senere blevet ét af de fællesskaber, som samler flest unge til gudstjeneste i Danmark.
Rino Pagels blev engageret i Waterwalk tilbage i 2005, men fællesskabet er ældre. Jakob Christensen (22) var med fra starten og forklarer, hvordan visionen blev til virkelighed.
– Tilbage i 2004 syntes vi, at det var ærgerligt, at vores unge her fra Roskilde tog til København og ikke havde noget her i kirken.
Så vi var nogle stykker, som ønskede at starte noget for de unge. Jeg tog på ’Jeremias’, som er kurser i lederskab under ’Baptisternes børne- og ungdomsarbejde’, og var også i England, hvor jeg besøgte en masse kirker.
Bla. ’Vineyard kirken’ i London, som opfordrede til at tilbede Gud på sin egen måde. Det var deres tilgang og frihed, som inspirerede.
Og det var ikke den eneste hjælp, der skulle komme fra England. ’Mark Yates’ fra ’The Wire Project’ i England besøgte Danmark og ønskede at tale i Waterwalk.
Han bad de få tilstedeværende unge at fortælle om aftenens møde til alle dem, de kendte. Husets lovsangsband øvede hele dagen, og de unges venner blev ringet op. Da mødet startede den tirsdag aften tilbage i november 2004, var ca. 80 mennesker mødt op, og mange af dem er kommet lige siden.

Små fællesskaber
i stort fællesskab

– Vi ønsker på ingen måde at hverve unge fra andre kirker, men at inspirere unge til at gøre noget i deres egne lokale kirker, forklarer Jakob Christensen og fortsætter:
– Selv om Waterwalk for det meste foregår i Baptistkirken i Roskilde, er det tværkirkeligt. Ledergruppen består af folk fra forskellige kirker, så vi opfordrer dem til at samles i deres lokale kirker og mødes i cellegrupper.
– Vi vil skabe et netværk mellem kirker. Vi håber, at flere små kirker kan komme i større fællesskab og inspirere hinanden og blive inspireret, siger Rino Pagels.
Ud over Waterwalk#unite, findes også ’Waterwalk#net-værksgrupper’, som er husgrupper, der mødes to gange månedligt og ”Waterwalk#Slagelse”, som er Waterwalks samarbejde med ungdomsteamet i Apostolsk kirke i Slagelse.
– Tanken med Waterwalk er at være et fællessted, men at man også kommer i sin lokale kirke. Små fællesskaber i et stort fællesskab, siger han.
– Vi har også planer om at udvide med sport og musikundervisning, så vi har noget socialt udover møderne, fortæller Jakob Christensen.
Og spørger vi Andreas Drews, er der behov for et sådant fællesskab:
– Unge trænger til noget energi, til nye sange med lidt gang i, men også sange som kommer helt ind på livet af dem. De trænger til noget, som får blodet til at pumpe. Et såkaldt ”kick”, slutter han.