Musik inspirerer og forener kirken

1. Kan musik
berige ens tro?
2. Lærer man de bibelske sandheder bedre, når de synges?
3. Og hvad betyder musik for det sociale samspil i menigheden?

1. Salmer og sange får mig til at bede. Her møder jeg Gud. Det er jo ikke for ingenting, at Bibelens Gamle og Nye Testamente taler om at bruge sangen og musikken i formidlingen. Vi har Salmernes Bog, og Paulus opfordrer os i et brev til at tale til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange. Med sangen fortæller vi hinanden, hvad troen betyder for os, og sammen bliver vi optaget af, hvem Gud er. På den måde fastholdes vi i fokus på Gud.

2. Ja, jeg mener, at tonerne transporterer budskabet til hjertet. Musikken formidler og påvirker os – ligesom da David i Bibelen kunne berolige kong Saul med sit harpespil. Musikken skaber modtagelighed. Jeg berøres og bliver positiv at snakke med!
Tonerne kan nemlig udtrykke det, vi føler i glæde og sorg. Når man møder en bestemt tone eller melodi, som rammer en i sorgen, får man hjælp til at sætte ord på den. Sang og musik er enestående redskaber.
Salmedigterne hjælper os med at forstå Bibelens formuleringer, og komponisterne hjælper os til at udtrykke vores følelser. Begge dele fører til, at vi har nemmere ved at beslutte os.

3. Sangen fremmer menighedens fælles bekendelse og glæde i Gud. Pludselig kan vi i en fællessang udtrykke vores livssituation. Det fremmer en fælles tro og et større engagement i mission. Graham Kendricks lovsange skaber fx en fælles vision for at nå ud med det kristne budskab.

1. I et kendt citat siger kirkereformatoren Luther: ”Erfaringen viser, at næst efter Guds Ord er det kun musikken, der fortjener at blive lovprist som behersker af menneskehjerter.” For Luther er musikken en Guds gave til mennesker; en gave, der på en ganske særlig måde formår at tale til hjertet, og som inspirerer og giver fornyet kraft og mod. Som kirkemusiker og i mit arbejde med gospel kan jeg i allerhøjeste grad bekræfte, at det er sandt.

2. Der er ingen tvivl om, at den oldkristne tradition med at synge Davidssalmer har været en effektiv metode til at lære dem udenad. Og vi kender det godt fra os selv, når vi skal fremsige en salme. Pludselig er der et ord eller en linje, man ikke kan huske, men så snart vi sætter melodien til, kommer teksten af sig selv.
De fleste vækkelser og åndelige bevægelser har været ledsaget af en strøm af nye sange. Det var f.eks. tilfældet med den metodistiske vækkelse i 1700-tallets England. John Wesley prædikede ordet, mens broderen Charles med sine mange salmer sang troen ind i folks hjerter.
Det var også tilfældet, da den karismatiske bevægelse i begyndelsen af 70’erne kom til Danmark. Mange af teksterne var taget direkte fra Bibelen, tilsat en enkel og iørefaldende melodi; en tradition, der stadig lever og stortrives i den form, vi i dag kalder lovsang.

3. Kan man forestille sig en sammenhæng, hvor kristne kommer sammen – uden at synge?
Nej, vel? Sangen og musikken er om noget en identitetsskabende faktor i den måde, vi er sammen på. Det er nærliggende at hævde, at fællessangen er den mest sociale aktivitet, der foregår i gudstjenesten.
Gospelkorene er et godt eksempel på en aktivitet, der kan give en ny dynamik i menighedens sociale samspil.