Tysk kirkepolitik i 1930’erne i lyset af Bonhoeffer
Dietrich Bonhoeffer er kendt for at være en hovedkraft i Den Bekendende Tyske Kirke, som brød med den officielle nazistyrede tyske folkekirke. Og hans kamp mod nazismen kostede ham at komme i koncentrationslejr og blive hængt.
Bogens titel angiver, at den handler om det under, der gennembryder verden. Det henviser til Bonhoeffers syn på kirken som Guds riges sejrende invasion i verden: ”Kirke er underet, der gennembryder verden ved nærværet af Gud, den livskabende, som kalder til live af død.”
Negativt syn på jøderne
Da den tyske regering besluttede, at jøder ikke kunne være præster i den tyske kirke, kritiserede han det som ukristeligt. Men ikke desto mindre var han ukritisk over for, at kirken ifølge ham altid havde ment, ”at det ’udvalgte folk’, som korsfæstede verdens frelser, må bære forbandelsen for sin gerning i en lang lidelseshistorie”. Han forsvarer, at troende jøder skal have lov at være en del af kirken – eller rettere: man må tåle, at ”den mig usympatiske jødekristne sidder ved siden af mig som troende”.
Men fremfor at skose ham for hans negative holdning til jøderne, ser jeg den som udtryk for, hvor blind man kan være for, hvor meget man ubemærket påvirkes af de holdninger, der er mainstream i den tid, man lever i – og lade det være en påmindelse til os om at kunne se det, der ellers ligger i vores blinde vinkler.
Når kirken ikke længere tåler kristendommen
Bogen består af kildetekster med relation til Bonhoeffer. De fleste er af ham selv og er breve, prædikener, artikler, foredrag og forelæsninger. Derudover er der breve fra andre til Bonhoeffer, især fra teologer; og der er historiske dokumenter, bl.a. paragrafferne fra Hitlers lov om, at embedsmænd og dermed også præster skulle være ariere. Det gennemgående tema er, hvad man skal gøre i forhold til den tyske kirke, som efter en nazistisk magtovertagelse med Bonhoeffers ord ”ikke længere tåler kristendommen i sit væsen”, så der er blevet en kirkekamp står mellem ”germanisme eller kristendom”.
For kirkehistoriske nørder
Det hele er skrevet i et sprog, som det er vanskeligt at hugge sig igennem. Sætningerne er lange, indviklede og kringlede. Flere gange må man tilbage og læse en sætning forfra for at prøve at forstå den; og så er det endda ikke altid, det lykkes. Det vrimler med navne på især tyske præster, politikere og teologer, som er ukendte i dag, og med teologiske begreber på latin. Der er dog delvise forklaringer i noter.
Særdeles vanskeligt terræn er nogle forelæsninger om, hvordan præster skal forberede og holde en prædiken; men så midt i det hele skriver han helt enkelt, at man som præst skal ”være Gud taknemlig, hvis man har en kone, som rigtigt kan kritisere en!” Denne bog er ikke for dem, der kunne tænke sig at få noget at vide om de kirkepolitiske forhold i Tyskland i tiden op til anden verdenskrig. Den er for dem, der allerede ved meget om den tids kirkelige forhold og vil nørde sig dybt ned i dem.
Gå i kirke og overvind verden
Det mindst tidsbundne er hans prædikener, hvor man også støder på forståelige budskaber. Lad os slutte af med et af de budskaber, som også kan have relevans ind i vor tids urolige verden:
”Avisernes og sensationsnyhedernes verden vil vi dog virkelig gerne slippe for i kirken. Helt rigtigt, det kommer det vel an på, virkelig at blive fri for denne verden, men det vil jo sige at blive fri for den netop sådan, at den ikke, knap vi er kommet ud af kirken, overfalder os igen og tager os til fange og underkuer os, men sådan, at vi har overvundet den, når vi kommer ud fra gudstjenester.”
Dietrich Bonhoeffer: Underet der gennembryder verden. I kamp for kirkens sandhed. Bind 1, tekster 1932-1936.
520 sider. 349,95 kr. Lohse
