IPSICC

Lær børnene om Bibelen og Jesus med klistermærker

Forlaget Scandinavia har netop udgivet to ”klistermærke glimmerbøger”.

Konceptet er, at man ved hjælp af klistermærker fortæller historier. Den ene bog har fokus på bibelhistorier og den anden på Jesu’ liv. Bøgerne er især gode til børn, som elsker klistermærker, og via deres interesse kan man fortælle budskabet om Gud og Jesus på en lidt anderledes måde. Med glimmer-klistermærker kommer bibelhistorierne til live og gør scenerne interessante at se på. Samtidig kan børnene være aktive, når klistermærkerne skal placeres.

’Klistermærke Glimmerbog – Bibelhistorier’ introducerer nogle af de vigtigste historier fra både Det Gamle og Det Nye Testamente. ’Klistermærke Glimmerbog – Jesu liv’ koncentrerer sig, som titlen siger, om Jesu liv. Siderne er meget farverige, og der er kun enkle sætninger, som lægger op til at sætte de flotte klistermærker ind, der hvor de skal. De farverige billeder giver en god mulighed for samtale med børn om Gud og Jesus – især, hvis det er børn, som ikke tidligere har hørt om det.

Bøgerne er i A4 størrelse, har 16 sider og kan købes hos Forlaget Scandinavia og på Hosianna.dk. De koster 79 kr. pr. stk.