Meningen med dine medfødte gaver

I kronikken uge 53 gennemgik Mirjam Rasmussen nådegaverne. Her fortæller hun om de ”naturlige gaver” eller motivationsgaverne, som vi er født med -til et formål.Allerede fra fødselen har alle fået ”Faderens gaver”, som ofte bliver betegnet som naturlige anlæg. Mirjam Elbæk Rasmussen har i mange år været deltidsmedarbejder i Ungdom med Opgave.

Motivationsgaverne findes omtalt i Rom. 12: 6-8: ”Vi har forskellige nådegaver …”
Altså er det gaver, vi har fået, og som ligger i os.

Motivationsgaverne er afgørende for:
* Hvordan du tænker og handler.
* De påvirker dine relationer.
* Hvilken karriere, arbejde eller tjeneste, der passer til dig.

Bibelen er fuld af beretninger om mennesker, som Gud fik lov til at bruge med det, han havde givet dem, og det er umuligt at finde kopier.
Det gælder om at bruge det, Gud giver os, så vi kan være med til at gøre en forskel på samme måde, som de gjorde i deres samtid.
Når vi læser om, hvordan Moses førte israelitterne ud af Egypten, betragter vi ham som enestående. Josua førte dem ind i det forjættede land. Nehemias sørgede senere for genopbygningen af Jerusalem. Vi læser om Deborah, kong David, Elias og alle de andre personer i Det Gamle Testamente.
I Det Nye Testamente har vi Paulus og de andre apostle og tænker, at de var noget helt specielt. Alle disse må have været helt enestående personligheder, som vi ubevidst kommer til at sætte op på piedestaler.
Nej, vent nu lige lidt, Bibelen siger noget helt andet: ”Elias var et menneske under samme kår som vi” (Jak.5: 17). De gaver, som Gud gav til disse helte, giver han også til mennesker i dag. Vi må bruge dem og udvikle dem. Ikke grave vore talenter ned.
Når vi bruger det, Gud har givet os, vil vi fyldes med glæde og begejstring.

Artiklen er en forkortet udgave af et kapitel i bogen ”Guds gaver” af Mirjam Rasmussen. Man kan mere læse om
bogens andre emner på www.gudsgaver.dk. Bogen er på 146 ider og kan også bestilles hos Udfordringen for 158 kr.

Vi skal se lidt nærmere på disse gaver
* Vi er skabt med dem – de er Guds fødselsgave til os. Salme 139: 13-16.
* Vi opfordres til at bruge dem. 1.Pet.4: 10 og Rom. 12: 6.
* Vi må ikke forsømme at bruge dem. 1.Tim.4: 14.
Vi kan illustrere disse forskellige motivationsgaver med forskelligt farvede solbriller, fordi disse gaver er ligesom det filter, vi oplever igennem. Glassene kan være både gule, blå, brune, pink eller sorte. Og afhængig af farven vil vi se og opfatte de samme ting vidt forskelligt.
De fire evangelier er et rigtig godt eksempel på dette. De er skrevet af fire forskellige personer. De har hørt Jesu undervisning og set de ting, han gjorde, og alligevel er deres beretninger forskellige. Én har oplevet situationen på én måde, mens en andens øjenvidneberetning er helt anderledes.

Gud er lys (1.Johs.1: 5)
Ingen af os fatter alene Guds sandheder eller demonstrerer alene hans væsen, men hver for sig kan vi vise en lille del deraf, som så tilsammen danner det fulde billede. Det kan illustreres med, at vi sender det hvide lys igennem en linse. Lyset bliver til alle regnbuens farver. Og sender vi så atter alle disse farver gennem en linse, vil vi igen se et hvidt lys. Gud er lys, og Gud er kærlighed, men når han sender sin kærlighed (det hvide lys) ud gennem kirken, bliver det forvandlet alt efter hvem og hvilke gaver, han bruger. Og når mennesker oplever Guds omsorg på forskellige måder gennem kirken, så vil de opleve det som Guds kærlighed (det hvide lys).
Regnbuen har rent faktisk syv forskellige farver – rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet. Der er også syv forskellige motivationsgaver. Det er måske ikke nogen tilfældighed.

