Ny bog til bogklubmedlemmer
I næste weekend får medlemmer af bogklubbet leveret bogen ’Véd du, at du er værdifuld’ af Birgitte Fjelstrup.
I denne roman følger vi Maria, en 25-årig kvinde, der bor på Christiania og kæmper for at finde ud af, hvem hun selv er, og hvad hun vil med sit liv. Birgit Bidstrup Jørgensen, tidligere forlagsredaktør, beskriver bogen således:
”Jeg vidste, at romanen delvis var autobiografisk, og hurtigt blev jeg indfanget i mødet med en 25-årig kvinde, der bor på Christiania og kæmper for at finde ud af, hvem hun selv er, og hvad hun vil med sit liv. Selv om hun er usikker på det og på flere måder ulykkelig, bl.a. i sit parforhold, viser hun snart sin sunde kerne af værdier og en søgen efter mening og tro. Romanen udvikler sig i takt med, at hovedpersonen Marias sunde kerne får lov til at overtage styringen i hendes liv, samtidig med at hun møder en tro på Gud, som hun overgiver sig til. Derfra udvikler hun en styrke til at ændre sit livs retning radikalt. Dette udgør handlingen, men i tilgift får læseren en levende beskrivelse af livet på Christiania omkring 1980 med alle aspekter af beboernes dagligdag, forskellige håndværk og misbrug. De ydre begivenheder ledsages af forfatterens refleksioner over sig selv og andre, både på det psykologiske og det etiske plan. Sproget er originalt og billedrigt, og handlingen bliver aldrig hverken kedelig eller uvedkommende.”
Bogklubben
Fire gange om året udsender Udfordringens Bogklub en bog til alle klubbens medlemmer. Det koster kun 200 kr. om året at være medlem af bogklubben. For at være medlem skal man være abonnent på Udfordringen og have adresse i Danmark.
Læs mere om bogklubben på udfordringen.dk/bogklub.
Bogen koster normalt 248 kr.



