Gi´dig glad
Karsten gør en STOR forskel

På syv måneder i Uganda som volontør oplevede Karsten Jørgensen, hvordan man med små ting kan være med til at give håb og hjælpe ind i håbløse situationer. – Mzungu, mzungu, mzungu, flere hundrede glade børnestemmer råber skingert, mens de grinende kommer løbende hen mod Uganda Child Cares 4-hjulstrækker.

Karsten Jørgensen (25) brugte 7 måneder i 2006 som volontør i Uganda Child Care (UCC). Nu er han taget derned igen.

Karsten Jørgensen sidder bag rattet og undrer sig over begejstringen. Det er kun tre dage siden, han var der sidst. Mzungu er swahili og betyder ”hvid mand” – det bruges over hele Østafrika og altså også her i det sydlige Uganda, hvor Karsten er ude med mad og gaver til fadderbørnene på White Angel School.
Karsten Jørgensen (25) brugte 7 måneder i 2006 som volontør i Uganda Child Care (UCC).
– Efter seks måneder på en kristen livsstilsskole trængte jeg til at udføre noget praktisk kristendom. Stifteren af UCC, Carsten Jespersen, havde været på besøg på skolen, og jeg var blevet slået af den enkle kristendom, han levede. Han så et behov, havde lyst til at hjælpe og fandt en måde at gøre det på. Det ville jeg gerne hjælpe med og lære af, fortæller Karsten.

Han kom derned med en forventning om at møde megen nød og elendighed.
– Jeg havde jo set tv-avisens portrætter af skelettynde afrikanerbørn og i begyndelsen var det svært for mig at parre det billede med de glade, klappende og dansende børn, som jeg mødte på skolerne. Og det er nok meget godt, for ellers var det ikke til at bære. Jeg kan huske engang, hvor det pludselig ramte mit hjerte. Jeg sad og snakkede med den her lille dreng, og spurgte ham, hvad hans forældre lavede. ”De er døde”, svarede han nok så glad. Det ramte noget i mit hjerte, ”Sådan skal det jo ikke være”, tænkte jeg.
UCC er en fadderskabsorganisation. Dvs at mennesker primært fra Danmark udvælger et barn fra organisationen, som de støtter med 120 kr. om måneden. For de penge får barnet skolegang, skolematerialer, et dagligt måltid mad, to helbredstjek om året m.m.

Karsten fortæller lidt om deres arbejde, og der er ingen tvivl om, at Karsten er en mand, som selv har haft fingrene i jorden her. Han taler med entusiasme og fasthed. På spørgsmålet, om arbejdet gør en forskel, er han ikke i tvivl:
– Det gør en kæmpe forskel for masser af mennesker i området. Det er jo derfor, børnene bliver så glade, når de ser bilen. Også fordi fadderne har mulighed for at støtte med ekstra gaver ved siden af, som så bliver til gavn for hele familien. Her til jul kan man bl.a. købe en julesæk med alt muligt godt til højtiden. Sådan bliver lidt hjælp til gavn for tusindvis af mennesker.

– På et tidspunkt havde vi et fadderbarn, som var dødssygt af kræft. Hun var indlagt, og vi hørte, at hendes mor var død. Derfor tog jeg og to afrikanske socialarbejdere ud for at se til hendes søskende.
Da vi kom derud, fandt vi dem i et hus, hvor den ene væg var faldet sammen, deres far var stukket af og havde sendt deres 16-årige stedsøster til at tage sig af de tre børn. Så sad børnene bare foran huset og så helt fortabte ud. Det skar os i hjertet. For der var ingen til at tage sig af dem.
Dagen efter fik vi fat på de lokale myndigheder og efter deres tilladelse kunne vi tage ud til de tre oversete børn, give dem madrasser, myggenet, og køre dem hen til vores børnehjem, hvor der var en mor til at tage sig af dem og sørge for at de fik mad, tøj og skolegang.
Selvom der stadig var mange svære ting i deres liv, havde vi fået lov til at give dem håb midt i håbløsheden. Det var stort, husker Karsten.

Han opmuntrer andre unge til at rejse ud:
– For mig har det været rigtig godt at komme ud og se, at der faktisk ikke skal så meget til for at gøre en stor forskel. Og det tror jeg også, andre kan have godt af. For det giver faktisk selvværd at opleve, at man kan udrette noget i verden, bare man er villig til at bruge noget tid af sit liv på at hjælpe andre.
Af Eva M. Trans