Guds ånd arbejder – og vi skal arbejde med

Konferencen åbnede med oplæsningen af digtet ”Åndskraft”, skrevet til konferencen af digter og salmeforfatter Iben Krogsdal. Iben selv læste digtet op, hvorefter det blev præsenteret som sang, hvor Martin Lysgaard havde sat melodi til.

Fredagen blev en spændende dag med rigtigt mange gode input til, hvordan ånden virker, og hvad ånden gør i vores samfund i dag. Forskellige gæster indtog scenen og gav forskellige indgangsvinkler til, hvordan de oplever åndskraft.

Gud inviterer til fest

Bent Bjerring-Nielsen, forfatter og seniorkonsulent i Aeropagos, gav sit svar på spørgsmålet: Hvor blæser ånden? Han fortalte, at han oplevede, at Gud gør noget nyt ved sin ånd, som kirken skal medvirke i. Som han sagde: Gud er i gang med en fest – og han har inviteret os med og citerede C.S. Lewis ”Aslan is on the move”.

At følge ånden

Sara Lorenzen fra Vineyard delte sin egen historie om, at det godt kan være ubekvemt at gøre, hvad Gud vil – og at det resultat, vi vil have ud af noget, ikke nødvendigvis er det, Gud vil.
Sara Lorenzen havde oplevet, at hun en dag fik en tilskyndelse til at bede for en meget svagtseende mand og spurgte, om hun måtte bede for hans syn. Manden svarede, at hans syn faktisk var bedre end nogensinde, så det tænkte han ikke, der var grund til. Men hun måtte gerne bede for ham.

Hun fik fortalt ham, hvor højt Gud elsker ham, og hvor fantastisk han er i Guds øjne. Han blev ikke helbredt, men blev rørt til tårer over, at Gud elskede ham. Det havde lært hende, at vi skal lade Gud virke, som han vil og ikke som vi vil.

Vent på Gud

Eric Andersson, præst i Ark Cph (tidl. Kirken i Kulturcentret), delte på en stærk måde, hvordan han var blevet overrasket af ånden det seneste års tid. Han har tidligere været præst i Filadelfiakirken i Stockholm, og efter han var kommet til København, havde han haft succes med de planer, han lagde for kirken. Men ånden rørte ved ham, da en fra kirken spurgte: Erik, hvor er kraften i dit åndelige liv?

– Det førte til en proces, hvor jeg måtte søge Gud og finde tilbage til den første kærlighed, fortæller han. ”På en rejse til England oplevede jeg at blive mødt af Gud på en helt ny måde, og det skabte en ny længsel efter bare at være i Guds nærvær.” Da Erik kom hjem, oplevede han, at han havde lyst til at blive og bare søge og vente på Gud, efter at gudstjenesterne normalt var slut i kirken. Så han begyndte at blive tilbage efter gudstjenesten sammen med nogle få lovsangere, og de begyndte at opleve Guds nærvær på en helt ny måde, da de gav sig tid til at vente på Gud.

– Det er vigtigt, at vi bruger tid på at vente på Gud og lade ham komme til, sagde han.

Bibelen er grundplanen

Kristian Leth er forfatter, musiker og oplægsholder. Han står bl.a. bag DR’s populære trosprogram ”Bibelen Leth fortalt”, som har mere end 100.000 lyttere pr. gang. Han var inviteret til konferencen for at fortælle, hvorfor han mener, at Bibelen er ”Verdens vigtigste bog” (Som han netop har udgivet en bog om), og hvorfor hans programmer er så populære. ”Jeg tror, mine programmer er så populære, fordi jeg ikke taler om tro”, sagde han.

Kristian fortalte, at han ser Bibelen som et fantastisk stykke litteratur og historie. Der findes ikke andre bøger, som fortæller så mange og detaljerede historier om verden, som den var fra Adam og Eva og fremefter, sagde han. For at forstå Bibelen, må vi træde et skridt tilbage og se Bibelen fra helikopterperspektiv og for at forstå, at Bibelen egentlig er grundplanen for det ”hus”, vi står på – altså for den verden, vi lever i.

Kristendommen er som en klippe, der fylder hele vores horisont – og derfor kan vi faktisk ikke få øje på den. Derfor er vi nødt til at tage nogle skridt tilbage for egentlig at se den.

Gud og tro

Kristian Leth fortalte om udviklingen, som ligger til grund for, at vi i dag tror. Før Gud blev allestedsnærværende, var guder noget lokalt, sagde han. Hver egn, by og land havde deres egne guder, og det havde de også i begyndelsen af Gamle Testamente. Men da Gud blev en allestedsnærværende Gud, som ikke boede i templer eller bygninger, begyndte folk at tro. Inden da var guder noget, man tilbad, og ikke noget, man troede på, sagde han. Han kunne fortælle, at Paulus var den første, der koblede dyrkelse af Gud til det at tro – og for ham er Paulus’ breve de vildeste historiske bedrifter.

Kristian Leth fortalte levende om Bibelen, som han oplever den fra en historisk og litterær vinkel. Selv var han dog endnu ikke kommet dertil, at han ville beskrive sig selv som kristen. ”Jeg er stadig på rejse og må se, hvor den fører hen,” sluttede han.

