Da de kristne bad konkret for deres by blev den forandret

De fleste tilfælde af transformationer sker i 3. verdens lande.
Men her er et eksempel på transformation fra en dal i Californien.Forstaden San Jacinto i Hemet i Californien er et af de få eksempler fra nutiden, hvor en by i Vesten er blevet ”transformeret”. Næsten alle de 800 andre eksempler, som forskeren George Otiz har registreret, findes i den 3. verden. Men transformationer – altså en tydelig social forandring som følge af en åndelig forandring – kan altså også ske i Vesten.

Soveby med
store problemer

Hemet havde alvorlige problemer med satanisme, heksekunst, nyreligiøse sekter som Moon-bevægelsen, Maharishi Mahesh Yogi, Transcendental Meditation og Scientologi.
Hemet var blevet vestkystens center for produktion af ulovlig meta-amfetamin.
Der var en konkurrence-mentalitet i kirkerne og blandt præsterne indbyrdes.
I årevis var denne søvnige pensionistby kendt som ”præsternes kirkegård”.
Folk kom til dalen for at leve et behageligt liv, og de ville ikke have nogen indblanding. Men under denne tilbagelænede livsstil lurede en mørkere side.

– Byens problemer havde en underliggende åndelig basis. Hele dalen var rodfæstet i okkulte aktiviteter, fortæller pastor Bob Beckett fra The Dwelling Place Church.
Kriminalitet

Ungdomsbander havde plaget forstaden San Jacinto i årtier.
Pastor Gordon Houstons pinsemenighed i San Jacinto ligger på den samme gade, som byens berygtede First Street-bande holdt til på.
– Der var unge, hvis fædre og bedstefædre var med i den samme bande. Kriminaliteten var bogstavelig talt blevet videreført gennem generationer, fortæller han.
First Street-området var så farligt, at politiet nægtede at komme uden forstærkninger.
Gordon fik førstehåndserfaring med bandernes destruktive adfærd, da hans kirke blev vandaliseret en nat.
– Vi blev ringet op midt om natten. Klokken var to eller tre.Inde i kirken var der en stor blodpøl. Politiet fortalte os, at indtrængerne var fra huset lige ovre på den anden side af gaden.

Narko-centrum

Mindst 9 meta-amfetaminlaboratier nød alle godt af det tørre klima, den afsides beliggenhed og det ”venligtsindede” politi…
– Jeg har faktisk oplevet, at politiet har transporteret meta-amfetamin for mig – i deres politibiler, fortæller Sonny. Han ”kogte” ofte nok meta-amfetamin på en måned til at forsyne en million mennesker. Det livsfarlige pulver blev transporteret ud af byen forklædt som en slags stenplader.

Vi ville bare væk

Hverken præsteparret Beckett eller Houston ønskede at slå sig ned her i byen.
– Jeg ville egentlig ikke være der. Her var vi i ingenmandsland 30 km fra den nærmeste motorvej, fortæller Bob Beckett fra The Dwelling Place Church.
– Susan og jeg havde vores følelsesmæssige kufferter pakket hele tiden, og vi ventede bare på, at Gud ville kalde os ud af denne dal.
Houston-familien pakkede ikke engang deres kufferter ud, da de flyttede hertil.
– Vi havde vores seks måneder gamle baby med. Vi kom i en Pinto Runabout-bil uden aircondition og med vinylsæder. Vi kørte ned ad gaden, så på kirken og sagde ”nej tak”, fortæller Houston.

Sonny ”kogte” ofte nok meta-amfetamin på en måned til at forsyne en million mennesker med det ulovlige narkotika. Men han blev omvendt på vej til et lejemord…
Guds udfordring

– Men Gud begyndte at tale til min kone og mig og sagde: ”Er I villige til at tilbringe resten af jeres liv i denne dal – for mig?” fortæller Beckett, som ikke lægger skjul på, at Gud ikke kunne have stillet ham et værre spørgsmål.
Også Houstons følte, at Gud talte til dem:
– Gud sagde ”Jeg har en plan, hvis du vil overgive dig til dette sted.”
Og Becketts satte en stopper for deres egne tanker om at forlade stedet ved at købe et gravsted i byen. Han sagde:
– Medmindre, at Jesus kommer tilbage, så er dette mit land. Jeg overgiver mig til dette sted.

Bøn og faste

Fyldt med en ny lidenskab for samfundet sluttede Bob Beckett sig til en gruppe andre mænd. De tilbragte en nat med bøn og faste i en bjerghytte i nærheden.
Det viste sig at blive en stærk oplevelse.
– Vi vidste, at vi havde rørt ved noget i den åndelige verden, som ville blive meget betydningsfuldt for vores dal.
Det var på det tidspunkt, at tingene begyndte at ske åndeligt, fortæller han.
De begyndte at modtage rapporter om de problemer, der plagede dalen.
– Forbederne i vores kirke brugte ”åndelig kortlægning” til at fokusere på de vigtige problemer. For hvis du ikke ved, hvad problemet er, kan du ikke bedømme det, forklarer Bob Beckett.
– Åndelig kortlægning giver os kundskab og information, forklarer Gordon Houston.
– Hvis jeg har en viden om de åndelige ”fæstningsværker” i min by, så vil Gud kunne tale ind i mit hjerte, så jeg kan samle forbederne og sige: Bed for det her – nu!

