Bliv udrustet til at lede
Nancy Beach fra Willow Creek i USA deler mange års ledererfaringer på kvindekonference i København den 25. januar. Danske kvinder anbefaler hendes praktiske undervisning.Kvinder kan lede, det ved enhver. Kvinder har særlige lederkompetencer, det ved de fleste. Kvinder kan håndtere et lederansvar i familie, arbejde og kirke og stadig have overskud det lyder urealistisk!
Men det er det ikke ifølge Nancy Beach, der er hovedtaler ved Willow Creeks kvindekonference den 25. januar 2010. Nancy Beach har en master i kommunikation og har i over 20 år været præst med ansvar for undervisningen i megakirken Willow Creek Community Church i Chicago. Nu er hun vicedirektør i den verdensomspændende Willow Creek Association, der står bag Global Leadership Summit, som netop er blevet holdt i København. Hun er gift og har to døtre.
– Nancy er helt nede på jorden. Kvindekonferencen bliver utrolig lærerig om praktisk og værdibaseret ledelse for kvinder i dag, siger Karen Krogh Christensen fra Willow Creek Danmark. Hun deltog i en lignende konference med Nancy Bach i USA sammen med 950 andre kvinder.

