”Mødet med Mellemøsten og Asien har gjort min Gudsrelation dybere”

Lennart Hamark, præst i Mariakyrkan i Svenska Kyrkan i Helsingborg, har gennem det seneste år haft en ung mand til ugentlige samtaler. Den unge mand opsøgte ham efter at være gået under jorden. Han var flyttet fra et andet sted i Sverige, hvor han havde været tæt på alvorlig kriminalitet. Den unge mand opfattede ikke sig selv som kristen og kom ikke til Lennart Hamark for at tale om eksplicit trosmæssige spørgsmål.

Men han opsøgte meget bevidst en præst, fordi han vidste, at en præst havde tavshedspligt, og efterhånden som samtalerne udviklede sig, blev den unge mand også klar over, at han i Lennart Hamark havde fundet en samtalepartner af en karakter, han aldrig havde haft før. ”Han havde aldrig talt med et voksent menneske om de store spørgsmål i livet. Han var vokset op under svære socioøkonomiske omstændigheder og havde aldrig haft muligheden for at spejle sig i en voksen, der kunne hjælpe ham med at finde vej i livet,” siger præsten.

Den unge mand er flyttet fra Helsingborg, og Lennart Hamark ved ikke, hvordan det videre er gået ham. Men han er ikke i tvivl om, at samtalerne har haft en effekt – og at de kun er forløbet, som de er, fordi Lennart Hamarks tro er blevet formet, udvidet og uddybet af årtiers møder med mennesker med mange forskellige religiøse og kulturelle baggrunde.

”Når jeg møder et menneske – som den unge mand – er jeg ikke i tvivl om, at min opgave er at møde det sted i ham, hvor Kristus har sat sit mærke. Det tror jeg på, at Kristus har i alle mennesker – uanset deres tro, baggrund og kultur. Det er ikke bare en teologisk overbevisning, men en erfaring, jeg har gjort mig,” siger Lennart Hamark.

Samtaler og skovbadning

Udfordringen møder ham ved en sommerfestival i Norge, lidt uden for Oslo, arrangeret af organisationen Areopagos. Det er en organisation, der med afsæt i Hongkong, Kina, Japan, Danmark og Norge har arbejdet med mission, religionsdialog og trospraksis i 100 år. Hvert år arrangeres en sommerfestival i enten Danmark eller Norge, hvor medlemmer og ansatte i organisationen samt venner af den mødes omkring oplæg, trospraksis, dialog, gudstjeneste og bøn i 2-3 dage.

Typisk er der gæster fra Areopagos’ partnerorganisationer i Asien. I år havde festivalen temaet ”Udvidet tro”, og der var bl.a. oplæg om grundlæggeren af Areopagos, den norske missionær Karl Ludvig Reichelt, samtale om askese og aktivisme i kristendom og buddhisme, dialog om håb i buddhismens, islams og kristendommens hellige tekster samt skovbadning og kinesisk teceremoni med bibelmeditation.

Lennart Hamark deltog i organisationens repræsentantskabsmøde, der lå lige op til festivalen, og var også med til selve festivalen. Han er Svenska Kyrkans repræsentant i Areopagos’ repræsentantskab, og den post er han valgt til, fordi han har lang erfaring med religionsmøde, mission og missionsteologi, især i Asien, og desuden er med i bestyrelsen i Lunds Missionselskap. For 40 år siden blev han og hans kone sendt ud af Svenska Kyrkans mission, først til Hyderabad i Indien, senere til Hongkong og siden til Bangkok.

I Hongkong, hvor Lennart Hamark har boet i alt omkring 20 år, har han arbejdet som teolog på et kristent center for studier i kinesisk religion og kultur og har haft tæt kontakt med de organisationer, der arbejder ud fra bjerget Tao Fong Shan, og som Areopagos arbejder tæt sammen med.