Det er godt at kende sin egen gave/gaver, men også godt for os at kende de andres gaver, så vi bedre kan forstå dem og deres måde at være og reagere på. Når vi gør det, kommer vi til at lære hinanden bedre at kende. Det vil føre til enhed i Kristi legeme.
Satan har haft stort held til at splitte Guds børn ad, men Jesus ønsker at samle os til ét, og her er det nødvendigt, at vi lærer hinanden at kende efter ånden og ikke bare menneskeligt. Synden splitter – men kærligheden forener. Vi må lære at forstå hinanden og se det bedste i hinanden. Vi må forstå, at Gud har skabt os forskellige. Men alle har vi lige værdi for ham – ingen er højere eller vigtigere, og ingen er lavere eller mindre værdifulde. Hvad er en hånd, hvis armen mangler eller en fod, hvis benet mangler?

Det har aldrig været meningen, at vi skulle være ens. Guds hensigt er, at udrustningen skal variere, og enhver er ansvarlig for brugen af de gaver, han/hun får. Det er vigtigt at vide, hvad man selv har af gaver, og hvad man mangler, for at vi kan bruge vore ressourcer rigtigt.
Man hører om snart det ene, snart det andet behov for praktiske medarbejdere i kirken, og mange gange siger man ja i håb om, at det er her, man passer ind og finder tilfredsstillelse. Det kan føre til, at man involveres i det ene efter det andet uden at opleve den tilfredsstillelse, man søger efter, og det fører så igen til frustration, fordi vi er uden for Guds plan med vores liv.
Når vi finder Guds plan og vilje med vort liv, oplever vi glæde, tilfredsstillelse og mening med livet.

Du er speciel – du er unik! Glæd dig over dine gaver.

Brug dem, så de udvikles til det bedste for andre, det glæder din skaber.

Når vi tænker på medlemmerne i en kirke, tænker vi meget ofte på den menneskelige side, at én er kasserer, én er med i børnearbejdet eller i lovsangsteamet. Det er som om, vi kun kender hinanden efter, hvad vi gør, og ikke efter, hvem vi er, og hvilke gaver vi har fået til fælles gavn.
Bibelen taler om, at vi kan kende hinanden på to forskellige måder – rent menneskeligt og åndeligt. Det første er mere overfladisk, mens det sidste er meget dybere

Lad os se på hinanden med de åndelige øjne
Der står i Es.11: 3 i en profeti om Jesus: ”Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser, fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører.”
Kunne vi bare komme derhen, hvor det, vi ser og hører med vore fysiske øjne, ikke bliver afgørende for det billede, vi har af hinanden. På den måde ville der blive mere harmoni i kirken.
I Guds rige handler det ikke om titler, men om funktioner. Men jeg tror, det er vigtigt at kende hinandens gaver, fordi vi på den måde ved, hvem vi skal gå til, når vi har bestemte behov.
Jeg kunne her godt tænke mig at spørge dig: Har du de gaver, der er brug for til det, du gør lige nu? Og brænder du for det? Oplever du Guds velsignelse over det, du er involveret i?
Det er godt en gang imellem at stoppe op og stille sig selv disse spørgsmål til eftertanke. At opdage vore gaver er ingen endestation, men begyndelsen på noget nyt og spændende, så gå på opdagelse.

I Rom.12 står der først profeti, som let kan forveksles med nådegaven til at profetere eller tjenesten profet, derfor kalder jeg det iagttager, for det er faktisk det, det drejer sig om. Personen er i stand til at se og fornemme ting, som andre ikke kan. Det andet er lærer, som kan forveksles med lærertjenesten i Ef. 4, derfor bruger jeg ordet underviser.
Det tredje er formaning, som har en lidt negativ klang i danskernes ører, derfor har jeg brugt det ord, som det egentlig dækker, nemlig opmuntrer. Endelig er der i den danske oversættelse brugt ordet forstander, som jeg her har valgt at kalde administrator, fordi der her er tale om lederevner og organisationstalent.

