Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 5.50 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg

Spørgsmål 1:

Kære Orla Lindskov
Gud velsigne dig!
I min omgangskreds, som mest er kristne, finder jeg ikke nogen, som beder for de syge. Jeg undrer mig meget, fordi jeg læser i Bibelen, at de kristne skal lægge hænderne på de syge. Er det fordi, der ikke er nogen, der har medynk med de syge ligesom Jesus, eller hvad?
Er det vores tro, der er noget i vejen med, eller hvad!?! Skal vi bede om nådegaven til at helbrede de syge, eller hvad? Eller er det fordi, vi ikke kan komme af med os selv og lade Herren komme til?
Lige en indskudt bemærkning fra mig: – Jeg er selv født på ny og har engang bedt for de syge, men så fik jeg undervisning om at bede for de syge, og nu kan jeg ikke mere. Det er, som om det pludselig kører rundt i hovedet på mig, hvor jeg før bare gjorde det. Og jeg har nu helt mistet troen på det. Men Gud har givet mig nådegaven til at bede for syge. Jeg kan bare ikke finde ud af at bruge den.
Jeg ville gerne, om jeg kunne få den gave i funktion igen. Men der er ikke nogen, som jeg kan spørge til råds, der hvor jeg færdes. Hvad kunne du råde mig til?
Vil du være så venlig også at sende mig en salvedug.
Må Jesus fortsat være med dig.
Vi takker Gud for, at der stadigvæk i hans legeme er et par stykker, som tænker på de syge og beder for dem, for det er jo Kristi sind og hjerte. Må Gud styrke dig og give dig kraft og salvelse igen og igen…
J.P.

Svar 1:

Kære J.P.
Jeg har sendt dig den salvedug, som du ønskede.
Lad mig allerførst sige: – Jeg tror, at der er rigtig mange kristne, der har hjerte for de syge og føler medynk for dem.
Jesus gav sine disciple den opgave, at de skulle tage sig af de syge, at de skulle helbrede de syge. Men allerede i de første århundreder efter Jesu himmelfart gled kirkens helbredelses-tjeneste langsomt mere og mere i baggrunden.
Efter reformationen var helbredelses-tjenesten ikke med i den protestantiske kirke. I hvert fald ikke officielt. Men også i den katolske kirke førte helbredelsestjenesten en hensygnende tilværelse.
Først med pinsevækkelsens fremkomst i USA og senere med den karismatiske fornyelse, som har bredt sig ud over hele jorden, er helbredelses-tjenesten blevet bragt til live igen.
I mange kirker og menigheder var man i rigtig mange år slet ikke tjeneste- og nådegave-bevidste. Det er man stadigvæk heller ikke i alle menigheder. Sikkert fordi man ikke har fået nogen undervisning om den side af kristenlivet, om den side af menighedslivet.
Jeg tror derfor ikke, at manglende tro er hovedårsagen til, at helbredelses-tjenesten mange steder ikke fungerer. For troen kommer jo ifølge Bibelen af det, der høres, og hvis man aldrig har hørt om nådegaver og tjenester, herunder kirkens helbredelses-tjeneste, altså fået undervisning, ja, hvad skal man så stille op?
Med hensyn til din nådegave som du siger, at du ikke bruger mere, efter at du har været til undervisning om helbredelse: Jeg tror, at for kompliceret undervisning og for mange teorier næsten kan dræbe en spirende nådegave. Som du skriver: ”- før gjorde jeg det bare, men nu er det som om, det kører rundt i hovedet på mig”.
Hvordan får du din nådegave i funktion igen? spørger du: Du nok er nødt til at søge nogle steder hen, fx til menigheder, hvor man praktiserer forbøn for syge. Jeg tror, at du ved at være med et sådant sted igen kunne blive tændt af Guds Helligånd og få troen for syges helbredelse tilbage i dit liv. Det er i hvert fald mit forslag til dig.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Spørgsmål 2:

Kære Orla Lindskov
Først mange tak for din Brevkasse her i Udfordringen. Jeg er en kvinde midt i 30-erne. Jeg er troende og erhvervs-aktiv på trods af min sygdom, som jeg har haft helt fra mine unge år. Det er som sådan ikke her, mit problem ligger. Mit største problem er, at min mand, som siger, at han ikke tror på nogen Gud, hele tiden spørger mig, hvor Guds kærlighed opholder sig, når jeg bliver ved med at være syg. ”Hvis Gud er så kærlig, hvorfor bliver han så ved med at lade dig være syg?”
Ja, han kommer også med den igen og igen, om hvorfor Gud i det hele taget lader ondt ske, når der står i Bibelen, at Gud er kærlighed?
Når vi ser tv sammen, fx i forbindelse med indsamling til hungerkatastrofer i Afrika; når vi ser udhungrede mødre med spædbørn, der næsten kun er skind og ben, så bliver min mand helt voldsom og spørger mig, hvordan jeg dog kan tro på en kærlig Gud, når sådan noget finder sted?
Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal svare min mand.
Mvh.
En troende hustru

Svar 2:

Kære troende hustru
Ja, Gud er igennem tiderne blevet gjort ansvarlig for al mulig dårligdom her på jorden. Han er af mange blevet kendt skyldig, hver gang der sker noget ondt. Nogle siger fx: ”Hvad er det for en Gud, der lader små børn sulte ihjel i Afrika?”
Den og lignende udtalelser er blevet hørt mange gange. Men da svarer jeg: – ”Hvad er det for mennesker, der lader små børn sulte ihjel i Afrika?” – For der er faktisk masser af mad i verden. Rundt omkring i de udviklede og industrialiserede lande findes der faktisk store overskudslagre af mad, der ligger og bliver ubrugelige til menneskeføde, fordi det bliver for gammelt. Man bruger endda brødkorn til at fyre med.
Menneskene er selv skyldige i meget ondt og i megen dårligdom, og så tror mennesker, at man kan få det bedre ved at flygte fra ansvaret og lægge skylden over på Gud.
Den kristne Tatian fra det 2. århundrede skrev: – ”Intet af det onde er gjort af Gud, vi har selv frembragt synd og slethed.”
Og en anden fra samme tidsperiode skriver: – ”Intet af det onde er skabt af Gud, men alt godt og kun godt kommer fra ham.”
Også hos Jakob finder vi en lignende vejledning. Den læser vi i Jakobs brevs 1. kapitel vers 17, hvor der står: – ”Far ikke vild, mine kære brødre! Lutter gode og fuldkomne gaver (læs: kun gode og fuldkomne gaver) kommer ned ovenfra, fra himmellysenes Fader, hos hvem der ikke er forandring eller skygge, som kommer og går.”
Jeg håber, at du vil kunne finde en anledning til at vejlede din mand i fred og fordragelighed, måske i retning af det, jeg her har skrevet til dig.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Jeg læste for en tid siden i din Brevkasse om en mand, der ved hjælp af en salvedug, som du havde bedt over, var blevet helbredt for sin slidgigt og derfor nu kunne færdes ubesværet rundt uden smerter. Så tænkte jeg: – ”Gid det var mig.” Jeg led af slidgigt i min ryg. Jeg skriver led, for jeg lider nemlig ikke mere.
Jeg fik tilsendt en salvedug af dig, som jeg lagde under mit lagen, og min ryg er nu smertefri og helbredt. Hvor er det godt, at vi har den store læge, Jesus Kristus.
Hilsen fra
”Sara”