Knivskarp analyse af vores civilisations åndelige afveje
”Det tragikomiske ved vores situation er, at vi bliver ved med at efterlyse selve de kvaliteter, vi er med til at umuliggøre. Man kan næsten ikke åbne et tidsskrift uden at finde en udtalelse om, at vores civilisation har brug for mere fremdrift eller dynamisme eller selvopofrelse eller kreativitet. I en naturstridig primitivitet fjerner vi organet og efterlyser så dets funktion. Vi skaber mænd uden brystkasser og afkræver dem derefter dyd og fortagsomhed. Vi udskammer æren og chokeres derefter over at finde forræderi i vores midte. Vi kastrerer eunukkerne og afkræver dem derefter frugtbarhed.” s. 40
C. S. Lewis er knivskarp, når han analyserer sin tids åndelige afveje, og nu 83 år senere er det tydeligt, at han samtidig var forud for sin tid, for ”menneskets afskaffelse” er hans analyse af konsekvensen ved den opløsning af de fundamentale værdiers gyldighed, som vi kæmper med i dag. Bogen er en samling af forelæsninger, som han holdt på Durham Universitet midt under 2. Verdenskrig.
Den akademiske fremstilling lader sig da heller ikke fornægte, Lewis går stringent frem i sin analyse af et undervisningsmateriale, der skal give den opvoksende generation en bedre forståelse for det engelske sprog og ikke mindst de forfejlede måder, det bruges på. Når Lewis imidlertid gennemgår eksemplerne, viser det sig hurtigt, at forfatterne er drevet af en værdinihilisme, som reducerer den umiddelbare erkendelse af fænomener som fx et ” ophøjet vandfald” til rene subjektive følelser i beskueren.
Og dette er ikke blot et uskyldigt fokusskifte fra objekt til subjekt i erkendelsesprocessen, det er en bestræbelse, som flyder som en strømning i moderne (også på Lewis’ tid) videnskab. Denne modvilje imod de traditionelle værdier, som opdeler mennesker og fænomener i verden i kategorier som god/ond, smuk/grim, blomstrende/forrådnelse, sand/falsk osv., tager sit udgangspunkt i menneskehedens bestræbelser på at underlægge sig naturen og det i mennesket selv, som synes at hæmme den frie udfoldelse.
”Når Lewis ’går linen ud’ i den logiske
slutning af disse ’videnskabelige bestræbelser’
ender han med at konkludere, at man ikke
kan fjerne de traditionelle værdier uden
at opløse mennesket som sådan. ”
Men i disse bestræbelser reduceres alt til følelser og instinkter, som er rendyrkede subjektive størrelser. Når Lewis ”går linen ud” i den logiske slutning af disse ”videnskabelige bestræbelser” ender han med at konkludere, at man ikke kan fjerne de traditionelle værdier uden at opløse mennesket som sådan. Mennesket ophører med at være menneske, når alene følelserne styrer. Og de, som forsøger at liste værdier, som fx slægtens videreførelse, til gavn for hele menneskeheden og andre værdige bestræbelser ind, ender alligevel med at låne fra de traditionelle værdier, blot uden at indrømme dette.
”En dogmatisk tro på objektive værdier er en nødvendig forudsætning for et styre, der ikke er tyranni, eller en lydighed, der ikke er slaveri” s.84 I en tid, hvor statsministeren taler om ”åndelig oprustning”, tror jeg, vi er ved at fatte Lewis’ pointer, men det er vanskeligt at vende tilbage til troen på objektive værdier, når man i generationer har undervist med henblik på at befri ungdommen fra disse værdiers taleret i deres liv.
Her er det meget interessant, at Lewis, som er en kristen apologet, vælger et begreb fra østens filosofi, ”Tao”, som samlende begreb for den naturlov, som gælder til alle tider i alle samfund og går igen i mange religioner. Det bliver dokumenteret i bogens appendiks, som viser, at centrale moralske værdier, som fx den gyldne regel og De Ti Bud, genfindes i hele verden som en form for universel etisk kode for menneskeheden.
Det er værd at tænke på i en usikker verden, Gud har nedfældet sin lov i menneskets hjerte!
C.S. Lewis: Menneskets afskaffelse / Originaltitel: The Abolition of Man
Oversætter: Helge Hoffmann
132 sider. 175,00 kr.
Forlag: Prorex
