KriSoS holder forbøn for Social og Sundhedssektoren i Danmark

KriSoS (Kristne i Social- og Sundhedssektoren) holder en særlig gudstjeneste søndag d. 1. Maj 2025 i Hørup Kirke.
KriSoS har valgt at sætte dagen af til særlig forbøn for arbejdspladserne i social- og sundhedssektoren. De opmuntrer alle, der kan, til at komme og være med til at løfte medarbejdere og deres arbejdspladser op i bøn. Der bliver også bedt i grupper og af enkeltpersoner. Det er hårdt arbejde fysisk og psykisk at hjælpe andre mennesker med deres behov. Derfor arbejder KriSoS med bl.a. at skabe forbøn for personale på alle sygehuse, plejecentre, døgnpleje og institutioner på området.
”Det er så vigtigt med forbøn,” siger Inga Helver, der er leder af KriSoS. ”Det blev alvorligt for mig Palmesøndag: ”Jesus har brug for det,” står der i påskefortællingen i Bibelen. Ligesom han havde brug for det lille æsel til at bære sig den gang, har han brug for os og vores forbøn til at bære sig nu – ud i verden og ud på arbejdspladserne.” Efter gudstjenesten, som ledes af Anders Bo Engrob, vil der være kaffe og boller med pålæg i kirkecenteret.
Her vil medarbejdere fortælle anekdoter fra deres arbejdsliv, og der vil blive orientering om KriSoS og det arbejde, der ydes i Danmark og andre lande. Gudstjenesten foregår søndag d. 1. maj kl. 11.00 i Hørup Kirke i Kjellerup.