Resultater

Snart førte denne ”velinformerede forbøn” til imponerende resultater.
Antallet af sekt-medlemmer, som før var en alvorlig trussel sank til mindre end 3 promille af befolkningen. Mange sekt-grupper forsvandt.
Transcendentalt Meditations-træningscenter brændte bogstavelig talt ned…
Kort tid efter, at kristne bad Gud om at fjerne det, opstod der en skovbrand. Kun TM-centret blev brændt ned, ingen andre bygninger blev berørt.

Banden blev omvendt

– Da jeg begyndte at arbejde her, kunne vi bruge hele natten på at stoppe slagsmål og fængsle folk fra banderne på First Street. Nu er det slet ikke som før, fortæller politibetjent Brady Hill.
En dag kom en First Street-bandeleder op ad midtergangen i Houstons kirke.
– Jeg står der og prædiker, og så kommer der et bandemedlem, som er tatoveret overalt, og han går lige hen imod platformen med ret intens styrke. Jeg vidste ikke, hvad der foregik, så jeg fortsatte med at prædike, til han kom helt op til mig. Han stoppede og så mig ind i øjnene og sagde:
”Jeg vil frelses – lige nu!”
Snart var alle bandemedlemmerne i en kendt bande omvendt. De fjernede nu graffiti fra væggene på de vandaliserede kirker.
– Vi bad om, at Gud ville vinde deres familier og få de unge ud af stoffer og frelse dem, og Gud gjorde det.
Familierne, børnene, alle tog imod Herren og stoppede med narkotikaen og bandeaktiviteten, fortæller Houston.
– Det forandrer sig virkelig. Det er fantastisk at se forvandlingen, bekræfter den tidligere meta-amfetaminfabrikant Sonny. Hemets narkotrafik er reduceret med op mod 75 procent. Han giver meget af æren til forbederne.
– De fik narkoorganisationer med omsætning på millioner af dollars til at stikke af med halen mellem benene, siger Sonny. Selv blev han stoppet af Helligånden på vej til at begå et drab…
Mens han var på vej for at møde sit offer, følte han noget tage kontrol over rattet. Han endte på parkeringspladsen ved Bob Becketts kirke.
– Jeg stod ud af bilen og tog min pistol med lyddæmper frem. Og jeg tænkte: ”Åh Gud, hvad er det, jeg gør?”
Så jeg endte med at gå ind til det her bønnemøde, og fra det øjeblik var det helt slut.
Det var begyndelsen på Sonnys vandring hjem. Og det skete gennem bøn.
– Hvis Gud kan gøre det for mig, så kan han gøre det for alle, siger han.

Kristen borgmester

Narkohajer og bandemedlemmer var ikke de eneste, som blev frelst i Hemet-dalen. Kirkegangen steg til 14 pct., en fordobling på ti år.
– Nu har vi en borgmester, som bekender sig som kristen, en politichef, en brandchef, en by-administrator, osv., opregner Bob Beckett.
– Folk siger: Jeg ved ikke, hvordan du klarer det, fordi det er så hårdt. Men jeg føler, at Gud har kaldet mig til dette, og han har ikke bedt mig om at stoppe endnu, siger den kvindelige borgmester i San Jacinto.
– I stedet ser jeg, at Gud åbner dørene til flere kirker, flere mennesker, flere kristne. Jeg siger til dem: I siger, at I vil have kristne i ledelsen. Nu har I det! Og nu må I støtte dem, og den eneste måde at støtte dem er ved bøn, siger hun.

Bedre skoler

Beckett anslår, at 30 pct. af politiet og et stort antal lærere og skolepersonale nu er kristne. Næsten 85 pct. af alle skoleledere er kristne.
– Gud har bare vendt op og ned på hele skolesystemet. Før var vores distrikt et af de dårligste. Ingen ville sende deres børn i skole her.
Nu rangerer vores studerende meget højt akademisk, og meget få forlader skolen før tiden.
I alle dele af samfundet arbejder alle nu sammen. Det er et åndeligt sted. Vi har udkæmpet kampen med den mørke side. Vi har sat en grænse og sagt, at vi vil have vores samfund tilbage. Det er det, det hele handler om, at alle arbejder sammen, siger gymnasierektor Waldo Burford.

En mur af levende sten

– Nu er kirkerne som en mur af levende stene. Nu konkurrerer kirkerne ikke. Vi bytter prædikestole med hinanden. Baptister hos pinsevenner. Lutheranere med episkopale.
Det har forvandlet kirkens liv. Det er begyndt at blive til et stykke stof i stedet for løst garn, siger Beckett.
Hemets kirker arrangerede sammen en ”håbets konvoj”, hvor tusinder af mennesker modtog gratis mad, tøj og lægehjælp. Og en god dosis af Guds kærlighed.
– Det er uden tvivl noget af det flotteste, som er sket i vores dal, siger Gordon Houston.
På grund af kirkernes udadvendte kærlighed overgav over 300 mennesker deres liv til Jesus.
– Jeg er overvældet over, at så mange kom. Dette kunne ikke være sket for én menighed. Det krævede os alle sammen at kunne gøre det her.
– Gud stiller mig ikke kun til ansvar for min kirke. Han stiller mig til regnskab for, hvordan jeg var præst for min by. Nu har atmosfæren i vores by fuldstændig ændret sig.
Det handler om at opbygge mennesker, ikke en kirke.
Dette handler ikke om kirkevækst, det handler om, at Guds rige vokser.