Tag en slapper i Domkirken
Natkirken i Vor Frue Kirke i København inviterer til afslappet elektronisk musik til gendigtning af bibelske beretninger. Balsam for sjælen, lover indbydelsen.På søndag den 25. oktober er der Chillout i Vor Frue Kirke i Nørregade i København. Chillout betyder afslapning. Det er Dreamhub, der står for den elektroniske musik, mens præst Christin Monrad gendigter historien om kong David. Den 22. november gendigtes historien om Debora, Samson og Ruth, og den 27. december står historierne om Edens have, Kain og Abel, samt syndfloden, for tur.
Dreamhub er navnet på Kim Pedersens musikprojekt. Musikken kan downloades gratis på Dreamhub.dk.