Rebekka og Simon Mathew: Synger på Disney film

Det er nu officielt, at Rebekka og Simon Mathew har indspillet ”Du er mit livs melodi” til Disneys”High School musical 2”. Singlen bliver released i butikkerne onsdag d. 29. august.Søskendeparret Mathews har igen været i studiet, denne gang i Disney Studios.Det er nu officielt, at Simon og Rebekka Mathew har indspillet: ”Du er mit livs melodi”, som er en af de danske udgaver af sangene fra ”High School Musical 2”, en Disney Channel Original Movie.
Sangen ”Du er mit livs melodi” udkommer som single i butikkerne den 29. august.
– Det var sjovt at indspille sangen, fortæller Rebekka.
– Vi er meget spændte på, hvordan folk tager imod singlen. Alt kan jo ske, siger hun.
Soundtracket til ”High School Movie 2” udkommer den. 26. september i en Skandinavisk version.
Det er imidlertid ikke første gang, Rebekka og Simon Mathew indspiller for Disney.
Rebekka har i forbindelse med sit tidligere band ”Creamy” sunget til Disneys tegnefilm ”Junglebogen 2”.
Simon er også bekendt med Disney, da han har indspillet et par sange til ”Bambi 2”.
Rebekka fortæller, at de blev ringet op af Disney, som spurgte, om de havde lyst til at indspille: ”Du er mit livs melodi”, da der var brug for nogle sangere til nummeret.
– Det ville vi da gerne, vi havde jo indspillet for Disney før, siger Rebekka.
– Der er en god stemning i Disneys studie, der er så rent og uskyldigt.
Man bliver tager godt imod af meget glade mennesker. Det oplever vi også, når vi indspiller i de kristne studier, siger hun.
Rebekka fortæller, at hun har den regel, at hvis hun bliver ringet op fra Disney om et sangjob, siger hun ja med det samme.
– Jeg har altid elsket Disneytegnefilm. Det er en drømmeverden, hvor man kan drømme sig væk i smukke eventyr, siger hun og griner.

Simon Mathew

Simon Mathew har siden 90’erne optrådt på adskillige lovsangs- og ungdoms cd’er.
Han har også sunget i band med sine søstre Sabina og Rebekka.
Simon er en af de få kristne sangere, som hitter i medierne uden for kirken.
Han er mest kendt fra ”Scenen er din”, hvor han vandt førstepladsen som den bedste sanger i 2005.

Rebekka Mathew

Rebekka Mathew er mest kendt som en af sangerne fra ”Creamy”, hvor hun fik sit gennembrud som sangerinde. Hun har sammen med Rannva Joensen turneret Danmark igennem og produceret musik fra 1999 til 2002.
I perioden udkom de med tre cd’er: ”Creamy Creamy”, ”Creamy Christmassnow” og ”Creamy We Got The Time”
De fik 4x Platinum for deres debut-album og 2x Platinum for deres anden cd.
Udover Creamy har Rebekka optrådt med sine søskende Sabina og Simon i bandet ”The Mathews”. Sammen har de turneret både nationalt og internationalt – bl.a. i USA, Australien og Afrika.
De sange, trioen har produceret sammen, hører bl.a under genren engelsksproget ”voksenpop” med vokalharmonier med inspiration fra guitarrock.
Rebekka har desuden sunget til flere koncerter i Danmark.
Fredag den 24. august gik hun bl.a på scenen med sin søster Sabina på Glow Festivalen i Lunderskov. Her optrådte de akustisk sammen med en guitarist.