Betlehem i Väster-götland!

Vi ankommer sammen med en gruppe forskolebørn til en lille mark uden for Betlehem. På et træskilt står ”Välkommen til Betlehem”. En kvinde ved skiltet hilser os med et ”Shalom”, og så begynder hun at fortælle om den store lysende stjerne.Stedet er Ulricehamn Kyrka i Västergötland i Sverige. Ved alle indfaldsveje til byen og rundt omkring i byen mødes man med små træskilte med teksten ”Til Betlehem”. Følger man dem, kommer man op til den lille ”mark” uden for kirken, hvor der er to æsler, 10-15 får og lam sammen med nogle hyrder ved et bål.

Det er alt sammen iscenesat af menigheden i Ulricehamn Kyrka. Det hele begyndte i år 2000, da man i menigheden erfarede, at der kom færre og færre børn i kirken og til kirkens børnearrangementer. Nogle børneledere fik til opgave at finde ud af, hvordan kirken kunne komme i kontakt med flere børn.
I foråret 2001 voksede ”Til Betlehem” frem og man inviterede de yngste elever i byens skoler til en oplevelsesvandring gennem juleevangeliet, hvor flest mulige blev aktiveret. Nogle uger før jul i november 2001 vandrede nogle betlehemsklædte personer ud på skolerne og indbød de yngste elever til mandtalsskrivning i Betlehem. Og en succes var skabt.
Svenska Kyrkan i Ulricehamn har i dag et fantastisk tilbud til skolerne og byens folk. I to dage i december kan de yngste elever komme med på vandringen til Betlehem, og om aftenen fra kl. 18-21 kan byens folk møde frem – ofte må de stå i kø for at komme ind.
I løbet af de to dage deltager omkring 2000 mennesker i ”vandringen til Betlehem”. I 2008 var der den sidste aften mere end en times ventetid ude foran ”marken ved Betlehem”.

Guiden, der hilste os velkommen med et Shalom, talte med børnene om stjernen og førte os frem til hyrderne på marken. De kunne fortælle, at de havde set engle på himlen og at en konge skulle fødes i Betlehem. Der udspillede sig en spændende snak mellem børnene og hyrderne, der opfordrede os til at følge stjernen.

Ved en sideindgang til kirken mødte vi toldopkræveren Zakæus omgivet af romerske soldater. Zakæus ville have betlehemspenge (sodavandskapsler) for at lukke os ind, og han stak nogle af pengene i egen lomme. Ved vandringen om aftenen blev vandrerne opfordret til at lægge nogle penge i Zakæus´s store pengekiste. Pengene sendes til en pigeskole i Betlehem og støtter børns skolegang.

I torvegaden, i den lige gade, talte man om, at en gravid kvinde var kommet forbi på et æsel, og en tømrer gik ved siden af.

I torvegaden, i den lige gade, mødte vi mange spændende boder, og overalt talte man om, at en gravid kvinde var kommet forbi på et æsel, og at en tømrer gik ved siden af. I tømmerboden talte indehaveren om sin kollega Josef. I frugtboden lærte børnene en remse, der blev sagt som kanon, og fik smagsprøver. Indehaveren var glad for, at den gravide kvinde var fortsat ind i byen, for det så ud til, at hun skulle føde snart, og det skulle ikke så gerne være i frugtboden.
I begyndelsen af gaden måtte vi skrive vores navne i en stor tyk bog, for al verden skulle jo skrives i mandtal. Op ad den lige gade mødte vi en skomagerbod, en krydderibod, et smedeværksted, boder med stoffer, flet-arbejder og brødhuset. Betlehem betyder jo brødhuset. Her var der masser af udstillet brød, og man var i fuld gang med at bage mere. Ved hver eneste bod blev man budt velkommen med et ”Shalom”, og ved flere af boderne blev der sunget en sang, som børnene havde indøvet i forvejen.

Den gnavne krovært kommer ud og melder alt optaget.

Ved kroen bankede ét af børnene på døren, og ud kom den gnavne og søvnige Gideon, der skældte ud over at blive vækket igen. ”Jeg har jo sagt, at der ikke er plads til flere – ikke en gang en lille mus.” Hvert kvartér kom der nye folk forbi, og det lykkedes Gideon hver gang at se meget søvnig og vred ud. Hans kone havde fået ondt af den gravide kvinde og hvisket Gideon i øret, at det unge par kunne få lov til at være i stalden oppe på bakken.

Pludselig dukker de tre vise mænd op.

Pludselig dukkede de tre vise mænd op med deres gaver, og vi måtte hver især tage et lille glas med et fyrfadslys, som gave til barnet. Inde i krypten fandt vi så en stor krybbe med halm og fåreskind i. Ved siden af sad en ung, lys, nordisk kvinde med at mulatbarn i favnen og en arabisk far Josef ved siden af. Det fandt vi masser af symbolik i. Vi satte vore lys på gulvet, mens vi sang ”Nu tændes 1000 julelys” og ”Glade jul, dejlige jul”, inden vi forlod krybben og den lille familie med det lille Jesusbarn, verdens frelser. Børnene fik friskbagt Lucia-bolle, saft og slik, og der var kaffe til de voksne. Om aftenen var det farvede Jesus-barn skiftet ud med en lille lys dreng, men i begge tilfælde var det ganske små, spillevende babyer. Vi havde været med på en rigtig god juleevangelietur, som engagerer mange i menigheden og som giver børnene og byens folk et godt billede af juleevangeliet.
I de to dage kunne børnene også møde teen-age-hyrder i stedet for julemanden i byens gadehandel.

Mange steder er Jesus, julekrybber og engle erstattet af tykke julemænd og rødmossede og rødklædte glade nisser i byernes juleudsmykning, men i Ulricehamn har man formået at få Jesus tilbage i julen. Man har skabt en tradition, hvor juleevangeliet i løbet af et par dage fortælles levende og engageret for omkring 2000 mennesker. Et spændende og godt initiativ – og idéen er hermed givet videre.
Det skal da lige nævnes, at den meget engagerede menighed i påsketiden laver et passionsspil for 5.-7. klasserne og byens folk.