Katolikker tager telefonen
45 pct. af danske præster tager ikke telefonen. Nu strammer Katolsk Kirke op og etablerer en hotline, så man altid kan få kontakt med en præst.Kun 45 pct. af de danske præster tager telefonen, viste en rundringning til 75 præster for nylig. Der blev ringet på tre forskellige tidspunkter i løbet af en given uge i alt 225 opringninger. I Katolsk Kirke var det kun muligt at træffe en præst ved 36 ud af 75 opringninger.
Katolsk Kirke har nu oprettet en hotline, hvor man i tilfælde af behov for akut præstelig betjening kan ringe til et mobiltelefonnummer. Telefonen bliver taget af Skt. Lioba Kloster, som så etablerer kontakt til en præst. Den præstelige betjening vil prioritere nøddåb og salvning af syge, oplyser Katolsk Orientering.
/sl