Grumhed og skønhed

Forlaget ProRex har med „Overvældende skønhed“ udgivet en meget væsentlig, rigt facetteret, kristen bog om voldtægts-problematikkerne.Dramatiske og følelsesladede bøger fra virkelighedens verden har bred appel hos læserne, og nu har forlaget ProRex startet en lignende serie under overskriften Livsberetninger, alle med en klar kristen pointe og perspektivering.Et af de første bind er denne beretning af Heather Gemmen om hendes rejse fra voldtægts-offer til selv-accept med Guds hjælp. Og der er absolut ingen grund til, at bogen ikke også skulle læses af mænd. Snarere tværtimod.

Grænse-overskridende

Voldtægt er en marginaliserende og grænse-overskri-dende forbrydelse, der griber endog meget dybt ind i kvindens både fysiske og psykiske liv. Således også for Heathers vedkommende:
Der står en mand i soveværelset, og det er ikke hendes. Det er en fremmed, en udenforstående, der advarer hende om ikke at vække børnene: „Der skulle jo helst ikke ske dem noget, vel?“ Voldtægten afstedkommer en graviditet, og en lang række smertefulde spørgsmål og valg ligger forude:
Er hun blevet hiv-smittet? Lykkeligvis ikke. Kan ægteskabet holde? Kan hun komme udover i fremtiden at skulle snige sig angst omkring i sit eget hjem med en telefon i den ene hånd og en peberspray i den anden? Kan hun tilgive sin afro-amerikanske overgrebsmand? „De siger, at det første skridt på vejen til at overvinde sin racisme er at indrømme den“.

Rystende og rørende

Hendes slut-erkendelse indsætter voldtægt i en større begrebs-ramme, der kalder på eftertanken; hun mener at have vundet mere, end hun har mistet:
„Jeg er blevet overvældet af skønhed på steder, hvor den ikke hører hjemme. Jeg ser den på et blodigt kors, og bitterheden mister sin magt. Jeg ser den i ansigtet på den mand, der opfylder sine løfter til mig, og frygten mister sit greb. Jeg ser den i et yndefuldt barn, som var inderligt uønsket, og håbet får ny styrke“.
Tak til forlaget for at have formidlet en endog meget væsentlig, rigt facetteret, kristen bog om voldtægts-problematikkerne til et dansk publikum. Så kort kan det egentlig siges.
Man rystes – og røres.

Heather Gemmen:
Overvældende skønhed
– Min vej fra voldtægt til helbredelse
224 sider • 199,95 kr.
ProRex