Foto-fælde-foto

En tidlig morgen ringede politiet til mig og sagde, at ”vi har fået et fint billede af dig sendt fra Norge”.Nu er jeg altid lidt forvirret om morgenen, så i forfjamskelsen takkede jeg flatteret. Normalt lukker jeg nemlig øjnene eller står med åben mund, så et godt billede kunne jeg da godt bruge til familiealbummet eller Udfordringen.
”Men kan du acceptere, at du har kørt for stærkt og får en bøde?” spurgte den venlige danske politimand.
Joh…, det skal da nok passe, svarede jeg autoritetstro, men tilføjede lumsk: ”Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler?”
”Så bliver du tilsagt til et retsmøde i Norge, hvor de fremlægger bevismaterialet,” svarede han med hævet stemme.
Jeg synes nu ikke, jeg havde kørt så stærk, men min kære kone kunne sagtens huske dén dag, da jeg susede ned gennem tunnelen til Flekerøy, selv om hun havde advaret mig om de lave norske hastigheder. (Men det var nu sjovt.)
4.900 kroner kostede den tur mig. Eller syv dages fængsel, stod der på forlægget. Flere af mine kolleger synes absolut, at jeg skulle gå i fængsel, så jeg ringede til Norge for at høre, om de havde en celle med havudsigt og internet-adgang. Det ville være dejligt at kunne koncentrere mig om at arbejde uforstyrret, tænkte jeg. Og hvilke artikler man ikke kunne skrive: ”Inden for fængslets mure”… med billede af mig i stribet tøj. Kollegerne mente godt nok, at jeg bare ville blive sat til at samle klemmer. Men hverken det ene eller andet blev desværre aktuelt, for politiet i Norge afviste at fængsle mig, så længe der var noget at gøre udlæg i. Og vi er jo glade for lædersofaen og mormors kongelige porcelænsfigurer…
Så jeg betalte min bøde og blev glædeligt overrasket over, at den norske krone er så billig for tiden. Så det blev kun til ca. 4.200 danske kroner. Til gengæld fik jeg længe efter en rykker med gebyr på i alt 254 kr. og trusler om sanktioner.
Jeg følte mig som Josef K i Kafkas Processen, indtil jeg opdagede, at den norske bank havde taget et gebyr på 100 kr. af de 4.900 kr., så der manglede 100 kr. Bleg og rystet skyndte mig at betale de sidste 254 kr. plus endnu et gebyr på 100 kr. til den norske bank, så ”Statens Inddrivningssentral”, ikke skulle sende norske inkassofolk ned for at hente sofaen.