Ingen våbenhvile med Hamas
ISRAEL Efter at Hamas lørdag i sidste uge brød våbenhvilen og genoptog sine raketangreb fra Gaza mod det sydlige Israel, er Israel indstillet på at knække Hamas kampvilje.– En våbenhvile vil bare give Hamas mulighed for at genvinde styrke og forberede endnu kraftigere angreb, erklærer Israels infrastrukturminister Benjamin Ben-Eliezer.
Israel og Hamas indgik i juni en seks måneder lang våbenhvile, som Hamas kort før årsskiftet afslog at forlænge.
Under våbenhvilen har Hamas anskaffet sig langtrækkende raketter (billedet). Således dræbte en rakket ifølge avisen Haaretz en kvinde og sårede to andre i byen Ashdod, der ligger 35 kilometer nord for Gaza. Flertallet af dræbte og sårede er dog palæstinensere.
Israel understreger, at det er Hamas-regimet og ikke civilbefolkningen, der er målet for kamphandlingerne. Israel har således nødhjælpskonvojer til at bringe lægeudstyr, blod, basisfødevarer, brændstof og ambulancer ind i Gaza.
levi