Carlo Acutis: En helgen i jeans og Nike-sko

Det var især Acutis, som fangede verdens opmærksomhed, da han blev den første millennial, der officielt indtræder i kirkens helgenskare – et historisk øjeblik, der giver nutidens unge et moderne ikon og et åndeligt pejlemærke.

Carlo Acutis – Guds influencer

Carlo Acutis blev født i 1991, men døde i 2006 af akut leukæmi. Han var kendt for sin usædvanligt stærke tro og særlige hengivenhed til eukaristien – Jesu legeme i nadveren. Som et sandt computer-geni brugte han som teenager sine digitale evner til at opbygge en hjemmeside, der samlede en komplet oversigt over eukaristiske mirakler, hvor alterbrødet på mirakuløs vis var blevet til ægte kød. Derfor har han siden fået tilnavnet “Guds influencer”.

Han ligger i dag begravet i Assisi i en kirke, i en åben glaskiste. Som flere andre helgener, for eksempel den hellige Bernadette af Lourdes, er Acutis’ legeme efter sin død ikke gået i forrådnelse. Pilgrimme kan derfor se ham, næsten som da han var i live – klædt i sine yndlingsjeans og Nike-sko – et syn, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Helt særligt ved hans helgenkåring var, at hans familie deltog i messen.

Ofte går der årtier eller århundreder, før en person bliver helgenkåret, og derfor er ingen pårørende længere i live. At Carlo Acutis’ mor, far og søskende kunne være til stede, bragte begivenheden tættere på vores egen tid – og mindede om, at Gud er nærmere, end vi tror.

Protestanter kan se helgener som forbilleder

Hvis der er noget, der får røde lamper til at blinke hos protestanter, er det helgener. Under reformationen gjorde Luther op med katolsk helgendyrkelse, og siden har protestantiske kredse ofte afvist helgener som en form for afgudsdyrkelse. Men vikarierende sognepræst Merete Bøye, Hørup og Levring kirker – og redaktør for online tidsskrifter på “NytBabel.dk” – mener, at man kan anlægge en mere nuanceret protestantisk tilgang. Hun har rejst meget i både Irland og England, hvor helgener spiller en rolle i den anglikanske kirke med skikkelser som Sankt Patrick og Sankt Georg.

“Mange vil gerne have forbilleder. Det vil jeg også. Og det med, at vi alle er lige gode kristne, er noget sludder. Der er nogle, som er bedre kristne end andre. Martyrer har ofret alt,” siger hun.
Ifølge Merete Bøye bliver det problematisk for lutheranere, når helgener opfattes som formidlere af forbøn: “Det er fremmed for os. Vi tror på en direkte og personlig adgang til Kristus – ikke gennem Sankt Anna eller Sankt Jørgen. Men som forbilleder er helgener fine, og Luther mente det samme. Faktisk møder jeg mange, som gerne vil genoptage fejringen af Mikkelsdag den 29. september,” fortæller hun.

Hvad er en helgen?

En helgen er en person, som Den katolske Kirke officielt har anerkendt lever i himlen, og som man derfor kan henvende sig til og bede om forbøn – samtidig med at vedkommende tjener som forbillede i troen. Helgenkåring er en lang proces: Vatikanet undersøger først, om personen har levet et eksemplarisk kristent liv. Alt personligt materiale bliver gransket – i Carlo Acutis’ tilfælde blev hans computer gennemgået i detaljer.

Herefter kræves to mirakler på personens forbøn. Er der tale om helbredelser, vurderes de af en kommission af ikke-troende læger. Kan de ikke finde en naturlig forklaring, anerkendes det som et mirakel. Når miraklerne er bekræftet, erklæres personen helgen i hele kirken. På Peterspladsen i søndags var 21-årige Valeria Valverde fra Costa Rica til stede. Hendes helbredelse var med til at bane vejen for Carlo Acutis’ helgenkåring.

Hun kom alvorligt til skade ved et cykeluheld i Firenze i 2022 og var tæt på at dø. Efter en akut operation var hendes tilstand kritisk. Seks dage senere bad hendes mor ved Acutis’ grav i Assisi. Samme dag begyndte Valeria at trække vejret selv, og næste dag kunne hun igen tale og bevæge sig. Ti dage efter uheldet forlod hun intensivafdelingen, og nye undersøgelser viste, at hjerneskaden var helt forsvundet. Mod alle lægers forventning var hun rask efter en uges genoptræning og kunne den 2. september 2022 fejre sin fulde helbredelse ved Carlo Acutis’ grav.

Ikke mig, men Gud

Det, der gør en person til helgen, er aldrig deres egne præstationer, men deres ubetingede ja til Gud, og det budskab kom også tydeligt frem i pave Leos prædiken under helgenkåringen.
Pave Leo tog udgangspunkt i kong Salomon, der midt i sin ungdom og rigdom forstod, at han havde brug for Guds visdom for ikke at spilde sit liv. Salomon bad derfor ikke om mere magt eller større ære, men om indsigt til at leve efter Guds plan. “For den største risiko i livet er at spilde det uden for Guds plan,” understregede paven.

“Man bliver ulykkelig af at se på sig selv;
glæde er at se på Gud. Omvendelse
er ikke andet end at flytte sit blik fra
jorden til himlen. Et enkelt skift
med øjnene er nok.”

Også Jesus taler i evangeliet om denne plan: “Den, der ikke bærer sit kors og følger mig, kan ikke være min discipel”– og: “Ingen af jer kan være min discipel, uden at give afkald på alt, hvad han ejer.” “Kristus kalder os til uden tøven at give os hen til det eventyr, han tilbyder, og til at leve af den styrke og visdom, hans Ånd giver – i det omfang vi giver slip på egne ambitioner og lytter til hans ord, sagde pave Leo.

Paven pegede på unge forbilleder gennem historien som Frans af Assisi, der afstod fra sin families rigdom og i stedet bad: “Herre, hvad vil du, jeg skal gøre?” Her, sagde paven, formes helgener: i det totale ja til Gud, hvor man intet holder tilbage for sig selv. Hans budskab til de unge på Peterspladsen var enkelt og stærkt: Spild ikke livet, men løft det opad og lad det blive til et mesterværk. Som Carlo selv plejede at sige: “Ikke mig, men Gud.”

Carlo viser os meningen med livet

En af de mange unge til stede var 18-årige Mattia Lorido fra Italien. Han ser Carlo Acutis som et enestående forbillede: “Jeg er meget begejstret for at være her. Carlo brugte hele sit korte liv på at søge og finde meningen med livet – og det er noget, jeg virkelig beundrer. Jeg ønsker at gøre det samme som ham. Han er det bedste eksempel for vores tid. De værdier, Carlo stod for og delte, er gået tabt for mange. Mange på min alder ved ikke, hvad meningen med livet er, og søger de forkerte steder. Men Carlo viser os et forbillede, vi kan følge.”

Helgener viser, at himlen er virkelig

‘Helgener er ikke kun forbilleder for troen, men også vidnesbyrd om, at målet for det kristne liv er at komme i himlen, og ikke mindst at det er muligt at nå det. Derfor bar helgenkåringen præg af at være både kirkelig fest og samtidig fejring af den himmelske virkelighed, og hvor fortid, nutid og fremtid kan smelte samme. Helgenerne er også nævnt i trosbekendelsen som “de helliges samfund” – det store fællesskab mellem os her på jorden og dem, der allerede er forenet med Gud i himlen. Som Carlo Acutis selv sagde:

“Vi er skabt til himlen.” Og: “Man bliver ulykkelig af at se på sig selv; glæde er at se på Gud. Omvendelse er ikke andet end at flytte sit blik fra jorden til himlen. Et enkelt skift med øjnene er nok.”