I Det Gamle Testamente var det profeten, der helt klart havde denne motivationsgave. Iagttageren er derfor også den person i fællesskabet, der er i stand til at møde vore åndelige behov og holde os centreret på de åndelige principper og værdier. Personen er i stand til at bruge både de naturlige og de åndelige øjne.
Her kommer nogle af de karaktertræk, der kendetegner iagttageren:
* I stand til hurtigt at gennemskue en situation – ser den sort/hvid.
* Opfanger hurtigt atmosfæren i forskellige situationer.
* Meget sensitiv, da det er en intuitiv gave.
* Følsom person, som derfor har brug for andres opmuntring.
* Frimodig og ligefrem, åbenhjertig, ærlig og ivrig.
* Elsker at opmuntre andre – især til åndelig vækst.
* Ser eventuelle problemer som mulighed for åndelig vækst.
Vanskeligheder fører dem til at søge Herren for hjælp, og på den måde oplever de fremgang, vækst og større modenhed.
* Elsker Guds Ord og er især optaget af det profetiske.
* Ønsker at leve et radikalt liv efter de bibelske principper og har svært ved at gå på kompromis med sine overbevisninger.
* Har høje idealer og kan til tider virke intolerant.
* Har stærke meninger og overbevisninger om så godt som alt.
* Kan være meget stærk i sin argumentation.
* Elsker at dramatisere oplevelser.
* Kan sommetider opleves som kritisk og dømmende og kan i sin iver mangle takt og tone.

Tjeneste: Forbeder.
De har brug for at blive mindet om, at når de ser, hvad problemet er hos en person eller i en situation, skal de ikke straks gå til den eller de implicerede, men til Gud med det. Forbederens bedste gaveudrustning er den profetiske. De er i stand til at bede effektivt og lige ind i situationen. Personen kan virkelig være en nøgleperson i en bedegruppe.

Personen er som regel meget praktisk anlagt og elsker at hjælpe andre på det praktiske plan. Det virker nogle gange som om, han/hun har en indbygget sensor for andres behov. Personen tænker desværre alt for ofte for lavt både om sig selv og om gaven og har derfor meget brug for påskønnelse.

Her kommer nogle af de karaktertræk, der kendetegner tjeneren:
* Er hurtig til at se og afhjælpe andres behov.
* Elsker at arbejde og har svært ved at sige nej.
* Kreativ og elsker at arbejde med sine hænder.
* Vil hellere opfylde andres behov end sine egne.
* Vil hellere hjælpe end selv bede om andres hjælp.
* Kan bedst lide overskuelige opgaver – også tidsmæssigt.
* Viser sin kærlighed gennem handling og er meget gæstfri.
* Meget energisk, men ønsker ikke at lede i nogen sammenhæng.
* Har en tilbøjelighed til at være kritisk over for dem, der ikke hjælper, eller hvis det, de gør, ikke påskønnes.

Tjeneste: Diakon.
Her er der ganske klart tale om en diakontjeneste eller hjælpetjeneste – både på det medmenneskelige og det praktiske plan.

Underviserens fornemmeste opgave er at få os til selv at studere Guds Ord. Da Paulus havde talt til jøderne i Thessaloniki, står der, at ”de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan” (ApG.17: 11b).

Underviserens karaktertræk:
* Grundig og systematisk og har stor selvdisciplin.
* Logisk tænkende, men har også en tendens til at være teoretisk og have en ”ved bare alt”-holdning.
* Sandhedssøgende.
* Elsker at studere og søge mere viden.
* Vil ikke bruge Skriften ude af sammenhæng, for det skal være korrekt.
* Lægger mere vægt på facts end på følelser.
* Intellektuelt skarp.
* Har sine følelser under kontrol.
* Har stærke meninger.
* Kan have svært ved at acceptere andres synspunkter, når de ikke samstemmer med hans/hendes egne.
* Har en tendens til at være regelfikseret.

