Torben Callesen brænder for at sprede evangeliet gennem musik
Udfordringen har flere gange fortalt om GospelFamily i Aabenraa og deres arbejde med musicals. Torben Callesen, der er hovedarkitekten bag gospelarbejdet, er ofte blevet nævnt, men hvem er han, og hvad har inspireret ham til blandt andet at skrive fem julemusicals?
Torben Callesen er født og opvokset i Sønderjylland, er cand.mag. i musik og religion og bor i Aabenraa med sin kone Sisse. De har tre voksne børn og tre plejebørn. Han voksede ikke op i et kristent hjem.
Blev kristen som teenager
”Mine forældre var ikke kristne,” fortæller Torben Callesen, ”men de har sendt mig afsted på kristne lejre, og de har læst i Bibelen