Lille Johnnys brev til Jesus

Mange børn sender deres ønskeseddel til julemanden i håb om at få deres ønske opfyldt. Lille Johnny sender sin ønskeseddel til JesusLille Johnny gik til sin mor for at plage om en ny cykel:
– Jamen Johnny, det er ikke jul, og vi har ikke råd til bare at købe alt, hvad du ønsker dig. Prøv i stedet at skrive et brev til Jesus og bed ham om en.
Efter et raserianfald blev Johnny sendt ind på sit værelse. Så satte han sig til at skrive et brev til Jesus:
Kære Jesus – Jeg har været en god dreng i år og ville sætte pris på en ny cykel.
Din ven Johnny
Nu vidste Johnny godt, at Jesus kendte ham og var klar over, at han ikke var et af Guds bedste børn. Så han rev brevet i stykker og prøvede igen:
Kære Jesus – Jeg har været en OK dreng i år, og jeg vil have en ny cykel. Venlig hilsen Johnny
Men Johnny vidste, at dette heller ikke var helt sandt, så han rev brevet i stykker og prøvede igen.
Kære Jesus – Jeg har tænkt mig at blive en god dreng i år og må jeg få en cykel? Johnny
Johnny tænkte sig imidlertid om en ekstra gang. Han vidste, at han havde været forfærdelig og ikke fortjente noget. Han krøllede brevet sammen, smed det i papirkurven og løb ud af huset. Han vandrede rastløst rundt, nedtrykt over den måde, han havde behandlet sine forældre på og overvejede grundigt, hvad han skulle gøre.
Pludselig befandt han sig foran en katolsk kirke. Johnny gik ind i kirken og knælede ned, kiggede rundt og vidste ikke rigtig, hvad han skulle gøre.
Langt om længe rejste han sig og begyndte at bevæge sig mod døren, mens han kiggede på alle statuerne. Pludselig greb han en statue af Jomfru Maria og løb ud af døren.
Han gemte statuen under sengen og skrev dette brev:
Jesus – Jeg har din mor. Hvis du nogensinde ønsker at se hende igen, skal du give mig en cykel.
Hilsen du-ved-hvem

Leveret af Giraffen Sjov /
Giraffen.dk