Tjeneste: Lærertjeneste.
En lærertjeneste udvikles gennem mange års studier af Guds ord. Man siger ofte det samme om lærerens undervisning som om vin ”jo ældre – jo bedre!”
Hyrde / lærertjeneste. Bibelen sætter flere steder lærertjenesten sammen med hyrdetjenesten.

Der er i den danske oversættelse brugt ordet formaner, men da formaning af mange opfattes som noget negativt – noget med irettesættelse, har jeg her valgt at bruge ordet opmuntrer, som også er det, der kommer tættest på grundteksten. Der menes nemlig en person, som går ved siden af og indgyder mod og opmuntrer til fremgang og vækst.
Underviseren siger, hvad der skal gøres, men en opmuntrer, hvordan det skal gøres. Han/hun lærer os altså at anvende de åndelige sandheder. Det er sådanne personer, der virkelig er stærkt brug for i enhver kirke og ethvert fællesskab.
Personen er i stand til at se, hvad der hindrer vækst og vise vej til personlig vækst, så den anden kommer tilbage på rette spor igen.

Opmuntrerens karaktertræk:
* Menneskeorienteret og elsker at opmuntre andre. ”Ord som tales i rette tid.” (Ordsp. 25: 11)
* Anviser gerne handlingsforløb til åndelig vækst.
* Har let ved at træffe beslutninger.
* Ønsker at afklare problemer med andre hurtigt.
* Har en tilbøjelighed til at tænke, mens han/hun taler.
* Har behov for, at andre lytter til dem.
* Sætter det at arbejde med mennesker i centrum.
* Elsker at give personlig rådgivning og er åben om sit eget liv.
* Kommunikerer let og ubesværet.
* Positiv og accepterer andre og er derfor værdsat af andre.
* Har sine meningers mod og afbryder ofte andre for at komme med sin mening og råd.
* Kan let virke skråsikker.
* Har en tilbøjelighed til at forvente meget både af sig selv og andre.

Tjeneste: Forkynder er det ord, som bruges i flere engelske oversættelser.
Pastor / hyrde, især hvis de samtidig har barmhjertighedsgaven.
Omsorgstjeneste, især hvis personen også har barmhjertighedsgaven.

Der er tale om en person, der har et stort hjerte for mennesker i nød. Det er også en person, der deler ud af egne ressourcer ikke bare penge, men forskellig form for materiel hjælp og støtte, og som ved sit eksempel får andre til at give på forskellig måde.
Her er et skriftsted, som passer utrolig godt på en sådan person: ”Den ene strør ud og får stadig mere, den anden er urimeligt sparsommelig, det fører kun til mangel. Den gavmilde får selv stillet sin sult, den, der giver andre at drikke, får selv stillet sin tørst.” (Ordsp.11: 24-25)

Giverens karaktertræk:
* Generøs – villig til at give af sine ejendele, tid, penge og kærlighed.
* Elsker at give uden at andre kender til det.
* Glæder sig, når gaven er et svar på andres bøn.
* Søger Helligåndens vejledning og ønsker ikke at presses af andre.
* Ser gæstfrihed som en perfekt anledning til at give.
* En meget flittig person.
* Formålet med at give er at støtte og opmuntre andre.
* Kan have en tendens til at presse andre til at give.

Tjeneste: Diakon i en eller anden form. Han eller hun involverer sig gerne i en hjælpetjeneste til de fattige i tredje-verdens-lande.

Der er tale om en person, der er god til at lede og organisere. Han eller hun er en fantastisk hjælp til ethvert lederskab. Personen er i stand til at møde de organisatoriske behov i et fællesskab og kan samtidig være med til, at visionen føres ud i praksis.

Administratorens karaktertræk:
* Stærkt motiveret til at organisere og lede et arbejde.
* Kan udtrykke sig klart om ideer og planlægning.
* God til at motivere andre til forskellige opgaver.
* Elsker at uddelegere opgaver til andre og have opsyn.
* Påtager sig ansvaret, hvis der ikke er en leder.
* Visionær med en bred horisont.
* Nidkær og entusiastisk i sin involvering.
* Finder tilfredsstillelse ved at sætte mål og nå dem.
* Nyder at arbejde med og være blandt mennesker.
* Perfektionist med små sedler med det, der skal huskes.
* Naturlig leder, som dog kan have en tilbøjelighed til at udnytte andres velvilje.

