”Darwinsludder” – med bog om beviser, der forsvinder

Der er ingen grund til at miste troen på Gud på grund af ”Darwinsludder”, mener Ole Michaelsen fra Vejle. Men det er der ikke desto mindre en del troende unge, der har gjort. Derfor har han nu oversat en engelsk bog om evolutionens påståede beviser. Bogen hedder ”The Wanishing Proofs of Evolution” (de forsvindende beviser på udviklingslæren). Den er skrevet af Thomas F. Heinze. Bogen har Ole Michaelsen lagt ud på en hjemmeside, som han kalder Darwinsludder.dk. Thomas Heinze var det meste af sit liv protestantisk missionær i Italien, hvor han ledte et forlag, Edizioni Centro Biblico. Efter sin pension har han skrevet flere bøger. Han har en bachelor fra Oregon State University og en master fra Dallas Theological Seminary.
Henri.