Jesus, og ikke sammenligningen med andre mennesker, må være målestokken for vores åndelige vandring
Gunni Bjørsteds bog fra 2015 om den personlige trosrejse er udkommet i nyt oplag og har stadig meget at byde på.
Gunni Bjørsteds bog er faktisk ikke en nyhed, men har solgt så godt, at den efter flere genoptryk nu udkommer som 2.udgave og første oplag, og det er faktisk en ikke helt ringe bedrift i nutidens Danmark.
Når man læser bogen, er der da også noget at komme efter. Bjørsted skriver om de væsentligste sandheder i Bibelen, at Guds kærlighed er ubetinget, men ikke grundløs. At vi er skabt til et liv i ærlig relation med Jesus, hvor vores mund taler ud fra det, der bor i vore hjerter, og ikke efter tillærte religiøse floskler. At Jesus, og ikke sammenligningen med andre mennesker, må være målestokken for vores åndelige vandring.
Og at vi ikke skal vokse væk fra os selv, væk fra hverdagen, det jordbundne og naturlige, men vokse ind i det sande selvbillede igennem mødet med Jesus, som er at finde i det helt almindelige hverdagslige liv. Vi er en naturlig nummer ét i vores eget liv, så hvorfor forsøge at blive en anden? Selvom det nok kan synes lidt banalt, gør Bjørsted det meget tydeligt, at der er mange kristne, som stadig lever liv, hvor Guds kærlighed nok på papiret er ubetinget, men alligevel noget man bør gøre sig fortjent til.
Han er god, men ve den, der ikke lever op til hans forventninger. Bønslivet er mere en religiøs pligt end en ægte hjerte til hjerte samtale, hvor der er plads til både det sure og det søde. I sidste ende medfører det et fattigt kristenliv, hvilket jo er tragisk, når hele himlens herlighed er tilgængelig i troen. Et fremragende billede på dette er historien om en ung mand, der rejste til Amerika under den økonomiske nedtur i Europa.
Efter 30 år har han skabt sig et godt liv i Amerika og sender sin aldrende moder en billet til et skib, så hun kan nyde godt af hans velstand i sine sidste år. Hun rejser så med skibet, en rejse over mange dage, hvor hun overnatter på dækket med et medbragt tæppe og lever af lidt mad, som hun havde pakket til turen. Da sønnen glædestrålende omfavner sin mor, vil han vide, hvordan hendes rejse var gået.
Men da hun fortæller ham, at hun er taknemmelig for at være fremme efter den meget anstrengende rejse, spørger han forundret ind til kahytten og restauranten, som alt sammen var indeholdt i billetten. Hun havde ikke læst, hvad der var inkluderet og derfor ikke haft fantasi til at forestille sig, at alt var betalt. Vi kan have for meget (falsk) viden, men for lidt erfaring med at leve i en sand relation til Gud.
Det bliver beskrevet meget godt under overskriften ’Åndelige spiseforstyrrelser’ (s. 128). Spisevægring (anoreksi) eller overspisning (bulimi) er nok ikke helt ualmindelige i kirkerne i dag. I den første version kan man egentlig godt se, at der er føde at få, men af forskellige årsager forbliver indtaget på sultegrænsen. Bibelen læses (stort set) ikke, bøn er mere af pligt end af lyst/erkendt behov, og fællesskabet med menigheden forbliver overfladisk og uden ægte forpligtende relationer osv.
Det giver sig selv, at det er en usund og udmagrende måde at leve et liv som kristen på, men er man trænet, kan man – som med den fysiske spisevægring – opretholde en ydre facade et godt stykke tid. Den modsatte grøft er dem, som hele tiden er i gang med en ny bog, podcast eller forkynder, som måske har fundet de vise sten. De kan sluge og bruge mængder af teorier, modeller og gode råd på ingen tid. Men som med bulimien kastes det op – eller forsvinder ud af deres liv – inden det har gjort nogen forskel.
Der bliver aldrig en praksis, bare mere teori, mere abstraktion og heller ikke der nogen ægte relation. Til slut i bogens appendiks giver forfatteren også en helt konkret vejledning til det, der andre steder kaldes medvandring, og her betegnes ”åndelig vejledning”. Det er dejligt konkret, og det er slet ikke svært for mig at forestille mig, at effekten af denne trosvandring i en forpligtende relation med Jesus i centrum kan være stor og sikkert ligefrem livsforvandlende. Det er jo det, der sker, når vi oplever at være elsket nok til at tale sandt.
Gunni Bjørsted: Elsket nok til at tale sandt
190 sider. 199,95 kr.
2. oplag – Forlaget Prorex