Tjeneste: Administrator eller koordinator.
Kirkens praktiske lederskab.

Der er tale om en person, der forstår at vise medfølelse og kærlighed, og som er engageret i andre menneskers liv, især de sårede og forslåede mennesker. De forstår at vise empati og give følelsesmæssig støtte. Samtidig hjælper de os til at have de rigtige holdninger og forhold til andre.

Karaktertræk ved barmhjertighedsgaven:
* Stor evne til at vise kærlighed og omsorg for andre.
* Søger altid efter det bedste hos andre.
* Fornemmer let den åndelige og følelsesmæssige atmosfære.
* Tiltrækkes af lidende og sårede mennesker.
* Tiltrækkes af andre med samme gave.
* Hensynsfuld for ikke at såre andre.
* Elsker at gøre betænksomme ting for andre.
* Stoler på andre og er selv tillidvækkende.
* Styres af hjertet snarere end af hjernen.
* Bryder sig ikke om konflikter eller konfrontationer og vil sørge for hurtig genoprettelse af brudte forbindelser.
* Normalt varm og glad, men også følsom, og krænkes let på andres vegne.
* Kan nogle gange være ubeslutsom for ikke at såre andre.

Tjeneste: Pastor/hyrde.
Der er helt klart tale om en pastor og hyrde. Det kunne også være en omsorgsperson eller en sjælesørger.

Jeg vil også godt gøre opmærksom på, at dine motivationsgaver ikke kun kan fungere i kirken, men i hele dit liv – altså også i din arbejdssituation. Og jo mere du bruger de gaver, Gud har givet dig, jo større glæde og tilfredsstillelse oplever du i din hverdag.
Hvis du mangler idéer til, hvordan du kan komme i gang, kan jeg anbefale dig at læse bogen: ”Der hvor du er” af Ole-Magnus Olafsrud (Credo Forlag).

Er du iagtager, så brug det, du ser og oplever, til at bede for mennesker eller situationer, for ikke alt skal siges. Kun 1/10 af isbjerget ligger over havoverfladen, de 9/10 ligger under, og det kan vi overføre til, hvor meget der skal siges af det, vi iagttager.

Er du tjener, så vær det med glæde og vid, at hvis andre ikke lægger mærke til det, du gør, så ser Gud det. Og hvis andre ikke takker dig, så vid, at Gud glemmer det ikke.
”For Gud er ikke uretfærdig, så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed, som I har vist hans navn, ved at I har tjent og stadig tjener de hellige” (Hebr. 6:10).

Er du underviser, så lad din visdom flyde ud til andre uden at fordømme dem, der ser anderledes på tingene, end du selv gør. Hjælp andre til at læse og forstå Guds ord.

Er du opmunter, så bed Jabez’ bøn (1. Krøn.4: 9-10) for dig selv, at du altid må have ord til opmuntring til dem, du møder på din vej, men husk: det skal være opmuntring og ikke smiger. Opmuntring kommer fra hjertet, det er ikke noget, man skal anstrenge sig for, for så bliver det let kunstigt og til smiger.

Er du giver, så giv uden bagtanke eller forventning om løn – giv ikke bare penge, men dig selv, din tid og dine evner. Du vil få løn, men Guds velsignelse kan opleves på mange måder.

Er du administrator, så tilbyd din hjælp, hvor du ser, der er brug for den, eller hvor den savnes. Du kan være en uvurderlig støtte for dit lederskab i kirken og på arbejdspladsen for din chef. Det vil også ære Gud. Hjælp andre med at planlægge deres tid og ressourcer.

Er det barmhjertelighed, der er din gave, så vis det i omsorg over for andre mennesker. Vis dem empati.

Brug dine gaver i din hverdag, både i celle-gruppen, i kirken – ja, lige der, hvor du er.