Hvor langt rækker vores tro – begrænser vi Gud?

Jeg er bekymret over, at antallet af personligt kristne i landet er dalende og, som beskrevet i bogen Rebranding the Church, ser det ud til, at årsagen bl.a. er, at de unge ikke følger i deres troende forældres fodspor.

Hvad sker der, og hvad kan være årsagen til det? Det her falder sammen med, at en udenlandsk præst, vi kender, i sommer sagde, “når jeg kigger ud på forsamlingen af 300 mennesker, hvordan får vi dem så ’videre’?” Så min kronik handler meget om, hvordan kommer vi videre, eller hvorfor stopper vi? I længere tid har jeg undret mig over, at rigtigt meget forkyndelse og undervisning i kirkerne appellerer til deltagernes ego, hvordan får jeg mere ud af mit tilhørsforhold til Jesus. Altså “whats in it for me”? Det kunne smage af et kristent egotrip.

Uha, nu betræder jeg en farlig vej. Igennem mange år har jeg set mennesker gå til forbøn for at opleve Guds indgriben i personlige forhold. Håbet synes at være, at Gud nu skal lave dem om, så deres personlige problemer skal løses af ham og i en fart. Gud ønsker da, at vi skal være andreorienterede og ikke selvorienterede. Gud ønsker at se vores karakter udviklet og formet efter Bibelens retningslinjer. For de fleste af os er det en daglig frivillig udfordring at samarbejde med Guds Ånd, så vi bliver formet efter hans ønske, plan og formål med vores liv.

Vi kan bl.a. se på Åndens frugt i Galaterbrevet. De fleste af os kan finde noget godt at stræbe efter, hvis vi giver ham lov. Jeg ved, at Gud kan gøre, hvad som helst han ønsker, men jeg kan ikke komme i tanke om nogen i Bibelens beretninger, som vupti blev forandret til et helt nyt menneske (måske Saul for en kortere tid). Tværtimod.

De fleste havde deres egne karaktermæssige udfordringer at slås med. Alligevel kunne Gud bruge dem, fordi deres hjerter havde den rigtige indstilling og det rigtige indhold. Hvis mine betragtninger har en rimelig grund i virkeligheden, så er vi tæt på at komme på et vildspor. Et vildspor, som kan give os troende problemer med tilliden til Gud: Hvorfor kommer du ikke og forandrer mig, når jeg nu så inderligt beder dig om det? Til sidst trækker vi måske på skuldrene og tænker, at Gud ikke hører alle vores bønner.

Vi formår måske at trække mennesker frem til frelsen, hvorefter de falder fra, fordi karakterens omdannelse og forvandling bliver for hård. Måske fordi de ikke er forberedte på det, processen indebærer. Og fællesskabet ikke bakker op om det og i sig selv afspejler denne proces. Jesus siger jo, at vi skal gøre de samme gerninger som ham, ja større gerninger. En discipel – Jesus’ discipel – er jo en lærling. Lærlingen skal gerne blive bedre end sin læremester. Det er det, Jesus fortæller os: Hvis I elsker mig, så gør det, jeg har befalet jer! Og “idet I lærer dem at adlyde mine befalinger”! Kan det siges tydeligere, eller er der noget, vi ikke forstår?

I mit lange liv i tro har jeg mødt utallige trosfæller fra forskellige kirkesammenhænge, som er stoppet op i deres trosmæssige udvikling. Ikke fordi de ikke ville videre, men mere fordi “nu går det jo rimeligt”, så nu flyder det pænt derud af – nu er det godt nok. Hvis den betragtning er gangbar, så er det jo ikke mærkeligt, at troen på sigt ikke smitter så mange andre, og at den ikke går i arv fra forældre til børn.

Efter min aha-oplevelse mener jeg at have belæg for, at Guds plan for os er en anden. Han gav sin søn den enbårne, for at vi kunne stå rensede ind for Gud. Som hjælper fik vi Helligånden. Han arbejder nonstop for at hjælpe os med den udvikling, som oprindeligt har været planen. Som enkeltperson skal min personlige vandring med Jesus forme mig på en sådan måde, at jeg er fuldstændigt udrustet til at være det bedste vidnesbyrd om Guds kærlighed og udrustet til at stå alle fjendens angreb imod.

