Evangelisk Alliance vinder indpas i Rusland

RUSLAND – Samarbejdet mellem evangeliske kristne i Rusland er kommet godt i gang. Nu udbredes arbejdet i mange af landets regioner.Adventister, baptister, karismatikere, pinsefolk, reformerte og messianske jøder er med i samarbejdet, der stadig vinder mere frem i Rusland.
– Et intensiveret samarbejde gør det muligt at stå stærkere i dialogen med myndighederne, forklarer Eduard Genrich fra Baptistkirken i Akedemgorodok ved Novosibirsk til det tyske nyhedsbureau Idea.
I dette område er der inden for de senere år opstået over 20 lokale alliancekredse. Deltagerkirkerne oplever, at fællesskabet er meget nyttigt når det gælder retslige spørgsmål eller spørgsmål om byggeri. Men derudover kan samarbejdet få helt uventede følger. I byerne Omsk og Tomsk har en række kirker under Evangelisk Alliance startet en lokal fodboldklub.
-mibo