Kristne og muslimer demonstrerede venskab

Lørdag d. 24. maj 2008 var en historisk dag. Da blev den første venskabsdag holdt mellem en kristen og en muslimsk menighed i Danmark.Et stort fællesmåltid skabte god stemning mellem Lindehuskirken og Imam Ali-moskeen, og der blev sunget, snakket og grinet sammen:
– Vi skal ud med budskabet om, at der ikke er stor forskel mellem kristne og muslimer. Alle elsker vi vores børn, ønsker fred og føler os som danskere, fortæller Zahra Aqui, formand for dansk-iransk kulturhus til Kristeligt Dagblad.
Menighederne håber at gentage venskabsdagen næste år og har planer om at lave en studiegruppe om islam og kristendom.
/sl