Kristne frivillige hjalp 70 familier i København
Samlede 30.000 kr. ind og uddelte julepakker.For andet år i træk har foreningen Hjælp København skaffet julemad og gaver til 70 trængte familier og hjemløse i København.
Det lykkedes at indsamle mere end 30.000 kr., svarende til 70 julepakker.
– Man behøver jo ikke kun at støtte fjerntliggende lande med livsnødvendig nødhjælp. Man kan faktisk også tænke på og hjælpe sine ukendte naboer og andre fremmede mennesker i ens nærmiljø, siger projektleder Allan Frederiksen.
Indsamlingen skete i samarbejde med bl.a. Føtex, Ikea Tåstrup og Københavns Kommune.
sl