”Jeg arbejdede sammen med en organisation, der beskæftigede sig med kontekstuel teologi, og det var første gang, jeg fik indblik i, hvad bibelteksterne betyder i en mangfoldig religiøs sammenhæng. Jeg kom med mit vesterlandske blik, og det kom der frugtbare udvekslinger ud af,” siger han.

Guds aftryk i religioner

Når Lennart Hamark skal forklare, hvordan hans tro er blevet formet, og hvordan det påvirker hans møder med mennesker i Sverige i dag, begynder han imidlertid endnu længere tilbage, da han under de teologiske studier boede et år i Jerusalem på det svenske teologiske institut der.

”I mødet med jøder fik jeg en større forståelse for min egen kristne baggrund og en meget større forståelse for Det Nye Testamente, men også en erkendelse af, at Gud er større end den kristne teologi og undervisning, som jeg havde fået hjemme i Sverige. Jeg opdagede, at teologien kan blive så stærkt kontekstualiseret, at vi formindsker Gud og også den verden, som Gud elsker,” siger han.

Efter en kort tænkepause uddyber han: ”Verden voksede, og Gud voksede, og Gud som mysterium blev meget vigtig for mig i den forstand, at vi ikke altid kender Guds veje og slet ikke Guds aftryk i andre mennesker, kulturer og religioner.” Under opholdet i Indien var Lennart Hamark optaget af mødet med hinduer og muslimer, men også af mødet med kristne med indisk baggrund.

”Igen blev min verden udvidet, da jeg oplevede, hvordan kristne, der levede som en lille minoritet i et stort land, ikke var bange, men tværtimod aktivt tog den opgave på sig, som de følte sig kaldet til. De så sig selv som sendt til verden – ikke for at kristne hele Indien, for det var ikke realistisk, mente de – men for at give evangeliets bidrag til deres land,” siger han. De indiske kristne, som Lennart Hamark mødte, henviste til Lukasevangeliets kapitel 4, hvor Jesus læser fra Esajas’ bog i synagogen i Nazaret. De forstod teksten som en missionstekst, fortæller han.

”Igen blev min verden udvidet, da jeg oplevede,
hvordan kristne, der levede som en lille minoritet
i et stort land, ikke var bange, men tværtimod aktivt
tog den opgave på sig, som de følte sig kaldet til.”

”De læste glædesbuddet til de fattige og forkyndelsen af frihed for de fangne som et missionsbud. Det var det, de mente, at de kunne bidrage med til deres land. Det var deres opgave. Det gjorde stort indtryk på mig,” siger Lennart Hamark. Et andet billede, som de kristne i Indien bidrog med til hans tro, og som siden blev forstærket under hans ophold i Hongkong og Bangkok, var billedet af den korsfæstede Jesus som den medlidende og altid solidariske Gud.

”Jeg var opdraget med en teologisk tradition, hvor der er en mere juridisk præget forståelse af Jesu korsdød som en pris, Gud betaler for menneskehedens frelses skyld. Men mine indiske teologiske lærere og indiske kristne venner så først og fremmest en medlidende Gud,” fortæller Lennart Hamark. Hans indiske lærer, der var anglikansk teolog, formulerede det sådan, at det vigtigste spørgsmål for inderne ikke er det spørgsmål, som optog Luther mest:

’Hvordan skal jeg finde en nådig Gud?’ I stedet var det spørgsmål som ’hvordan skal jeg brødføde mine børn i morgen og i næste uge?’, der trængte sig på for mange indere. ”Derfor blev korset for dem symbolet på den lidende Gud, som har lidt med mennesket og overvundet lidelserne, så utroligt vigtigt. Krucifikset symboliserede for dem en Gud, som altid er med mennesket, også i vores største vanskeligheder – og det blev for dem en inspiration til at tage ansvar og være aktiv for at forbedre forholdene i verden,” fortæller Lennart Hamark.

Krucifikset symboliserede for dem en Gud,
som altid er med mennesket, også i vores
største vanskeligheder – og det blev for
dem en inspiration til at tage ansvar og
være aktiv for at forbedre forholdene i verden.”

