Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 5.50 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg

Spørgsmål 1:

Kære Orla Lindskov
Nu, mens jeg er sygemeldt, gør jeg mig mange tanker om livet, om sygdom, om døden, og ikke mindst om det at nyde livet og hytte sit eget skind, altså tænke på sig selv først. Det er nok det, der ligger os mennesker nærmest.
Den anden side er jo at tjene andre, som man så tit hører det fra forskellige prædikestole. Jeg må nok bekende, at jeg mest har hørt til den første kategori.
Under min sygdom har den tanke meldt sig flere gange, om der er noget, jeg har gjort helt forkert i mit liv. Har jeg mon levet for langt væk fra Jesus og fra Jesu forbillede?
Man kan komme til at gøre sig mange tanker, når man ligger stille.
Selvfølgelig er det et meget kort brev og en meget kort beskrivelse af mig selv, men kan du fornemme noget om, hvor jeg måtte befinde mig i forhold til Jesus og til Jesu forbillede? Jeg vil jo inderst inde helst leve tæt på ham. Men jeg synes, at der er så meget i omgivelserne, der trækker væk.
De venligste hilsener fra
En sygemeldt

Svar 1:

Kære sygemeldte
Det er en kendt sag, at vi i de stille stunder under sygdom ofte får tid til eftertanke med hensyn til vores liv.
Vi får tid til at tænke over de dybere åndelige sammenhænge. Vi får tid til at tænke over, hvad der er vigtigt i livet, og hvad der ikke er. På den måde kan Gud endda få noget godt ud af sygdom, selv om han ifølge den nye Pagt og Jesu Kristi forbillede ikke er den, der forvolder sygdom. Alting samvirker til noget godt for dem, der elsker Gud, – sådan skriver Paulus.
Jeg fornemmer ud fra dit brev, at du er et søgende menneske, og at du er på vej. Jeg tror, at du er en pilgrim på vej mod dit himmelske Hjem. Men du oplever kampen.
Du oplever alle de ting i verden, som forsøger at trække dig bort fra Jesus-vejen.
Jeg fornemmer også ud fra dit brev, at du har den gode vilje til at ville leve rigtigt, hvilket for mig betyder at leve nær Jesus og at leve efter hans forbillede.
Paulus havde også den gode vilje. Han ønskede at gøre det gode og det rigtige i Guds øjne. Han ønskede at gøre Guds vilje. Men ofte måtte han bekende overfor Gud, at det ikke altid lykkedes så godt for ham. Jeg ser din situation lidt i tråd med Paulus’ situation.
Men nu i forhold til det, du nævner, om at leve sig selv nærmest eller at tjene andre; lad mig sige lidt om det:
Der er stor forskel – åndeligt, men også moralsk – mellem det menneske, der kun lægger sit liv an på at tjene sig selv, og som med alle til rådighed stående midler ønsker at herske over andre og at nyde.
Modsætningen hertil er det menneske, der lægger sit liv an på at tjene andre og på at yde til andre.
Det menneske, jeg her nævner, søger også at tjene livet og menneskene og at tjene kærligheden, sandheden og retfærdigheden. Det menneske har Jesus som sit ideal.
Det er nemlig på disse områder, at Jesus var forskellig fra alle andre. Han realiserede Guds ideal.
Han står for os som den, der ved sit liv mere end nogen anden har tilført selvhengivelsens og selvopofrelsens høje ideal til os mennesker. Han døde endda for vores skyld, for vores frelse. Og som der yderligere står: – ”Ved hans sår har vi fået lægedom.”
Kære sygemeldte, lad mig derfor til slut sige til dig: – Jeg tror, at du står foran et nyt kapitel i dit liv. Noget gammelt er ved at være slut. Noget er ved at være forældet i dit liv. Noget gammelt skal ud, for at noget nyt kan komme ind. Gud vil åbne noget nyt for dig. En ny morgen er på vej til dit liv. Men en fødsel kan godt give smerte.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Spørgsmål 2:

Kære Orla
Jeg var for nogen tid siden inde på et af dine møder, og jeg fik det indtryk, at Gud og Jesus Kristus var dig meget nær, og at du i forbønnen for de syge under din bøn næsten talte fortroligt med dem.
Mærker du virkeligt i det arbejde, du gør, at himmelens store Gud og Jesus Kristus kommer så tæt på? Jeg troede ikke, at man kunne tale med Gud på den måde, som du gjorde. Jeg troede, at man måske så blev for lige med Gud.
Pga. at det hele kom så tæt på, altså Gud og det åndelige, vovede jeg mig ikke til forbøn, selv om jeg ellers nok kunne have trængt til det med min astma.
Jeg har hele mit liv været lidt bange for Gud, for jeg har fået det billede af Gud, at han er langt borte fra os, og at hans største opgave og vel også hans værste er at dømme os. Men måske har jeg i mange år taget fejl. Det fylder mig med en dyb sorg at tænke på det.
I øvrigt tak for et dejligt møde, som trods det nævnte gjorde et stærkt indtryk på mig. Det vil jeg sent glemme. Så en hjertelig tak.
Hilsen fra B.

Svar 2:

Kære B.
Jeg tror virkelig på, at himmelens Gud og Jesus Kristus kommer tæt på, når vi beder for mennesker og for de syge. Det er jo trods alt Guds og Jesu Kristi nærhed, der helbreder de syge med Helligåndens kraft.
Du kan tale med Gud når som helst, akkurat som du kan tale med din far, mor, bror eller ven. Faktisk er han meget nærmere ved dig end noget menneske.
Gud er mere kærlig og mere trofast, end nogen dødelig kan være. Gud nedbryder aldrig, han ødelægger aldrig. Han helbreder ikke blot vore legemer, men også vore liv. Helbredelse af vores liv er det, vi kalder frelse.
Han sårer os aldrig, og han hindrer aldrig sine børn eller skabninger i noget. Hvis Gud bar sig således ad, ville han ikke være Gud. Han har nemlig givet os den fri vilje, og vores fri vilje respekterer han.
Den gud, der bruger al sin tid på at dømme, ødelægge eller tilbageholde noget godt fra sine børn, er en gud, der er fremmanet af menneskers uvidende tankegang. Den gud behøver du ikke at frygte, hvis du ikke har lyst.
Vi mennesker har en tendens til at ville tillægge Gud vore egne egenskaber. Men Gud er heldigvis ikke skabt i vores billede. Vi er derimod skabt i Guds billede, og den sande Gud rækker sin hånd frem og siger: – ”Alt, hvad der er mit, er også dit.”
En af vores store digtere har udtalt, at Gud er nærmere ved os end vores åndedræt og nærmere end vores hænder og fødder.” Da digteren udtalte det, var han i sandhed under Guds inspiration.
Jeg er glad for, at mit møde blev en god oplevelse for dig, og du skal vide, at du er altid velkommen.
Du skal også vide, at den time, hvor du føler den største sorg, også er den time, hvori din største sejr begynder.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov