Kampagner i Tanzania og Kenya

Hannah og Egon Falk fortæller om New Life Outreach’s kampagne i Laela, Tanzania:

”Første gang, vi kom til Lalela, var i 2008, og evangeliet forvandlede landsbyen, som nu er en distriktsby – og nogle børn har fået navnet Egon. Politichefen og Distrikt Kommissæren bød os velkommen og åbnede vores kampagne. Tusinder af mennesker samledes hver dag, og mange helbredelser og udfrielser fra vrede dæmoner fandt sted. Men det bedste af alt er, at 2.727 mennesker blev frelst, og de bliver nu fulgt op af lokale pastorer, og flere nye kirker er startet.
Pastor Karl-Axel Mentzoni fra Norge velsignede mange mennesker med sin salvede undervisning på morgenseminaret. Den sidste dag råbte den store skare, ’Dr. Egon, fortsæt en uge til!’” fortæller Hannah Falk og opfordrer til forbøn og støtte for arbejdet. Den 4.-7. september holdt New Life Outreach både en kampagne og en Pastors konference i Athi River Kenya. Man kan læse mere på New Life Outreachs hjemmeside.