Det store mysterium

I sine mange år i Asien har han beskæftiget sig med religionsdialog, missionsteologi og kontekstuel teologi, og han har været i dialog med buddhister, kristne, daoister, muslimer og mange andre. Han har også været præst for svenskere i Hongkong, Kina og Bangkok og har arrangeret retræter for både forretningsfolk og konfirmander. Retræterne har været præget af den lokale asiatiske kultur, sådan som den kan komme til udtryk i for eksempel kalligrafi og te-ceremonier, som Areopagos’ partnere i Hongkong bruger sammen med lectio divina, og som deltagerne i årets sommerfestival havde mulighed for at prøve.

Lennart Hamark deltog i en af te-ceremonierne, som blev ledet af en kinesisk teolog og præst fra Hongkong, og det var noget af det, der gjorde indtryk på ham under festivalen. Men også en panelsamtale om aktivisme og askese i buddhisme og kristendom var blandt højdepunkterne for ham.

”Men det bedste var samtalerne med alle de forskellige mennesker. Mødet med en anden måde at tænke på – uanset om det er kristne eller personer fra andre religioner – har for mig altid betydet en fordybelse af min egen kristne tro og en større forståelse af Gud. Jeg har aldrig oplevet det som en trussel. Som kristen får jeg lov at møde Gud i et andet menneskes gudserfaringer eller gudsfornemmelse, og det gælder, uanset om vedkommende er buddhist, daoist, muslim eller anser sig selv for at være areligiøs eller ateist. Jeg oplever, at stort set alle mennesker har livserfaringer, som handler om det store mysterium,” siger han.

Så er vi tilbage i Sverige, hvor Lennart Hamark i sit arbejde som sognepræst har mange sjælesorgssamtaler og mange møder med mennesker, der bekender sig som kristne, eller som er mere søgende eller direkte afviser troen. Han møder dem imidlertid på samme måde: med en fast overbevisning om, at det altid er en rigdom at møde et andet menneske, fordi han i det menneske også møder Gud.

”Uanset hvem et menneske er, ved jeg dybt inde, at jeg også møder Kristus i den person. Det er blevet så tydeligt for mig, at alle mennesker bærer på helligheden. Jeg går til ethvert møde med det udgangspunkt, at der i hvert menneske findes en Kristus at forbinde sig med, og som har en bid af helligheden og mysteriet Gud. Det tror jeg ikke, at jeg havde kunnet gøre, hvis jeg ikke havde erfaret det i Jerusalem, Hyderabad, Hongkong og Bangkok,” siger Lennart Hamark.

Livets brød til hele menneskeheden

Når han møder en ung mand til sjælesorgssamtaler eller underviser unge, der søger kirken for at blive kristne, har han den erfaring med sig: Mødet med det anderledes altid bekræfter Guds storhed og udvider og uddyber hans eget liv og hans egen gudsrelation. Derfor tillader han sig også at udfordre de unge mennesker, han er med til at undervise i kirken, når de med afsæt i deres nyfundne kristne tro lægger afstand til anderledes troende, især til muslimer.

”Mange unge er relativt åbne over for new age, buddhisme og jødedom. Men når det kommer til islam, er de præget af mediernes mange negative billeder, som præsenterer islam som militaristisk. Det billede er ikke usandt, men det er kun sandt for ekstremismen i islam. Jeg har andre billeder med mig fra Mellemøsten og Asien og fra mange års erfaring med muslimsk-kristen dialog. De billeder vil jeg gerne åbne dem for,” siger han.

Generelt oplever han, at der er større anerkendelse af religionsdialogen i det kirkelige miljø i Sverige, end der var i 1980’erne, da han og hans hustru blev sendt ud første gang. Den åbenhed vil han gerne se sprede sig også til nye kirkegængere. ”Jeg vil gerne åbne dem for den erkendelse, at vi er én menneskehed, og Kristus, som er livets brød, er brød til hele den menneskehed, som Gud elsker”.