Frygt for kaos efter store nedskæringer i bistand fra USA

I verdens fattigste lande frygter man det værste, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har valgt at fastfryse den humanitære bistand gennem USAID, som tidligere havde et årligt budget på 40 milliarder dollars.
Nogle kristne, som arbejder blandt verdens fattigste, advarer om alvorlige følger af fastfrysningen. De har endda opfordret kirken til at udligne forskellen med private donationer, skriver Christian Today.
Misbrug af bistandsmidler
Ifølge Trump er offentlige midler – næsten uden tilsyn – blevet brugt på partipolitiske formål under tidligere administrationer, hed det i en officiel erklæring fra Det Hvide Hus i begyndelsen af februar. Her fastslås det, at ”Under præsident Trump SLUTTER spild, bedrageri og misbrug NU.” I denne udtalelse nævnes adskillige eksempler på misbrug af midler fra USAIDS:
Der blev brugt $70.000 til produktion af en ”DEI-musical” i Irland (DEI står for mangfoldighed, lighed og inklusion), $47.000 til en ”transkønnet opera” i Colombia, $32.000 til en ”transkønnet tegneserie” i Peru og $2 millioner til kønsskifte og ”LGBT-aktivisme” i Guatemala.
Frygt for underernæring og destabilisering
Tænketanken Center for Global Development vurderer, at en indefrysning af USAID-midler i et år vil være ødelæggende for mange modtagerlande, fx vil otte lavindkomstlande og otte lande i mellemindkomstgruppen miste over en femtedel af deres samlede udenlandske bistand. Med indefrysningen af bistandsmidler og forflytning af personale er der behov for andre donorer, som kan være med til at redde liv, afværge underernæring og opretholde stabilitet i landene.
Hvem rammes mest?
Center for Global Development anslår, at af verdens 26 fattigste lande vil især otte blive ramt. Det er lande, som modtager over en femtedel af deres bistand fra USAID – nemlig Sydsudan, Somalia, Den Demokratiske Republik Congo, Liberia, Afghanistan, Sudan, Uganda og Etiopien. I alle på nær to af disse lande er USAID’s fokus kategoriseret som ”nødberedskab” – dog for relativt langvarige kriser. Dette tyder på, at bistand bliver brugt til at imødekomme akutte behov i disse lande. I Liberia er almen sundhedspleje det vigtigste projekt, mens støtten i Uganda overvejende går til reproduktiv sundhed.
Mangel på mad og vand
Dagen no. skriver, at udviklingsorganisationen DASSC i den lutherske Mekane Yesus-kirke i Etiopien med nedskæringen vil miste en femtedel af sine indtægter.
– Der er helt kaos her hos os nu. Børn bliver ikke længere vaccineret, kvinder får ikke nødvendig lægehjælp, flygtninge sulter og landsbyer mister vandforsyningen, siger Abeya Wakwoya, som er direktør i DASSC Ethiopia. Udtalelsen faldt ifølge Dagen i et interview med Det Norske Missionsselskab.