Thomas Edison giver stof til eftertanke
Jeg er overbevist om at kroppen er opbygget af små dele, som er intelligente og styret af en højere magt. Når man slår sig, tror jeg, det er disse intelligente dele, som helbreder såret. Når man er syg, er det disse deles intelligens, som gør, at man bliver rask igen.
Det var Thomas Edison – opfinderen af glødepæren – som sagde dette for omkring 100 år siden.
Det var på et tidspunkt hvor videnskabsmænd vidste meget lidt om atomer og molekyler. Men det, som den dygtige opfinder sagde, passer meget godt med det, som videnskaben har fundet ud af de seneste år.
information
I nogle af de mange små molekyler, som har med menneskets arvemateriale, generne, at gøre – dele, som du ikke kan se – ligger der meget information. Så meget, at hvis det skulle skrives ned, så ville det fylde 100 millioner sider i en almindelig bog. Og det er altså 100 millioner sider pr. molekyle.
Hvordan er denne information kommet ind i et lillebitte molekyle?
For de fleste er svaret ikke så svært.
Mange vil sige at informationerne er havnet der ved en tilfældighed. Og begyndt at virke ved en tilfældighed.
Men samspillet med kroppen er så fantastisk, at man må undre sig over det svar.
Edison sagde en gang følgende i forbindelse med, at han snakkede om sin tro:
– Der findes et mægtig styrende hovede for alle mennesker og alle ting. Et øverste væsen, som holder øje med det, der sker.