Ledelse bør være helt nede på jorden
Praktisk professor er en af hovedtalerne på Dansk Oases lederkonference i weekenden.Weekendens LederOase får prominent besøg. Jørn Flohr Nielsen fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet vil gøre ledelse konkret. Og det kan kirken bruge til noget, mener han.Jørn Flohr Nielsen er professor og leder for Institut for Ledelse. Han er uddannet cand.oecon og har en bred erfaring med undervisning og forskning i organisation, ledelse og organisationsændring.
Så det er en kompetent underviser, fornyelsesbevægelsen DanskOase har skaffet til deres lederkonvent på Thomasskolen i Skovlunde.
– Jeg vil gerne bringe emnet ledelse helt ned på jorden, siger Jørn Flohr Nielsen til Udfordringen.
– Der er sagt og skrevet utroligt meget om ledelse som noget ophøjet noget. Men ledelse er jo i bund og grund meget konkret. Det handler bl.a. om nogle praktiske teknikker, som også kirkefolk kan have gavn af. Det være sig i konfliktløsning eller i det hele taget at leve op til etisk ledelse.
Jørn Flohr Nilesen vil tale over emnet Verdensspejlet
– Vi må som ledere i kirken se i verdensspejlet for at forstå, hvilke udfordringer verden møder os med, siger han i oplægget.
– Vi kan lære af de bedste ledere i private virksomheder – af deres gejst og deres evne til at skabe retning og klarhed.
Læs Sondagmorgen.dk