Åbne øjne i Mozambique
Via MAF-fly bringes følsomt lægeudstyr til Afrikas isolerede områder.Med ny teknologi er det muligt at foretage hurtige og sikre øjenoperationer. Det nyder patienter i Mozambique glæde af efter effektiv flymission.
En Fako-maskine er et højteknologisk våben mod grå stær. Med et enkelt snit kan en ny linse indsættes i et øje.
Med sådan et udstyr i bagagen tog et hold øjenspecialister fra Johannesburg i Sydafrika med et fly fra Mission Aviation Fellowship (MAF) på en uges ophold i landsbyen Vila Ulongwe i Mozambique.
Uden luft under vingerne havde holdet været henvist til ufremkommelige veje, hvilket udstyret næppe havde klaret.
Blot en uge, 840 undersøgelser og 50 operationer senere havde lægerne opnået deres formål med turen, nemlig at vise befolkningen Guds kærlighed.
Foruden lægebehandling og rådgivning om, hvordan patienterne selv kunne passe på deres øjne og forebygge yderligere infektioner, fortalte øjenlægerne om deres tro på Jesus og udtrykte håb om, at det ikke blot måtte få deres fysiske øjne åbnet, men også de åndelige øjne, så de måtte se Jesus som deres frelser.
For MAF-pilot Marco Koffeman, der sad i cockpittet, var dette blot en ud af 280 flyoperationer, MAF i snit gennemfører dagligt i 30 lande.
levi