Lad os tale om tro

På konferencen blev der også tid til at få en melding fra FrikirkeNets generalsekretær Mikael Wandt Laursen om ”Lad os tale om tro”-kampagnen, som han er ophavsmand til. Mikael havde aldrig selv forestillet sig at skulle stå i spidsen for et så stort projekt, som det blev, men er meget taknemmelig for alt det, der er kommet ud af det. ”Jeg har lært meget og er blevet klogere af det meget brede, kirkelige samarbejde,” sagde han på konferencen. ”At så mange kirker og trosretninger har været med i projektet, har betydet utrolig meget, og jeg glæder mig over de foreløbige resultater.”

Mikael kunne fortælle, at de videoer, som er lagt på Facebook, er blevet delt 300.000 gange, og at den ene video med Vlado Lentz og Farshad Kholgi er blevet set 1,5 millioner gange. Det viser sig også, at 45% af dem, som har set videoerne, er unge mennesker. ”Samtidig med video-kampagnen er der arrangementer og samtaleaftener rundt omkring i landet,” fortsatte han. ”Så der er al grund til at være glad og taknemmelig. Kampagnen har også lært mig, at vi som kristne skal gøre det sammen, som vi ikke kan gøre hver for sig,” slutter Mikael, som fik stående klapsalver fra folk i salen som anerkendelse.

Skam fylder meget i vores tid

Christian Hjortkær er højskolelærer og forfatter til den roste bog ”Utilstrækkelig” og er aktuel med bogen ”Skamfuld”. Han var inviteret for at dele sine tanker omkring skam, og hvordan det fylder i vores samfund i dag. ”Skam er meget svært at tale om,” sagde han, ”men det kommer af, at de unge ikke føler sig gode nok. De unge prøver at vise os, at der er noget galt i vores samfund, og det er der, når vi ser, at skammen udløser stress, angst og selvkritik. Det er en usund udvikling, som kommer af, at de unge ikke har noget at spejle sig i,” fortsatte han.

”Fordi de ikke har en Gud, så spejler de sig i hinanden eller i det, de ser på Instagram, tik tok osv. Det, de ser, holder de op foran sig og føler sig utilstrækkelige – og så dømmer de sig selv og bliver skamfulde. Der er ikke noget forkert i skam som sådan, for det er godt at have skam på en naturlig måde. Men når vi bliver skamfulde over ikke at kunne leve op til et ideal, så bliver skam noget forkert og er ikke sund for os mere. De unge prøver at vise os, at der er noget galt, og vi må lytte til dem,” sluttede han.

Paneldebat

Efter Christian Hjortkærs oplæg var der en paneldebat med Iben Krogsdal, Thomas Hansen fra Hillsong Copenhagen, Tonja Barnabas fra den internationale missionsforening FOW Danmark, Claus Bækgaard fra Bykirken i Odense og Christian Hjortkær. Alle var enige med Christian om, at skam fylder meget i vores samfund, og at kirken har en opgave. ”Vi har et samfund af mislykkede guder, fordi vi ikke har en Gud,” sagde Iben Krogsdal. Hun mente, at citatet ’du kan, hvad du vil’, er slået helt fejl, for rigtig mange oplever, at de ikke kan, hvad de vil, og så knækker filmen.

Hun mener, at det er et bedre udgangspunkt at sige: Du skal noget, du ikke kan, men du skal alligevel. Dermed har man ikke et eller andet højt ideal at leve op til, men kan gøre sit bedste og finde ud af, at det er godt nok. Tonja Barnabas, som er i kontakt med mange unge, mener, at kirken skal skabe rum for skammen. Give folk lov til at snakke om den og give slip og så lade dem forstå, at Jesus er svaret, og at han kan hjælpe dem i den komplicerede verden, de lever i.

Claus Bækgaard sagde, at der er sket et skifte fra skyld til skam i samfundet, men at kirken har løsningen i Guds forståelse for mennesker. Kærlighed er en modgift til skammen, og den skal leves ud og ikke bare forkyndes. Thomas Hansen mente, at der også er skam i kirken, så vi er ikke perfekte. Han sagde, at vi skal sætte de unge fri til at vælge, og så skal vi respektere deres valg. I stedet for at være bedrevidende må vi tage med de unge på deres rejse og hjælpe dem på vej.

Christian Hjortkær mente, at Guds dom godt må være der, men vi skal fortælle, at der også findes en frifindelse.

Vellykket konference

De præster og ledere, som var på scenen på konferencen, kunne alle tale med om en tid med udfordringer, men også om en tid, hvor Gud gør noget nyt, også udenom kirken. Derfor er det vigtigt, at kirkerne ruster sig til at møde de mennesker, som er i verden på den måde, de har brug for, og derfor har kirken brug for åndskraft, så de kan arbejde med Gud i det, som sker i denne tid.

Det var fantastisk at opleve den dejlige atmosfære, der var mellem alle på konferencen. Der blev snakket og hilst og givet knus på tværs af kirkeskel, og der er ingen tvivl om, at frikirkenet gør noget meget værdifuldt med disse konferencer, hvor kristne forenes og deler liv og tanker om Guds plan for Danmark.

Mikael Wandt Laursen var meget glad og tilfreds efter konferencen. ”Jeg synes, det var en meget vellykket konference. Frikirkenets opgave er at skabe et mødested for kirke og samfund. Det er vigtigt at mødes på tværs og sammen arbejde med på, hvad Gud gør, og det lykkedes i denne weekend”, slutter han.

”Skam er meget svært at tale om,
men det kommer af, at de unge
ikke føler sig gode nok.
De unge prøver at vise os,
at der er noget galt i vores samfund,
og det er der, når vi ser,
at skammen udløser stress,
angst og selvkritik.”