Som gruppe skal vi kristne være i stand til at samarbejde på en sådan måde, at vores opgaver lykkes, og vi længes efter at samarbejde sammen igen. Det er grundlaget for teamwork i Guds perspektiv. Som ægtepar skal “vi to” blive eet, så Guds oprindelige skabelse bliver synlig for alle. En enhed som afspejler Guds kærlighed, omsorg, kraft og styrke. Dette grundlag skal så være basen for børnenes opvækst. Er det dette miljø, børnene vokser op i, så vil de slet ikke kunne se andre muligheder end selv at være troende.

Til sidst: Hvis kirken bygger sit grundlag med sådanne personer og familier, vil det komme til at virke som en kærlig magnet på de udenforstående. Med 30 års erfaring med ægteskabsrådgivning og undervisning kan jeg se, at mange unge er meget lidt forberedte til voksenlivet, og flere familier lukker af, fordi udfordringerne har taget modet fra dem. For at verificere mine tanker og observationer spurgte jeg et uvildigt medie (Chatgbt): Hvad er det, Jesus kalder os som troende til at gøre?

Her er nogle af de centrale aspekter af, hvad Jesus kalder de troende til at gøre:

1. Elsk Gud og elsk din næste
Dette betyder, at Jesus kalder os til en dyb kærlighed til Gud, som skal komme til udtryk i vores daglige liv. Samtidig skal vi vise kærlighed, omsorg og medfølelse for vores medmennesker, uanset hvem de er.

2. Gør disciple af alle folkeslag
Dette betyder, at de troende skal dele budskabet om Jesus og vejlede andre i troen, samt hjælpe dem med at vokse som hans efterfølgere.

3. Vær tjener for andre
Dette kalder os til at leve et liv i tjeneste for andre, frem for at søge magt og status. Vi skal se på Jesus som vores forbillede i at tjene og hjælpe dem, der har behov.

4. Tilgiv andre
Jesus understregede vigtigheden af tilgivelse. I Matthæus 6, 14-15 lærer Jesus os, at hvis vi tilgiver andre deres synder, vil vores himmelske Fader tilgive os. Men hvis vi ikke tilgiver andre, vil Gud heller ikke tilgive os. Dette understreger, at vi skal være villige til at tilgive dem, der har gjort os ondt, ligesom Gud tilgiver os.

5. Lev retfærdigt og værdsæt moral
Jesus kalder os til at leve et retfærdigt liv og handle ud fra moralske principper. I bjergprædikenen giver han retningslinjer for, hvordan de troende skal leve, som inkluderer at være ydmyge, vise barmhjertighed, stræbe efter retfærdighed og ikke handle ud fra vrede eller had.

6. Vær lys og salt i verden
Dette betyder, at vi skal leve på en måde, der viser Guds kærlighed og sandhed, og dermed påvirke samfundet omkring os til det bedre.

7. Vær disciplinerede i bøn og tillid til Gud
Jesus kalder os til at have en stærk forbindelse til Gud gennem bøn og tillid. Han underviste ofte om bøn (f.eks. Fadervor) og opfordrede de troende til at være vedholdende i deres tro, stole på Gud for deres daglige behov og søge hans vejledning i alt.

8. Bær frugt i dit liv
Dette henviser til de resultater eller handlinger, der kommer fra en troende, der lever i overensstemmelse med Guds vilje – som kærlighed, gode gerninger, retfærdighed og lydighed mod Guds befalinger.

Konklusion: Jesus kalder os til en livsstil, der reflekterer hans lære og opfylder Guds vilje i vores liv.

Gud har en meget større plan, både med os som individer, som familier og menigheder. Kan vi på en eller anden måde få øjnene op for det meget større kald, han lægger på vores liv, så vil det måske være med til at løfte vores blik fra vores egen situation og ønsker og til at se det hele i et større perspektiv. Hans perspektiv. Han vil aldrig udsætte os for noget, vi ikke kan magte, og så kan vi åbne meget mere op for Helligåndens virke i vores liv.