Bubber:
– Jeg vil møde Jesus
450 mennesker samledes en fredag i
februar til Bønnenat i Hillerød, hvor
kombinationen af Gud og Bubber
gjorde aftenen helt speciel. – Ja, jeg tror på Jesus.
Sådan lyder Bubbers udmelding på Christian Hedegaards spørgsmål.
Og han fortsætter:
– Jeg vil møde Jesus!
Mens de ca. 450 mennesker i salen bryder ud i råb og klapsalver. Scenen virker næsten absurd, hvis den ikke var så virkelig.
Bubber er meget virkelig. Som Christian Hedegaard udtrykker det:
– Du er så oprigtig og ærlig, og det kan vi godt lide.
Det startede mange timer tidligere med, at gangen hen til lokalet i Frederiksborgcenteret var fyldt med mennesker. Man skulle forvente, der stod koncert på programmet, bortset fra at folk ikke havde ølflasker i hånden. Et par minutter over otte gik dørene endelig op, og de mange ventende strømmede ind til Bønnenat:
– Bønnenat er Evangelists fælles arrangement for kristne og folk, som er nysgerrige omkring tro, over hele landet. Det har udviklet sig i retning af et opmuntringsmøde for troende og søgende, hvor Gud møder mennesker og gør mirakler, forklarer Mette Aakerman, som er praktisk arrangør.
Mange er kommet langvejs fra. Og navnet Bubber høres også igen og igen netop denne aften. Bubber er nemlig på besøg. Eyeworks er ved at producere TV2s nye programserie: Danmark ifølge Bubber, og et af de steder, han gæster, er Evangelist.
Lena Løbner slår lovsangen an, og snart genlyder salen af God said, he would turn it around… En gospelsang, der får hele flokken på benene. Bevægelsen og bassen kan mærkes i gulvet, og løftede hænder og smilende ansigter viser, at det også kan mærkes i hjertet. Det virker som en helt almindelig Bønnenat, bortset fra at Bubber står i koret.
Han gør sit bedste for at synge med og være med, men det er ikke helt let, når sangene står på powerpoint, som han står med ryggen til. Det er til gengæld sikkert, at koret får mere opmærksomhed end nogensinde før.
Aftenen har efterhånden passeret midnat, og der er ved at være stor forventning om at se Bubber igen. Inden Christian Hedegaard kalder Bubber op til sig foran scenen, slår han fast, at han er træt af, at dansk tv er flov over at vise tro og mirakler. Derfor bliver et af temaerne for deres snak på scenen også tv. Og her fortæller Bubber:
– Jeg fik idéen til Jesus og Josefine og var med til at lave den, fordi julen handler om Jesusbarnet. Der er lavet mange gode julekalendere gennem tiden, men jeg synes, at meget af det kom til at handle om julemanden i indkøbscenteret og ønskesedler og kommercialisme. Det er trist, når børn ikke ved, hvad julen står for.
Han fortsætter:
– Jeg fik et brev fra en pædagog engang, og hun skrev, at det var utroligt, hvor lidt børn vidste om kristendom. Når hun spurgte dem, hvad en kristen var, svarede de: Det er i hvert fald ikke en muslim.
Bubber har hele salen med sig, mens han bliver ved:
– Så tænkte jeg: Tænk, hvis man kunne gøre noget, man må da kunne lave noget, og der opstod idéen.
Christian bryder ind:
– Han er evangelist. Han vil ud med evangeliet.
– Bortset fra, at jeg ikke har set, ikke har mødt Jesus, er Bubbers svar.
Da Christian Hedegaard præsenterede Bubber som ærlig og oprigtig, var Bubbers hurtige svar:
– Men i går sagde du, at jeg var en synder.
Fra scenen får Bubber lov til at læse højt fra Bibelen i Brevet til Romerne, hvor der står, at hvis nogen siger, at de ikke har syndet, så bedrager de sig selv.
Bubber vender igen og igen tilbage til, at han faktisk gerne vil møde Jesus.
– Jeg er ikke flov, jeg er stooolt, siger Bubber og efterligner Christian intonation.
Så fortsætter han:
– Jeg tror på Gud. Når jeg ser på naturen, ser hvordan den fungerer, så gør det stort indtryk på mig, forklarer han og giver et eksempel med erantis, der bryder gennem asfalten.
Han svarer igen ja, da Christian Hedegaard spørger, om han også tror på Jesus, og han fortsætter:
– Og jeg vil oprigtigt gerne møde ham.
Endnu engang bliver Bubber udfordret til at tage længslen efter at møde Jesus med hjem, men svarer ærligt, at man let glemmer at tænke over livet, når det går godt, og dagene bare går. Men dagene hos Evangelist har gjort indtryk.
– De bad for mig, for at jeg skulle møde Jesus til et well-nessmøde den anden aften. Og jeg ville virkelig gerne, men der skete ikke noget. Og jeg kan godt forstå det. For der er helt sikkert mange, som har meget mere brug for at møde ham end mig. De mennesker, som jeg har talt med her i Evangelist, har mødt Gud, når de var på bunden, og hvis de ikke havde mødt ham, så ved jeg ikke, hvad der ville være sket, fortæller Bubber.
Som en del af programserien er Christian Hedegaard blevet bedt om at udfordre Bubber. Det har han gjort ved at bede ham om at prædike på Bønnenatten, men det sagde Bubber nej til, fordi han syntes, det ville være blasfemisk, når han ikke selv har mødt Jesus. Teksten skulle være Den fortabte søn, og efter mange forklaringer ender det med, at Bubber genfortæller historien, som han har læst flere gange.
Det er klart, at Bubber er vant til at formidle, for fortællingen tryllebinder i al sin enkelhed forsamlingen. Ikke mindst da han til slut fortæller, hvad han er kommet frem til. I et af de sidste vers i historien står der, hvordan faderen fortæller om sin søn, at han var død, men er blevet levende, at han var fortabt, men er blevet fundet – og så slog det mig, siger Bubber:
– Den tanke havde jeg aldrig tænkt før: At det her er jo Gørløse. At det var det, de havde oplevet, de mennesker, som jeg havde snakket med, dem som havde fortalt mig deres historie. De havde virkelig i bogstaveligste forstand været døde, men nu var de levende. Fordi de havde mødt nogen, som havde hjulpet dem.
Mødet ender med, at alle der har brug for bøn, kan komme frem. Igen bliver Bubber sat i sving og får lov til at være med til at bede for syge sammen med Christian Hedegaard.
En indisk mand, som har kørt helt fra Fyn med sin familie for at blive helbredt, er lam i den ene side. Mens de beder får Bubber at se, hvordan han genvinder mere bevægelighed og førlighed i arme og ben, og det gør stort indtryk.
En ung pige har set, hvad der er sket, og spørger ganske frimodigt Bubber om at bede for hendes fodboldskade. Bubber lægger hånden på, og til hans forundring ryster pigens knæ, mens han beder. Han spørger hende, hvorfor hun gjorde det, samtidig med at hun undrer sig over, hvorfor hans hånd rystede. Da det går op for dem, at det ikke er nogen af dem, men må være en udefra kommende kraft, er de begge lige chokerede.
