Fra præst til virksomhedsejer

Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.

Af Martin Mølhede, tidligere præst i en baptistkirke – nu ejer af et dansk selskab og et svensk aktieselskab.

Når Gud kalder, fører det ikke altid ad de veje, vi selv havde forestillet os. Nogle gange fører kaldet os ind i kirken, og andre gange ud i erhvervslivet. For mig blev rejsen fra præst til virksomhedsejer en opdagelse af, at troen ikke begrænses af rammer, men bæres af relationen til Gud og mennesker.

Tro på Gud, når vejen ændrer retning

Som præst lærte jeg at stole på Guds ledelse i menighedens liv. Men det var først, da Gud begyndte at flytte mig ud af prædikestolen og ind i forretningsverdenen, at jeg for alvor forstod, hvor praktisk troen er. Overgangen var ikke uden tvivl. Kunne man virkelig tjene Gud gennem et firma? Kunne man drive forretning på kristne værdier uden at gå på kompromis? Med tiden erfarede jeg, at Gud ikke kun virker i kirkerummet – han virker i hverdagen. Han er lige så meget Gud i samtalen med en kunde, som i samtalen i et sjælesorgsrum.

Tro på Gud handler om tillid. Om at give slip på det kendte, og turde gå når han kalder – selv når retningen ændrer sig.

Tro på kaldet, også når det skifter form

Vi taler ofte om “kald” som noget fast: præsten, missionæren, lovsangslederen. Men kaldet handler ikke om titler – det handler om tjeneste. Gud kalder os ikke kun til noget, men ind i noget.
Mit kald skiftede form, men ikke indhold. I stedet for at prædike fra prædikestolen, hjælper jeg nu mennesker og virksomheder med at finde retning, skabe mening og bygge kultur på sunde værdier.

Kaldet til at tjene, opmuntre og formidle håb forsvandt ikke – det fandt bare et nyt sprog. Det er en befrielse at opdage, at troen ikke mister sin kraft, når man forlader kirkerummet. Tværtimod bliver den ofte mere konkret – mere ægte – når den leves ud midt i hverdagen.

Mit ansvar: Integritet i en tid med overflade

I erhvervslivet, såvel som i kirken, bliver ansvaret en prøve på karakter. I en tid, hvor løgn og bedrag desværre ofte præger både politik, medier og forretning, bliver integritet en af de mest dyrebare værdier. Integritet betyder at være hel. At det, man siger, stemmer overens med det, man gør. Det handler om at være ægte – også når ingen kigger. Når man har ansvar for andre mennesker, kan man ikke undgå at blive et forbillede. Og netop derfor er ærlighed og sandhed ikke valgfrie værdier, men livsnødvendige fundamenter.

Som leder må man leve sandt. Ikke perfekt, men sandt. For det, vi bærer i vores karakter, smitter af på dem, vi leder. Ærlighed skaber tillid. Sandhed skaber retning. Og integritet skaber tryghed, fordi mennesker kan mærke, at du mener det, du siger. At tage ansvar handler derfor ikke kun om at træffe beslutninger, det handler om at stå for noget. At stå fast, også når det koster. For uden sandhed forvitrer tilliden, og uden tillid mister vi fundamentet, både i tro og i arbejde.

Vi kan alle fejle, og det har jeg gjort mange gange. Min redning er Guds nåde. Når jeg beder om Guds tilgivelse, og beder om tilgivelse hos de mennesker jeg har såret, så er Gud nær og ønsker at genoprette alt det brudte. Rejsen fra præst til virksomhedsejer har lært mig, at troen og kaldet ikke handler om, hvor vi tjener Gud, men hvordan. Tro på Gud giver mig retning. Tro på kaldet giver mig formål. Og ansvaret minder mig om, at jeg må være sand og søge Gud for hjælp i det daglige. Hans trofasthed varer til evig tid.