En gavebod af social-etiske tiltag
Folkekirken er meget mere end søndagens højmesser og dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser. Det får man et righoldigt indblik i, hvis man læser ”Kærlighedens blik”, der er redigeret af fem, herunder Ingeborg Ilkjær og Elizabeth Knox-Seith og har endnu flere bidragsydere.
I bogen præsenteres nogle af de diakonale – eller som bogen siger, social-etiske – tiltag, der er gjort i folkekirken i Københavns stift. Den er opdelt i tre hoveddele: Første del er, som det formuleres i bogen, en præsentation af ”eksistentielle grundvilkår”. Alle er under disse vilkår, men de bliver særlig tydelige, når mennesker kommer ud for forskellige kriser i deres liv. I denne del gøres også rede for, hvad det social-etiske går ud på.
I anden del præsenteres en række af de tiltag, der er gjort i Københavns stift for at imødegå de kriser og svære sociale forhold mennesker, der bor i stiftet, står i. Det kan være en stressfri gårdhave ved Apostelkirken for mennesker, der er ram af stress eller står i en svær krise. Eller det kan være et madfællesskab ved samme kirke. I Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke – og for øvrigt i flere af stiftets kirker – har man oprettet sorggrupper for dem, der har mistet.
Helligåndskirken, og en række andre kirker, har natkirkearrangementer, hvor man kan komme ind fra gaden. Her er der bl.a. Stillekirke-aftener, hvor man kan skrive eller bede en bøn – eller tænde et lys. Der er også tiltag og særlige gudstjenester for børn og unge med særlige behov, voksne udviklingshæmmede og for demente. Det fortæller Line Blak Gundersen, Erik Hviid Larsen og Rose Marie Tillisch om.
Derudover viser Rikke Weissfeld, hvordan man kan bruge pilgrimsvandringer som en sjælesorgsform, og Lise Rasmussen og Christiane Gammeltoft-Hansen introducerer, hvordan man kan bruge kunsten og sangen i kirkens diakonale arbejde. Bogens sidste del er teoretisk refleksion over problematikker indenfor det socialt-etiske område. Her understreger Margrethe Auken fx vigtigheden af at bevare menneskeligheden og se virkeligheden i øjnene, også den som næsten synes at kunne knække os.
Men her peger hun på det håb, som kan bære selv i det, som ser umuligt ud – herlighedshåbet. I et andet af bidragene tages der udgangspunkt i Søren Kierkegaards forståelse af kærligheden, når problemet med præstationssamfundet tages op. De to bidragsydere skelner mellem det påbud i tiden, som er rettet mod den enkelte selv: ”drømt stort og vær dig selv”, ”husk nu at nyde det” og ”bare gør det”, og Kierkegaards fordring: ”Du skal elske”. I det ene tilfælde, hviler hele byrden på dig selv. I det andet tilfælde sættes man ind i et fællesskab.
Selvom størstedelen af bogen er en præstenstation af konkrete tiltage specifikt i Københavns Stift, er den – netop med disse afsnit – en sand gavebod eller idébank for alle, der ønsker at gøre en forskel for dem i vort samfund, der på den ene eller anden måde har det svært. Dermed er den også aktuel og kan være en inspirationskilde for alle kristne og alle kirkesamfund.
Kærlighedens blik: Socialt arbejde i folkekirken, Københavns Stift
Forfattere: Red. Ingeborg Ilkjær, Kristine Kaaber Pors, Elizabeth Knox-Seith, Simon Scott Palmer og Eva Skærbæk
258 sider. 249,95 kr.
Forlag: Eksistensen, 2026
