Menighedsfakultetets tilblivelse er et stykke dansk trosmirakel

”Den kristne menighed i Danmark befinder sig i dag i en kamp på liv og død. Menighedens livsgrundlag: Bibelen og bekendelsen modsiges og fornægtes åbenlyst af mange inden for kirken” (fra første brochure om Menighedsfakultetet fra 1968), s. 38.

Mangeårig lærer og professor på Menighedsfaktultetet (MF) dr. theol. Peter V Legarth beskriver i bogen ’På Trods’ Menighedsfakultetets historie i de år, hvor det gik fra en drøm til en realitet (1967-1973). Det var en tid, hvor spørgsmål af afgørende betydning blev drøftet, og brydninger både indenfor kredsen af initiativtagere, bestyrelse, repræsentantskab og andre aktører kunne have resulteret i, at drømmen ikke blev til mere end det.

Men med et kæmpe engagement fra enkelte individer og en stor opbakning fra bibeltro studerende, som tørstede efter et modsvar til den historisk-kritiske og liberalteologiske linje, som var altdominerende både i København og Aarhus på teologistudiet, blev det som bekendt til en realitet. Set med historiske briller er Menighedsfakultetets tilblivelse måske ikke på højde med skildringen af ungdomsoprøret.

Men set i det perspektiv, at kristne i dette land vitterligt stod overfor en uddannelse af fremtidens præster, som ville erodere selve fundamentet under trosforkyndelsen, nemlig Bibelen (som Guds ord) og bekendelserne som rettesnor for læren, ja, så er det skelsættende, at Menighedsfakultetet blev til virkelighed.

Den dag i dag er hovedstrømningen fortsat alt andet end bibeltro, men der er ikke desto mindre et meninghedsfakultet, som bedriver videnskabelig forskning og uddanner teologer (og dermed fremtidens præster) på det grundlag, at Bibelen er Guds troværdige ord. Når man læser Legarths bog, bliver man hurtig klar over, at det på ingen måde er en selvfølge. Økonomien eksisterede ikke, bibelsynet – selv iblandt støtterne til MF – var ved at sprænge hele projektet, da de såkaldte ortodokse ikke kunne tilslutte sig det konservative bibelsyn, og så var der det organisatoriske, hvor nogle stædigt fastholdt fakultetstanken, mens andre ville starte et institut, fordi det krævede væsentligt mindre.

Dermed er bogens titel ’På trods’ meget velvalgt, da Menighedsfakultetet blev til på trods. På trods af en ikke-bibeltro teologiuddannelse. På trods af en usandsynlig, ja nærmest umulig økonomi. På trods af mange uenigheder. På trods af få venner i magtens tinder og mange modstandere. Og så videre. Det er et stykke af et dansk trosmirakel, at det alligevel blev til noget, men sådan er det med det, som er ”Gud villet”.

Som anmelder må jeg dog bekende, at jeg gik lidt træt i de mange breve, referater, artikelklip osv., som helt sikkert har deres berettigelse i den videnskabelige historiefortælling, men også bliver lidt for monoton i fremstillingen. Bogen er grundig og med et imponerende kildemateriale, men næppe en blockbuster. Det gør selvfølgelig heller ikke noget; for dem, der er meget interesserede i Menighedsfakultetet, finder man ikke bedre vidensgrundlag, og mon ikke fremtidige studerende ved netop Menighedsfakultetet kunne have gavn af at læse om dem, der gik forud.

Peter Legarth: På trods
384 sider. 299,95 kr.
Forlaget Mellemgaard