Fortsat krænkelser af mindretal i Tyrkiet

Religiøse minoriteter udsættes fortsat for diskrimination og undertrykkelse i det ultra-nationalistiske Tyrkiet. Det største ikke-muslimske mindretal i landet er kristne.Forholdene i Tyrkiet afdækkes i en ny rapport, som er udarbejdet af nyhedstjenesten Forum 18, der overvåger religions- og trosfrihed i Østeuropa.

En syrisk-ortodoks kristen, der i lighed med andre religiøse mindretal i Tyrkiet diskrimineres og krænkes på grund af deres tro.

Det anslås, at omkring 99 pct. af befolkningen i Tyrkiet har muslimsk baggrund, hvor hovedparten er sunni-muslimer. Denne gruppe sidder også på hovedparten af privilegierne i landet, der i årevis har aspireret til et medlemskab af EU.
Rapporten, der er udarbejdet forud for FN’s Menneskerettighedsråd, konkluderer, at der i Tyrkiet stadig er udbredte krænkelser af religions- og trosfriheden.

Blandt andet dokumenterer den, at Tyrkiet ikke har uafhængige trossamfund med lovsikrede rettigheder. For religiøse minoriteter betyder det blandt andet, at de fortsat ikke har mulighed for at eje kirker og menighedslokaler. De er i stedet henvist til at leje sig ind hos fonde, oprettet til formålet. Fonde, der vel at mærke er uden for de pågældende trossamfunds kontrol.
Denne åbenlyse forskelsbehandling kalder rapporten et brud på den retssikkerhed, der normalt gælder i et retssamfund.

Rapporten påpeger også den stadige krænkelse af den personlige mulighed for frit at udøve sin tro og religiøse overbevisning. En krænkelse, der blandt andet har givet sig udslag i både voldelige angreb og mord. Ifølge Forum 18 har ofrene for dette i de senere år især været kristne.
Ifølge tyrkiske menneskerettighedsforkæmpere svigter myndighederne ved at se igennem fingre med diskriminationen og ved ikke at bekæmpe de intolerante holdninger, der kommer til udtryk både officielt og uofficielt i Tyrkiet.
Via Forum 18 appellerer de til, at Tyrkiet indfører internationale standarder på alle områder.

Et andet af de problemer rapporten fremhæver, er, at de religiøse minoriteter ikke betragtes som ”ægte tyrkere”.
Det er således næsten umuligt at finde mennesker med ikke-muslimsk baggrund på højere embedsmandsniveau eller i toppen af det stærkt indflydelsesrige tyrkiske militær.
Over for Forum 18 påpeger syrisk-ortodokse kristne således, at kirkesamfundets unge er udelukket fra karrieremuligheder og lederposter, civile eller militære, trods gode kvalifikationer. Dette er et udslag af den udbredte skepsis, der er mod ikke-muslimske kredse.

Mest alvorligt er imidlertid de fortsatte hindringer for udøvelse af tro og religiøs overbevisning. En praksis, der ikke kun rammer de kristne af Tyrkiets cirka 72 mio. indbyggere.
Eksempelvis rammer diskriminationen og den manglende retssikkerhed også grupper som shia- og alevi-muslimer, der ikke har frihed til at bære religiøs klædedragt i det offentlige rum, mens andre trosretninger begrænses af censur på internettet og fængsling som følge af nægtelse af militærtjeneste af samvittighedsgrunde.
Ligeledes er det ikke tilladt for nogle ikke-statskontrolerede grupper at uddanne deres egne præster i Tyrkiet.
Rapporten peger på, at kombinationen af ultra-nationalisme og den særlige tyrkiske definitionen på en ”sekulær stat” skaber alvorlig tvivl om, hvorvidt Tyrkiet reelt føler sig forpligtet på universelle menneskerettigheder for alle dets indbyggere.
Rapporten er udarbejdet med henblik på FN’s Menneskerettighedsråd, der til maj sætter luppen over det store land på grænsen mellem Europa og Asien.