IPSICC

30 dages bøn for verdens muslimer under ramadanen

Man kan downloade bedehæftet 30 dage i bøn for den muslimske verden som pdf fra Norea Mediemission.

Bedehæftet ’30 dage i bøn for den muslimske verden’ udgives på dansk af Dansk Europamission, Mission Afrika & Norea Mediemission. I år falder starten af ramadanen sammen med den kristne faste i tiden op til påske.

Bedehæftet fokuserer i år på de muslimske folkeslag, hvor der i dag findes brændende kristne, som deler evangeliet med deres egne eller omkringboende muslimske folkegrupper. Nogle af disse kristne har forladt deres job for at kunne evangelisere på fuld tid. Andre bliver i deres job eller i hjemmet. Men når de holder sig til Kristus og forkynder hans navn, kommer mange af dem til at lide forfølgelse. Bedehæftet opfordrer derfor til bøn for disse Guds medarbejdere, deres familier, byer og folkegrupper.

De 30 dage i hæftet svarer til dagene i ramadanen, fra 18. febr. – 20. marts, hvor muslimer verden over tager del i en måneds faste. For kristne er det at bede under ramadanen en hjælp til at identificere sig med muslimerne. Ramadanen er den perfekte tid til at tale med muslimske venner om, hvad Gud lærer dig, og til at tale med andre kristne om, hvad du lærer, når du beder. Alle navne i artiklerne er ændret af sikkerhedsmæssige hensyn, oplyser udgiverne.

Man kan downloade bedehæftet som pdf fra Norea Mediemission. Man kan også modtage en daglig sms med dagens bøn for muslimer i løbet af de 30 fastedage.