Sjove telefonsamtaler
Mit arbejde er fuldt af sjove og sære oplevelser. Især når der bliver stillet en telefon ind til mig, kan der ske sære ting. En mandag havde postvæsnet fundet 1900 aviser, der skulle have været omdelt torsdagen før. Det betød jo så, at der var 1900 mennesker, der ikke havde fået Udfordringen, og en hel del af dem ringede, meget forståeligt, ind til os for at høre hvorfor.
Den slags har det med at blive lidt trivielt i længden, men heldigvis er der nogle mennesker, der virkelig får en til at grine – måske uden at ville det…
I hvert fald fik jeg talt med en mand, som jeg tror har været et sted i 50erne. Jeg forklarede ham, at det var postvæsnet, der havde glemt hans avis, og han svarede med at sige, at sådan var systemet ikke dengang han og jeg var unge.
Jeg valgte bare at give ham ret, og ventede med at grine, indtil vi havde lagt på. Jeg er nemlig kun 21 år og kunne sikkert nemt have været hans datter, men det kunne han åbentbart ikke høre på mig.
For et par uger siden havde jeg en helt anderledes telefonsamtale. Min kollega fortalte mig, at det var en blind mand, der havde nogle problemer med Udfordringens læserundersøgelse. Jeg fik så denne mand i røret, og straks følte jeg mig godt tilpas.
Manden lagde ud med at sige, at det var dejligt at tale med mig, for han fulgte jo lidt med i mit liv ved at læse mine klummer. Det viste sig, at den blinde mand trofast havde læst Udfordringen fra ende til anden de sidste 30 år.
Vi endte med at udfylde læserundersøgelsen sammen, hvor jeg læste spørgsmålene op og noterede hans svar. Det eneste, han ikke havde en positiv mening om, var avisens udseende… Da vi var færdige og havde lagt på, var jeg i enormt godt humør. Det havde bare været sådan en hyggelig oplevelse, og jeg smilede faktisk resten af dagen.
Livet er fuldt af sådan nogle små sjove oplevelser, og nogle gange er det eneste, vi skal gøre, at tage telefonen og svare.
